Faget dansk skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af litteratur og være en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, jf. formålet med danskfaget i Fælles Mål. Samtidig skal faget udvikle elevers udtryks- og læseglæde. Dette betyder overordnet, at dansklærerne bør understøtte en undersøgende og oplevelsesorienteret tilgang til arbejdet med sprog og skriftsprog i faget dansk.

I faget dansk må der som i alle andre fag arbejdes med de fire sprogfærdigheder: lytte-, samtale-, læse- og skrivefærdighed. Sprog er en forudsætning for skriftsprog, lytning er en forudsætning for samtale, og læsning og skrivning er forudsætninger for deltagelse.  

Danskfaget skal åbne verden for eleverne. Dette kræver både færdigheder, viden om verden og sprog. Faget dansk er meget mere end læsning og skrivning, for besidder eleverne ikke et nuanceret mundtligt sprog, vil læseforståelsen såvel som skriftligheden være udfordret deraf. Det talte sprog er fagets byggesten og dermed fundamentet for den sproglige udvikling, som læsning, skrivning og stavning tager afsæt i. Det talte sprog er derfor en forudsætning for både forståelse af omverdenen og for deltagelse i samfundet og må vægtes i alle skolens arenaer, dvs. i klassen, i frikvartererne og i SFO. 

Skabes der en glæde for sprog gennem samtale og gode historier, skabes der et fundament for en god sproglig og skriftsproglig udvikling. Denne nysgerrighed på sproget og historierne må vægtes højt gennem skolegangen, da det er motoren i den sproglige og skriftsproglige udvikling. Derfor må der i faget dansk tages udgangspunkt i et balanceret læsesyn, hvor læsning er mere, end det man gør med øjnene i en bog – læsning kan ske på skærm og med ørerne – og gerne så elevernes interesser også tilgodeses.

Samtidig skal det ligeledes vægtes højt, at læsning og skrivning er kompetencer, som komplementerer hinanden. Skrivning er derfor en afgørende faktor i den sproglige og skriftsproglige udvikling, som må have en særlig position hele skoleforløbet igennem.

I indskolingen er det vigtigt at give eleverne forudsætninger for at lære at læse og dermed introducere eleverne for de tre alfabeter (bogstavernes navn, lyd og form), hvor bogstavernes lyde er grundlæggende for elevernes afkodningsfærdigheder. Det er vigtigt at arbejde med skriftsprogstilegnelsen både via læsning, stavning og skrivning, da det er med til at automatisere elevernes kendskab til og brug af det danske skriftsprogs opbygning. I indskolingen skal der være et balanceret syn på læseudvikling, således at der udover det vigtige arbejde med den tekniske del af læsning og skrivning også arbejdes med ordforråd og forståelse af litteraturens indhold og ikke mindst læseglæde. De første danskfaglige skridt ind i en god læseforståelse tages allerede her. 

På mellemtrinnet har de fleste elever forudsætninger for at afkode mere kompleks litteratur, men dette er ikke tilstrækkeligt for at opnå en god læseforståelse. Her vil elementer som den flydende læsning, at være en aktiv læser og metakognitive læseforståelsesstrategier være i fokus. At udvikle sig som skribent bliver også essentielt både for at internalisere sprog, forståelse og kommunikative færdigheder i faget, hvorfor der må arbejdes med at udvikle elevernes identitet som skribenter.

I udskolingen vil elementerne fra mellemtrinnet stadig indgå i undervisningen, og samtidig vil der rettes fokus på den kritiske læsning. Alle tekster er skrevet i en kontekst og tjener et formål. Elevernes evne til at se bag om teksterne og forfatterne, for at forstå den kontekst teksten er skrevet i, bliver afgørende for at udvikle sig som kritisk læser og skribent, der kan forholde sig mundtligt og skriftligt til kontekst, forfatter og budskab. Elevernes skriveudvikling må derfor fortsat trænes med henblik på at kunne sætte sig ind i forskellige afsenderpositioner samt nuancere sprog og formidling af mere dybdegående indhold tilpasset modtagergruppe.

Fælles Mål for danskfaget: 
Danskfaget er forpligtet på fagets formål, som rammesætter arbejdet i faget:

“Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. 

Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.” (Dansk Fælles Mål 2019)

Til at skærpe arbejdet med fagets genstandsfelter; tekster, sprog og kommunikation, er der udarbejdet fire centrale kompetenceområder; læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation, der fungerer som centrale pejlemærker for dansklærere. Selv om kompetenceområderne er skilt ad, skal undervisningen i danskfaget ses som en helhed, hvor disse områder fletter sig ind i hinanden. Det er afgørende, at faget styrker elevernes kompetencer og lyst til at bruge og forstå det danske sprog i skrift og tale.

