I Silkeborg Kommune er der udarbejdet en obligatorisk vurderingspraksis fra 0. – 10. klasse, som er politisk vedtaget i september 2022. Vurderingspraksissen har til formål at understøtte en målrettet, differentieret og rettidig indsats på kommunens folkeskoler. Den kommunale, obligatoriske vurderingspraksis er et dynamisk redskab, og behov for eventuelle justeringer meldes ud i forbindelse med skoleårets planlægning i foråret.

Silkeborg kommunes obligatoriske vurderingspraksis gælder for alle elever i folkeskolen (undtaget elever i specialafdelinger/inklusionscentre) og indbefatter obligatoriske nationale test samt kommunalt vedtagne evalueringsredskaber.
Den obligatoriske vurderingspraksis gennemføres i efteråret, således at data kan anvendes formativt, dvs. kan indgå i og være med til at kvalificere resten af skoleårets undervisning og indsatser. 

De obligatoriske test er individorienterede, hvilket giver et overblik over, hvad den enkelte elev kan samt elevens læringspotentiale. Det er dog vigtigt, at disse individorienterede test også anvendes til at kvalificere, hvad undervisningen skal indeholde og til at undersøge, om læringsmiljøet skaber den bedste læring for netop de elever, som befinder sig i det. 

Det betyder, at data fra vurderingspraksissen omsættes til praksis med det formål at styrke den sproglige og skriftsproglige indsats omkring den enkelte elev, elevgruppe og klasse. Skolerne skal lave en lokal procedure for, hvordan resultater fra vurderingspraksis bedst formidles og inddrages i praksis. Elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer og udfordringer er relevante at arbejde med og tage højde for i alle fag, hvorfor den lokale procedure skal indtænke både danskfaget, men også det tværfaglige samarbejde.  Link til handleplan ‘Sprog og skriftsprog i alle fag’

En systematisk vurderingspraksis kvalificerer mulighederne for at lave rettidige indsatser i et bredt perspektiv, ligesom den kvalificerer blikket for, hvilke elever der har brug for en særlig indsats, og hvem der har nogle særlige udfordringer, som skal undersøges nærmere.
Når der eksempelvis dannes mistanke om ordblindhed, følges anbefalinger til udredning af ordblindhed – link til VSLs hjemmeside  

Der er lavet en skematisk oversigt over den samlede sproglige og skriftsproglige vurderingspraksis i folkeskolen i Silkeborg Kommune. Overordnet er skemaet inddelt i to, henholdsvis en obligatorisk (grøn tekst) og en mulig supplerende vurderingspraksis (rød tekst). Den obligatoriske vurderingspraksis er yderligere inddelt i to, hvor den ene består af almene test og prøver 0.-10. kl., og den anden kolonne er obligatorisk vurderingspraksis i forbindelse med modtagelsesklasser.  

Nedenfor ses den skematiske oversigt over sproglig og skriftsproglig vurderingspraksis i Silkeborg kommune; både obligatorisk og muligheder for supplerende praksis.

De blå titler er links, som leder videre:

• Hvert klassetrin yderst til venstre er link og leder videre til en oversigt over opmærksomheder, der særligt angår det specifikke klassetrins vurderingspraksis. 
• Overskriften “Ordblindeudredning” leder videre til VSL’s hjemmeside med information om testning af ordblindhed. 
• Tre værktøjer kan tilgås direkte fra skemaet.
• Værktøjer til vurdering af flersprogede elever
• Selve skemaet med vurderingspraksis kan printes i PDF-format via linket under skemaet nedenfor.

Link til skemaet i pdf

Nedenfor ses den skematiske oversigt over sproglig og skriftsproglig vurderingspraksis i Silkeborg kommune; både obligatorisk og muligheder for supplerende praksis.