Skriftsproglige udfordringer: 
Når en elevs sproglige eller skriftsproglige udvikling er udfordret, er det vigtigt, at eleven tilbydes supplerende støtte i kraft af fx differentiering, holddannelse eller anden støtte. Der vil være elever, som man udreder for ordblindhed – læs mere om ordblindhed her (LINK til handleplanen for ordblindhed). Men der vil også være elever, som ikke er ordblinde, men som er i lettere skriftsproglige vanskeligheder. Disse elever har behov for en målrettet undervisning via holddeling eller supplerende undervisning i skriftens principper fx specifikke stavemønstre og læse- og skrivestrategier. Se nedenstående paragraf fra folkeskoleloven:

Folkeskoleloven: § 3a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. (Retsinformation 2022)
Link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396 )

Netværk for skriftsprog: 
Det kommunale netværk for skriftsprog drives af Videncenter for Sprog og Læsning, og det er obligatorisk for alle skoler at deltage med mindst én ressourceperson i netværket. Her tænkes på læsevejledere, ressourcepersoner i læsning og/eller LST-ressourcepersoner. Der er 4-5 årlige møder á 2 timer samt en halv eller hel fordybelsesdag, som kaldes Literacydagen.

Netværket er en ressource for den enkelte skole og vil skabe mulighed for organisatorisk kompetenceudvikling som fx kvalificerede mellemformer. Gennem deltagelse i dette netværk vil læsevejledere samt ressourcepersoner i læsning og LST få mulighed for faglig opdatering og sparring med kollegaer fra kommunens andre skoler. Her er fokus på faglig opdatering og inspiration til understøttelse af dansklærere og andre kollegaer i form af sparring, vejledning og co-teaching.

Læs mere om netværk for skriftsprog her:  https://skoleudvikling.silkeborg.dk/Strategiske-indsatser/Kommunale-netvaerk/Obligatoriske

Organisering: 
Der opfordres til, at skolens dansklærere er organiserede i et danskfagudvalg, hvor de sammen kan være nysgerrige på ny viden inden for danskfaget og udvikle på deres undervisning i danskfagets formål og kompetenceområder. Det kan være en fordel at lade nogle af møderne i danskfagudvalget være opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling, men de skal også nogle gange være fælles for at sikre den røde tråd. 

For at styrke det fortsatte arbejde med elevernes læsekompetencer og læselyst er det af afgørende betydning, at dansklærerne har et tæt samarbejde med den del af PLC (Pædagogisk læringscenter), der omhandler skolebiblioteket, og at vejledere i PLC har timer til at indgå i dette samarbejde. Det at blive mødt af vejledere i PLC/på skolebiblioteket, som kan finde den rette bog, der matcher læsekompetence og interesse, betyder meget for elevernes fortsatte læselyst og dermed udvikling af læsekompetence. Det er en stærk anbefaling, at ressourcerne i PLC har mulighed for at understøtte dette arbejde i både indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Mellemtrin og udskoling bør også prioriteres, da man ved, at det er fra 6. klasse, at elevernes læselyst daler (Reinholdt, S., Hansen, T. og Pettersson, M. 2021).

Samtidig bliver det vigtigt at understøtte læsning i en bredere forstand, da læsning i dagens Danmark foregår på flere måder, end der tidligere har været tendens til. Læsning kan både foregå som lydbog og på skærm evt. med oplæsning, som kræver forskellige opmærksomheder og alligevel trækker på mange af de samme kompetencer.

Her kan anbefales forløbene Lyd- og Skærmakademiet, der bygger på forskningsprojektet Reading Between Media, som Silkeborg Kommune medvirkede i. Forløbene er målrettet både mellemtrin og udskoling.
https://dansk3-6.gyldendal.dk/redskaber/lyd-og-skaermakadamiet/lydakademiet

De forskellige tilgange til læsning kan desuden understøtte elevernes læselyst og dermed den fortsatte udvikling af læsekompetencer, hvorfor disse forskellige tilgange skal indtænkes i danskfaget og PLC-regi. Den bredere tilgang til læsning, hvor læsning er defineret som en meningsskabende funktion, kan være med til at skabe en skole og et PLC, som alle kan se sig i og være deltagende i. 

Mange skoler har en struktur med mulighed for supplerende indsatser i læse-, stave- og skriveudvikling til de elever, der har behov for det i indskolingen. Det anbefales at prioritere det på mellemtrinnet og i udskolingen også, da der også her vil være elever, der har brug for en systematisk, supplerende indsats med fokus på deres konventionelle læse- og skriveudvikling, for at kunne følge med resten af klassens skriftsproglige udvikling. Det er nødvendigt for elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder, men det kan også være relevant for nogle ordblinde elever. 

Det anbefales, at skolen har en procedure for udredning af sprog- og skriftsprogsvanskeligheder, så dansklæreren på baggrund af udfordringer med skriftsprogsudviklingen ved, hvad vedkommende selv kan gøre, samt hvornår læsevejlederen/ressourceperson i læsning skal inddrages. Sprog- og skriftsprogsvanskeligheder kan bl.a. indebære vanskeligheder med at tilegne sig og automatiseret anvende skriftens lydprincip (ordblindhed), og det kan dreje sig om vanskeligheder med læseforståelsen, som muligvis udspringer af sproglige vanskeligheder.

Læs mere herom i handleplanen for ordblindhed og handleplanen for sproglige vanskeligheder.  

Inddragelse af data fra vurderingspraksis 
Som dansklærer er man den, der er tættest på elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling. Når den kommunale obligatoriske vurderingspraksis er gennemført i efteråret, er det af stor betydning, at resultaterne analyseres med henblik på at få øje på, hvad eleverne i klassen har brug for at arbejde med i danskfaget, hvor der skal differentieres, og om der er brug for holddannelser til understøttelse af elevgrupper i klassen. Når data sættes i spil, får den effekt. 

Det er en fordel, hvis man har en organisering, hvor læsevejleder/ressourceperson i læsning kan understøtte dansklæreren i dette. 

Læs mere om kommunal vurderingspraksis og opfølgende konferencer her. 

Centrale elementer i undervisning i sproglige og skriftsproglige kompetencer i danskfaget 
Der er mange faktorer, som spiller ind på den sproglige og skriftsproglige udvikling.
I vores anbefalinger har vi udvalgt fem elementer, velvidende at disse på ingen måde er udtømmende for faget, men disse er alligevel centrale for danskfaget.

1. Sproglig udvikling
Eleverne må igennem deres skolegang præsenteres for aktiviteter, som kan være med til at udvikle deres sprog, tænkning og viden om verden. Et vigtigt element i disse aktiviteter er tekster. I indskolingen har eleverne ikke selv forudsætning for at læse sådanne tekster, hvorfor dansklærerne må være opmærksomme på at understøtte elevernes lyst til læsning via oplæsning af spændende og relevante tekster.

Når eleverne selvstændigt kan læse mere komplekse tekster, bliver det afgørende at understøtte deres interesser gennem præsentation af god litteratur og give dem mulighed for at indgå i fællesskaber omkring læseoplevelser. Der vil være elever, som er udfordrede i selv at afkode alderssvarende tekster med god forståelse. Her er det af stor betydning, at lærerne understøtter andre måder at læse på, fx oplæsning på skærm eller lydbøger.

Læsningen skaber fundament for den sproglige udvikling, som ikke må sættes i stå pga. afkodningsvanskeligheder. I det hele taget er det vigtigt at understøtte læsningen i skolen med fokus på den gode oplevelse og som afsæt for sprog og tænkning.

2. Eksplicit undervisning i skriftens lydprincip
Den systematiske undervisning i skriftens lydprincip starter i 0. klasse, hvor en hurtig bogstavgennemgang vil understøtte den funktionelle brug af skriftens lydprincip. Eleverne introduceres til de tre alfabeter (bogstavernes navn, lyd og form) med et særligt fokus på bogstavernes standardlyde. Den hurtige bogstavgennemgang, hvor man har været igennem alle bogstaver senest ved juletid i 0. kl., giver mulighed for gentagelser og nye aktiviteter med samme indhold og mål, som alle elever, men særligt elever i skriftsproglige vanskeligheder, har gavn af. Eleverne skal kunne ca 80% af bogstaverne, heraf alle vokalerne, før de for alvor kan begynde at læse. 

I indskolingen følges der op på elevernes funktionelle bogstavkendskab samt afkodning og stavning af lydrette ord eller nonsensord, hvis eleverne er i skriftsproglige vanskeligheder, så dansklæreren i samråd med læsevejlederen løbende kan understøtte elevernes skriftsproglige udvikling. 
Det anbefales at undervise med lydmetode i afkodning og stavning af korte og efterhånden længere ord. Lydmetoden er baseret på, at man lærer eleverne at bruge bogstavernes lyde fremfor deres navne. Der indledes med materialer, der har stor overvægt af lydrette ord, da det er nemmest at få lært og automatiseret lydmetoden med ord, hvor alle (eller næsten alle) bogstaver har sin standardudtale. 
Undervisningen i læsning bør fra start kombineres med stavning (børnestavning), da det at stave ord særligt giver anledning til at analysere ordenes rækkefølge af standardlyde (“smage på ordets lyde”). Efterhånden som eleven får styr på standardlydene i stavning, introduceres vedkommende gradvist til betingede stavemåder af ikke-lydrette ord.