De blå titler er links, som leder videre: 

• Hvert klassetrin yderst til venstre er link og leder videre til en oversigt over opmærksomheder, der særligt angår det specifikke klassetrins vurderingspraksis. 
• Overskriften “Ordblindeudredning” leder videre til VSL’s hjemmeside med information om testning af ordblindhed. 
• Tre værktøjer kan tilgås direkte fra skemaet.
• Selve skemaet med vurderingspraksis kan printes i PDF-format via linket under skemaet nedenfor.

Link til skemaet i pdf

Mulig supplerende vurderingspraksis

Den samlede oversigt over kommunens vurderingspraksis indeholder, udover den obligatoriske praksis, også et overblik over hvilke test, der kan supplere den obligatoriske vurderingspraksis. 

Almene test og prøver
Denne kolonne indeholder en række forslag til retest (primært i foråret), således at elevernes progression kan følges meget tæt, hvilket muliggør en mere målrettet indsats. 

Ordblindeudredning
Denne kolonne indeholder muligheder for udredning af ordblindhed, som kan anvendes, når man har mistanke om ordblindhed.
Læs mere om procedure for udredning af ordblindhed på VSL’s hjemmeside. Link her

Den samlede oversigt over kommunens vurderingspraksis indeholder også nogle mere kvalitative redskaber end de hidtil nævnte.

Supplement til vurdering af flersprogede
Der er forskellige kvalitative redskaber, der kan inddrages ved flersprogede elevers overgang fra modtagelsesklasse til almenklasse og løbende gennem skoleforløbet i almenklasse, bl.a. når behov for supplerende DSA-undervisning skal vurderes. 

Elevernes kommunikative kompetencer
Det anbefales at have fokus rettet mod elevernes sproglige og kommunikative udvikling, som ikke indgår i de formelle test, den obligatoriske vurderingspraksis består af. Det er vigtigt at tilrettelægge en undervisning, der udvikler elevernes sproglige og kommunikative kompetencer, og det er vigtigt at evaluere på disse kompetencer. Der er udviklet et værktøj til dialogen om elevens kommunikative kompetencer, som kan anvendes til at få fokus på elevens funktionelle sprog. Det kan hjælpe os med at få øje på, hvordan en elev anvender sproget; herunder lytning, forståelse af verbalt og nonverbalt sprog og produktion af sprog i større og mindre sociale sammenhænge. 

Ved bekymring for en elevs kommunikative udvikling kan dette værktøj benyttes i klasseteamet som et refleksionsværktøj til dialogen om de kommunikative kompetencer, en elev viser i de forskellige fag.

Værktøjet indeholder en række udsagn, der er gradueret til tre niveauer. Man vurderer for hvert udsagn den graduering, man synes matcher de kompetencer, man observerer hos den pågældende elev: grøn (sikre kommunikative kompetencer), gul (usikre kommunikative kompetencer) eller rød (mangelfulde kommunikative kompetencer).
Læs mere om værktøjet her: Dialog om elevens kommunikative kompetencer

Stærke sproglige læringsmiljøer
I Silkeborg Kommune er der meget fokus på, at alle vores læringsmiljøer skal være stærkt sprogligt funderede. Den kontinuerlige dialog om, hvordan man skaber et stærkt sprogligt læringsmiljø, er nødvendig også for at leve op til det tværgående tema i Fælles Mål, hvormed sproglig udvikling er obligatorisk i alle fag.
Til denne dialog mellem fagprofessionelle er der udviklet et værktøj med nogle udsagn til refleksion. Udsagnene er delt i tre underkategorier, der handler om fysisk miljø, didaktisk rammesætning og sproglig formidling.
Værktøjet kan give rigtig god mening at anvende til en reflekterende samtale i klasseteamet om det sproglige læringsmiljø.
Værktøj til dialog om stærke sproglige læringsmiljøer

Afvikling af vurderingspraksis
Det er vigtigt, at der er en klar rolle- og ansvarsfordeling i forbindelse med skolens vurderingspraksis. Det kan være en fordel, at én på skolen er tovholder og dermed har overblikket over, hvilke test der skal tages og påminder den enkelte dansklærer rettidigt. Tovholderen kan med fordel være skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning. 