Eleverne indføres støt i flere og flere af de betingede lydværdier, hvilket der arbejdes med både i indskolingen og på mellemtrinnet. 
Skriftens lydprincipper tilegnes gennem arbejdet med læsning, stavning og skrivning, hvorfor disse aktiviteter understøtter hinanden i praksis.

Ordforråd 
Når det kommer til god læseforståelse og det at besidde en funktionel læsefærdighed, er ordforrådet den faktor, som efter afkodningsfærdigheden spiller den største rolle. Det bliver sværere at afkode et ord, hvis man ikke kender ordets betydning – og det bliver sværere at forstå teksters indhold, hvis man ikke kender så mange ord. Derfor er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på at arbejde eksplicit med elevernes ordforråd i den daglige undervisning fra 0. klasse og frem. Dette kan se ud på mange måder, men vigtigt er det, at man som lærer har en didaktisk skærpet opmærksomhed på, at alle elever i klassen får mulighed for at bruge nye ord mundtligt såvel som skriftligt, være nysgerrige på nye ords betydning samt arbejde med underbegreber, overbegreber, antonymer og synonymer. 

På mellemtrinnet vil det være en fordel for eleverne at blive præsenteret for morfematiske og kontekstuelle strategier til at udlede nye ords betydning, samt viden om, hvordan nye ords betydning kan slås op i ordbøger. Dette vil skærpe elevernes læseforståelse og læringsudbytte. Her er det relevant at dele viden om de lærte strategier med de øvrige lærere i teamet, da det at arbejde med nye ords betydning er en opgave, der ligger i alle fag, hvor der læses tekster.

3. Læseformål, læseteknik og læseforståelsesstrategier
Læreren må altid være bevidst om, hvad læsningens formål er, og hvilken læseteknik, der bedst understøtter formålet. Skal eleverne blot finde hurtige svar, vil det være bedst at benytte orienteringslæsning og skimning, mens det at læse en novelle kræver nærlæsning og evt. gentaget læsning for at udlede inferenser (læse mellem linjerne). Det er afgørende at træne eleverne i at afstemme læseteknik efter læseformål, samt justering af læsehastighed mellem skønlitteratur, faglitteratur og digital læsning. 

I sin udarbejdelse af læseformål kan det være relevant at stille sig selv spørgsmål som: 

• Hvad skal eleverne kunne (udtrykke sig om)? 
• Hvorfor skal de læse teksten? 
• Hvordan skal eleverne kunne udtrykke sig herom?

På sigt skal eleverne også selv kunne udarbejde læseformål til deres læsning. Dette er med til at få eleverne til at metareflektere over deres eget arbejde og deres egen læring.

Læseforståelsesstrategier
Når der læses tekster i dansk, er det til stor gevinst for elevernes udbytte af læsningen at anvende læseforståelsesstrategier. 

”Læseforståelsesstrategier kan defineres som mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere eller uddybe information fra en tekst og for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse.” (Bråten, 2008) Læseforståelsesstrategierne kan inddeles i fire kategorier, og hver enkelt af dem skal læres, trænes og repeteres tilbagevendende og i mange forskellige fag. At træne den eller de samme læseforståelsesstrategier i forskellige fag bidrager til en større sikkerhed hos eleven i anvendelsen heraf.

I starten skal læreren udvælge og modellere den eller de læseforståelsesstrategier, eleverne skal anvende til arbejdet med teksterne, men på sigt skal valget af strategier ligge hos eleven selv med henblik på at styre sin egen tekstforståelse.

Eleverne har brug for lærere, som kan modellere disse læseforståelsesstrategier for dem. Højtlæsning på klassen vil være en god metode til at modellere den aktive læsning. Her viser læreren, hvordan man laver pauser i læsningen, stiller spørgsmål mellem linjerne, kommer med bud på svar og løbende opsummerer indholdet af det læste. De metakognitive læsestrategier kommer på sigt til at virke selvregulerende og kan derved styrke elevernes læseforståelse.

Læsning med anvendelse af læseforståelsesstrategier bidrager til, at eleven udvikler metakognitive strategier, når vedkommende forholder sig til sin egen tekstforståelse eller mangel på samme. Metoder til træning af metakognitive strategier kan fx være læseroller eller Think-aloud.
Læs mere om Think-aloud her.