Opfølgning på vurderingspraksis
Den anbefalede lokale praksis vedr. analyse, formidling og anvendelse af data fra vurderingspraksissen indeholder en danskfaglig analyse af data og derefter en sproglig og skriftsproglig konference med deltagelse af hele teamet. 

I den danskfaglige analyse samarbejder skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning og dansklærere på årgangen om at skabe klarhed over elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer og behov ind i danskundervisningen og eventuelle supplerende indsatser på generelt, fokuseret og særligt niveau. 

Derefter følger en sproglig og skriftsproglig konference, hvor det anbefales, at der er deltagelse af klasse- eller årgangsteam, læsevejleder/ressourceperson i læsning og evt. pædagogisk leder. Læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning og dansklæreren formidler i samarbejde data til kollegerne, hvorefter der reflekteres over klassens/årgangens data samt det sproglige læringsmiljø. Det belyses, hvad forskellige grupper af elever har behov for ift. sproglig og skriftsproglig udvikling i de forskellige fag og læringsmiljøer. I forbindelse med mødet kan der laves aftaler om samarbejde, co-teaching, særlige indsatser osv.  

Se slides med Vestre Skoles præsentation af deres praksis og erfaringer med skriftsprogskonferencer her: Skriftsprogskonferencer på Vestre Skole.

Tilbagemelding til forældre om testresultater i vurderingspraksis

Vores kommunalt besluttede vurderingspraksis skal hjælpe os med at leve op til det i folkeskoleloven, der nedenfor er markeret med understregning.  

Vi er ikke forpligtede på at give forældrene skriftlig tilbagemelding på de kommunalt besluttede test. Denne forpligtelse gælder kun de Nationale Test. 

Fra Folkeskoleloven:
13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge test. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Anbefalinger vedr. information til forældrene inden og efter de kommunalt besluttede test er derfor følgende:

• Inden efterårets vurderingspraksis informeres forældrene om de evalueringsredskaber som anvendes på det pågældende klassetrin. Dette kan gøres mundtligt på et forældremøde eller det kan gøres med et brev – se skabeloner her.  Det er vigtigt at fremhæve over for forældre, at den viden man får af evalueringsredskaberne anvendes til at danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen (jf. lovgivningen ovenfor) – altså viden til læreren om, hvad undervisningen skal indeholde for at videreudvikle eleverne. I meddelelsesbogen kan man informere forældre om indsatser, man sætter i gang. 
  
• Tal med eleverne om, at I som lærere nogle gange har brug for at vide, hvad eleverne kan og hvad de har brug for mere undervisning i, for at kunne det mere sikkert. Fremhæv, at det er årsagen til gennemførelsen af nogle evalueringer i efteråret – for at finde ud af, hvad du som lærer skal sørge for at have med i undervisningen i dette skoleår. 
• Giv elev og forældre mundtlig feedback på elevens skriftsproglige udvikling på skole-hjemsamtalen. Her anbefales det at inddrage viden fra vurderingspraksis, hvor man kan fremhæve udviklingen fra sidst – og man kan informere om, hvad der nu arbejdes med for at videreudvikle elevens skriftsproglige kompetencer. Viden fra vurderingspraksis kombineres med viden fra hverdagens undervisning og observationer. Det er vigtigt at holde denne tilbagemelding ud fra et ressourcesyn – hvor eventuelt usikkert indlærte færdigheder italesættes som indsatsområder i den kommende tids undervisning, og man kan evt. komme ind på, hvordan det kan understøttes hjemme. Vælger man at vise grafer eller oversigter fra de forskellige testrapporter, er der en anbefaling om, at det gøres for at fremhæve udvikling og gode kompetencer. 
• Resultater fra vurderingspraksis kan indgå som en del af meddelelsesbogen, men det er ikke et krav. I STUK’s vejledning vedr. meddelelsesbogen s. 8 fremgår følgende: ‘Indholdet i meddelelsesbogen er få aktuelle fokuspunkter, som det pædagogiske personale ud fra en helhedsvurdering vurderer er væsentlige for at understøtte elevens faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal bygge på det pædagogiske personales viden og aktuelle observationer af eleven og danne udgangspunkt for dialog mellem elev, forældre og skole om, hvordan elevens faglige og alsidige udvikling bedst understøttes fremover’. 

Tidsforbrug for læsevejleder/ressourceperson i læsning ifm. obligatorisk vurderingspraksis

Det kalder på nogle ressourcer til læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning at gennemføre og være tovholder på en systematisk vurderingspraksis med tilhørende lokal procedure for analyse og formidling af testresultater på skriftsprogskonferencer. Det anbefales at lave et årshjul for læsevejlederens/ressourcepersonens opgaver i forbindelse med vurderingspraksis og opfølgning herpå. Vær i denne sammenhæng opmærksom på, at det er i september – november, at dette arbejde hovedsageligt ligger placeret.

Udredning af ordblindhed

Med denne styrkede kommunale vurderingspraksis på almenområdet opkvalificerer vi ordblindeudredning, da vi følger elevernes progression eller manglende progression tæt. Med inddragelse af Risikotest for ordblindhed for alle elever i slutningen af 0. kl., følger vi elevernes udvikling ift. anvendelse af skriftens bogstav-lyd-princip allerede fra 0. kl. Dette kalder på tidlige indsatser og fortsatte evalueringer af, om hypotesen om ordblindhed be- eller afkræftes i løbet af indskolingen. Læsevejlederen/ressourceperson i læsning har forskellige værktøjer til at følge denne hypotese, som kan blive endeligt be- eller afkræftet med en Ordblindetest.

Det er vigtigt, at skolens ledelse er opmærksom på, at der er et stort arbejde i hypotesedannelsen om ordblindhed. Selve hypotesedannelsen er vigtigere og mere krævende af læsevejlederens faglighed og tid end selve det at gennemføre Ordblindetesten.

Det er vigtigt, at man på skolen har en tovholder for hypotesedannelse og udredning af ordblindhed. Det anbefales, at det er skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning, der har denne opgave. Selve Ordblindetesten kan foretages hvert år i marts-juni. Man kan teste eleverne fra 3. kl. og opefter. Fra 4. kl. har forældre retskrav på en ordblindetest én gang i folkeskoletiden.

Læs nærmere beskrivelse af udredning af ordblindhed på VSL’s hjemmeside her.

Flersprogede elever

Når et lærerteam overtager fra et andet trin, skal man som lærer altid interessere sig for, hvor længe den flersprogede elev har gået i en almen klasse, og hvornår eleven evt. blev udsluset fra en M-klasse. Man skal tage højde for dette i analysen af testresultatet, og ens forventninger skal være derefter. Man skal have progressionen fra test til test for øje, frem for hvordan eleven ligger ift. normen. En flersproget elev, der først er kommet ind i en almenklasse i 5. kl., vil ofte have andre resultater i udskolingen, end en elev der har fulgt undervisningen i en almenklasse siden skolestart. Ønsker man en mere kvalitativ vurdering af en flersproget elevs udvikling, kan man som klasseteam med fordel anvende “Skema til vurdering af flersprogede elevers dansksproglig udvikling”.
Find skemaet her. 
Læs i øvrigt mere om undervisning af flersprogede elever i handleplan for flersprogethed.

Andre sproglige vanskeligheder

I den sproglige og skriftsproglige vurderingspraksis vil der være elever, som er i andre skriftsproglige vanskeligheder end ordblindhed. Disse elevers skriftsproglige vanskeligheder kan fx skyldes, at deres sproglige udvikling ikke er alderssvarende.
Udover observationer fra den daglige undervisning er der forskellige indikationer i vurderingspraksis, man kan holde øje med. Den første indikator, vi har i den obligatoriske vurderingspraksis er 0. klasses sprogvurdering i kategorien, sprogforståelse.
Herefter har vi en indikator igen i 3. klasse, hvor læseprøven, EVALD, afdækker elevens ordforråd. Elever med sproglige vanskeligheder vil ofte være udfordrede på læseforståelse og/eller ordforråd i læseprøver.

Har man elever med uhensigtsmæssig adfærd og mistrivsel, kan man overveje om sproglige vanskeligheder kan være en medvirkende årsag, og her kan man starte med at anvende værktøjet “Elevens kommunikative kompetencer”.
Værktøjet kan være anvendeligt til at sætte fokus på elevens kommunikative strategier, og vil muligvis vække bekymring.
Find værktøjet her.

Et naturligt skridt herefter kunne være at reflektere over de sproglige læringsmiljøer eleven indgår i, for muligvis er der noget at skrue på, så eleven får en højere grad af deltagelsesmuligheder i undervisningen.
Find “Værktøj til dialog om stærke sproglige læringsmiljøer” her.

Ved vedvarende bekymring for elevens sproglige udvikling vil det være relevant at kontakte skolens tale-hørekonsulent for sparring.

Er der behov for support i forbindelse med eller efter afvikling af klasse- eller årgangskonferencer, kan vejleder/ressourceperson eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning (PPL) for support.
Henvendelse kan ske til læsekonsulent, Annemette Zimmermann Kristensen azk@silkeborg.dk eller til Sprog- og skriftsprogsvejleder, Trine Munch Chapelle trinemunch.chapelle@silkeborg.dk

• Supporten kan fx ydes i form af sparring til den relevante ressourceperson/vejleder i forbindelse med skriftsprogskonferencer.
• Derudover kan skolen efter efterårets vurderingspraksis og konferencer få øje på et behov for generelle, fokuserede eller særlige indsatser, som de har brug for support til.

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som leder

Afvikling af vurderingspraksis:

• Hvem er tovholder på, at de test der skal tages, bliver taget?
• Hvilke staveprøver beslutter I jer for at anvende i 3. – 8. kl.? 
• Hvem er tovholder på, at de ordblinde elever får mulighed at anvende LST til vurderingspraksissen?

Journalisering og adgang til data:

• Har I en lokal procedure for, hvordan sproglig og skriftsproglig data journaliseres og anvendes? 
• Har I et særligt fokus på sproglig og skriftsproglig data i overgange? 
  • Har I fx en procedure for, hvordan data fra dagtilbud anvendes og af hvem?
  • Hvad med overgangene ml. indskoling, mellemtrin og udskoling – har lærerteamet adgang til data fra det tidligere trin?
    Læs mere om dette i ‘Handleplan for overgange’ her. 

Formidling og anvendelse af data fra vurderingspraksis:

• Har I en lokal procedure for, hvordan læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning analyserer sproglig og skriftsproglig data med dansklærerne og herved sparrer om behov og indsatser i danskundervisningen?
• Har I en lokal procedure for, hvordan læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning og dansklæreren i et samarbejde formidler data om elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer og udfordringer til de øvrige i klasse-/årgangsteamet – og herved sparrer om behov og indsatser i de forskellige fag?

Læsevejlederen/ressourcepersonens opgaver:

• Har læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning afsat tid nok til de to ovenstående spørgsmål? Skal der kigges på, om der skal afsættes mere tid, hvis I ønsker ovenstående praksis?
• Hvem er tovholder for udredning af ordblindhed?
• Har I en procedure for og afsat tid til, at læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning kan opbygge en velbegrundet hypotese om ordblindhed, inden den digitale Ordblindetest gennemføres?
• Hvor journaliserer læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning denne data på eleven? 

Fokus på elevernes sproglige og kommunikative kompetencer:

• Er ledelsen og læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning i et samarbejde opmærksomme på, at der er udviklet et værktøj til at vurdere den enkelte elevs kommunikative færdigheder, som kan være en vej at gå, hvis man er bekymret for en elevs sproglige og kommunikative kompetencer? Det kan evt. anvendes i kombination med Trivsel på tværs, fx hos de elever, der lander i gul og rød kategori. Værktøjet findes i klassetrivsel.dk, samt som pdf her – Værktøj til dialog om elevens kommunikative kompetencer

Fokus på stærke sproglige læringsmiljøer:

• Er ledelsen og læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning i et samarbejde opmærksomme på at sætte den tværfaglige dialog om elevernes sproglige og kommunikative kompetencer og udvikling på dagsordenen – det kunne fx være et fast punkt i PLF/på teammøder?
  Anvend evt. dette værktøj til det: Værktøj til dialog om stærke sproglige læringsmiljøer

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som ressourceperson

Afvikling af vurderingspraksis:

• Hvem er tovholder på, at de test der skal tages, bliver taget?
• Hvilke staveprøver beslutter I jer for at anvende i 3. – 8. kl.? 
• Hvem er tovholder på, at de ordblinde elever får mulighed at anvende LST til vurderingspraksissen?

Journalisering og adgang til data:

• Har I en lokal procedure for, hvordan sproglig og skriftsproglig data journaliseres og anvendes? 
• Har I et særligt fokus på sproglig og skriftsproglig data i overgange? 
  • Har I fx en procedure for, hvordan data fra dagtilbud anvendes og af hvem?
  • Hvad med overgangene ml. indskoling, mellemtrin og udskoling – har lærerteamet adgang til data fra det tidligere trin?
    Læs mere om dette i ‘Handleplan for overgange’ her. 

Formidling og anvendelse af data fra vurderingspraksis:

• Har I en lokal procedure for, hvordan læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning analyserer sproglig og skriftsproglig data med dansklærerne og herved sparrer om behov og indsatser i danskundervisningen?
• Har I en lokal procedure for, hvordan læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning og dansklæreren i et samarbejde formidler data om elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer og udfordringer til de øvrige i klasse-/årgangsteamet – og herved sparrer om behov og indsatser i de forskellige fag?

Læsevejlederen/ressourcepersonens opgaver:

• Har læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning afsat tid nok til de to ovenstående spørgsmål? Skal der kigges på, om der skal afsættes mere tid, hvis I ønsker ovenstående praksis?
• Hvem er tovholder for udredning af ordblindhed?
• Har I en procedure for og afsat tid til, at læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning kan opbygge en velbegrundet hypotese om ordblindhed, inden den digitale Ordblindetest gennemføres?
• Hvor journaliserer læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning denne data på eleven? 

Fokus på elevernes sproglige og kommunikative kompetencer:

• Er ledelsen og læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning i et samarbejde opmærksomme på, at der er udviklet et værktøj til at vurdere den enkelte elevs kommunikative færdigheder, som kan være en vej at gå, hvis man er bekymret for en elevs sproglige og kommunikative kompetencer? Det kan evt. anvendes i kombination med Trivsel på tværs, fx hos de elever, der lander i gul og rød kategori. Værktøjet findes i klassetrivsel.dk, samt som pdf her Værktøj til dialog om elevens kommunikative kompetencer

Fokus på stærke sproglige læringsmiljøer:

• Er ledelsen og læsevejlederen/ressourcepersonen i læsning i et samarbejde opmærksomme på at sætte den tværfaglige dialog om elevernes sproglige og kommunikative kompetencer og udvikling på dagsordenen – det kunne fx være et fast punkt i PLF/på teammøder? Anvend evt. dette Værktøj til dialog om stærke sproglige læringsmiljøer

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som fagprofessionel

• Hvis du har flersprogede elever i din klasse, sørger du så for at fokusere på elevens egen progression i testene og også sammenholde dette med elevens historik, fx tidspunkt for udslusning af M-klasse?
• Hvis du har ordblinde elever i din klasse, sørger du så for, at de kan anvende LST til tests?
• Har du nogle elever i klassen, hvor du mistænker ordblindhed, og som du skal have snakket med skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning om?
• Har du nogle elever i klassen, hvor du mistænker andre læsevanskeligheder, fx forståelsesvanskeligheder – eller overordnede sproglige vanskeligheder? Hvem kan du sparre med om det?
  Læs mere om sproglige vanskeligheder her 
• Har du adgang til sproglig og skriftsproglig data, fra før du overtog klassen? Bruger du den til at sammenholde elevernes progression og til at forstå deres samlede sproglige og skriftsproglige udvikling?
• Har I en lokal procedure for, hvordan I i teamet deler sproglig og skriftsproglige data og koordinerer tiltag og indsatser i undervisningen? Har du et samarbejde med skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning i den forbindelse?
• Er du opmærksom på at snakke med dine kollegaer om elevernes sproglige kompetencer og behov – og hvordan I kan udvikle elevernes sproglige kompetencer i de forskellige fag? 
• Er du bevidst om, at der er udviklet et værktøj til at vurdere den enkelte elevs kommunikative færdigheder, som kan være en vej at gå, hvis man er bekymret for en elevs sproglige og kommunikative kompetencer? 

Ordblinde elever

Når elever er testet ordblinde, må de anvende LST til alle test i denne vurderingspraksis. 

Flersprogede elever

Når et lærerteam overtager fra et andet trin, skal man som lærer altid interessere sig for, hvor længe den flersprogede elev har gået i en almen klasse, og hvornår eleven evt. blev udsluset fra en M-klasse. Man skal tage højde for dette i analysen af testresultatet, og ens forventninger skal være derefter. Man skal have progressionen fra test til test for øje, frem for hvordan eleven ligger ift. normen. En flersproget elev, der først er kommet ind i en almenklasse i 5. kl., vil ofte have andre resultater i udskolingen, end en elev der har fulgt undervisningen i en almenklasse siden skolestart. Ønsker man en mere kvalitativ vurdering af en flersproget elevs udvikling, kan man som klasseteam med fordel anvende Skema til vurdering af flersprogede elevers dansksproglige udvikling (1)

Læs mere om undervisning af flersprogede elever i ‘Handleplan for flersprogethed’

Andre sproglige vanskeligheder

I den sproglige og skriftsproglige vurderingspraksis vil der være elever, som er i andre skriftsproglige vanskeligheder end ordblindhed. Disse elevers skriftsproglige vanskeligheder kan fx skyldes, at deres sproglige udvikling ikke er alderssvarende. Udover observationer fra den daglige undervisning er der forskellige indikationer i vurderingspraksis, man kan holde øje med. Den første indikator, vi har i den obligatoriske vurderingspraksis er 0. klasses sprogvurdering i kategorien, sprogforståelse. Herefter har vi en indikator igen i 3. klasse, hvor læseprøven, EVALD, afdækker elevens ordforråd. Elever med sproglige vanskeligheder vil ofte være udfordrede på læseforståelse og/eller ordforråd i læseprøver.
Værktøjet “Elevens kommunikative kompetencer” kan være anvendeligt til at sætte fokus på elevens kommunikative strategier, og vil muligvis vække bekymring. Har man elever med uhensigtsmæssig adfærd og mistrivsel, kan man overveje om sproglige vanskeligheder kan være en medvirkende årsag, og her kan man starte med at anvende værktøjet “Elevens kommunikative kompetencer”. Link til værktøjet her

Et naturligt skridt herefter kunne være at reflektere over de sproglige læringsmiljøer eleven indgår i, for muligvis er der noget at skrue på, så eleven får en højere grad af deltagelsesmuligheder i undervisningen.
Læs mere om Udsagn om sproglige læringsmiljøer her. Ved vedvarende bekymring for elevens sproglige udvikling vil det være relevant at kontakte skolens tale-hørekonsulent for sparring.