Læseroller 
En teknik til arbejdet med elevens metakognitive forståelse og bearbejdelse af teksten er anvendelse af læseroller. De bygger på reciprok undervisning udarbejdet af Palincsar og Brown(1984), der fokuserede på at give eleven værktøjer til at udvikle og overvåge egen tekstforståelse. Læseroller er gensidig undervisning, der er dialogisk og stilladserende. Metoden kræver, at læreren i starten modellerer måden at læse på, mens styringen gradvist lægges over til eleverne, der anvender rollerne i grupper. 

Anvendelse af læseroller kræver aktiv deltagelse, som gør, at eleven udfordres og lærer af læsningen.

Når der i faget dansk er introduceret og arbejdet med metakognitive læseforståelsesstrategier, er det en god ide at anvende de samme strategier i mange af de øvrige fag. Det er til stor fordel for alle elever at opleve genkendelighed af strategier på tværs af fag, særligt ordblinde elever, elever med lettere skriftsproglige udfordringer, flersprogede elever og elever med eksekutive vanskeligheder (overbliksvanskeligheder mm.) vil profitere heraf.

Download plakaten her

4. Skriveudvikling
Det at kunne formulere sig skriftligt er et væsentligt element for at kunne begå sig som borger i et skriftbårent samfund. Det er som Frank Smiths metafor beskriver “Joining the Literacy Club”. Når eleverne producerer tekster, indgår de i en demokratisk dannelsesproces. De bearbejder tanker til tekst og lærer at forholde sig kritisk til egne og andres tekster og holdninger og at udtrykke egne tanker, ideer og viden.

Når man sætter ord på tanker i en skriveproces, sker der en bevidstgørelse, en dybere erkendelse og læring. Læsning og skrivning komplementerer hinanden, og derfor må skrivning prioriteres didaktisk i danskfaget, da denne kompetence er central for, at elever kan begå sig skriftligt i forskellige kulturelle sammenhænge.

At sætte fokus på elevernes skriftlige udvikling er ikke ensbetydende med lange afleveringer, som skal gennemrettes ned til mindste detalje. Man kan som lærer inddrage små skriveopgaver, som der arbejdes med på klassen og samtales om, da det er træningen og den løbende feedback i processen, der skaber fundamentet for at udvikle sig som skribent.

Til at understøtte elever i skriveprocessen er det en anbefaling at arbejde med modeltekster og evt. fælles dekonstruktion heraf, hvorefter man fælles kan konstruere en lignende tekst – inden eleverne selv skal skrive en tekst i genren. Denne grundige modellering kan gøres ved hjælp af en metode kaldet Teaching Learning Cycle/læse-skrivecirklen, som stammer fra den australske genrepædagogik. Sammen med lærerens grundige modellering kan skriveskabeloner også virke stilladserende. 

Download plakaten her

Skriveprocessen er ikke lineær, og det kan være en fordel at kunne veksle fokus undervejs, når eleven går i stå. Madsen og Overgaard Nielsen (2018) opererer i deres bog “Situeret skrivning” med fire overordnede perspektiver; producentperspektivet, brugerperspektivet, det æstetiske perspektiv og normperspektivet. Deres opmærksomhed går på, at der i skriveprocessen kan hentes hjælp ved at flytte sig mellem de fire perspektiver, hvis man går i stå. Der er mange måder at stilladsere eleverne i at udvikle sig som skribenter, og det er en central kompetence i danskfaget.

Elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder 
En andel elever vil have lettere skriftsproglige vanskeligheder, dvs. at de ikke er ordblinde, men de er alligevel udfordrede i det danske skriftsprog. Denne gruppe elever har, ligesom de fleste ordblinde elever, brug for et særligt fokus på deres konventionelle læse- og skriveudvikling. Tilsammen vil de ordblinde elever og elever med lettere skriftsproglige vanskeligheder udgøre mindst 20% af en klasse (jf. vejledningen til Ordblindetesten). Disse elever har behov for en målrettet undervisning via holddeling eller supplerende undervisning, hvor der fokuseres på skriftens principper, fx specifikke stavemønstre og andre læse- og skrivestrategier. Undervisningen skal være eksplicit, modellerende og gentagende for at fremme forståelsen for retskrivningsprincipperne og gode strategier i læsning og skrivning. 

Ud fra sit kendskab til eleverne og læse- og skriveteknologi (LST), må man som dansklærer i samråd med skolens læsevejleder/ressourceperson i læsning overveje, hvordan disse elevers læringsudbytte kan højnes, evt. ved hjælp af LST.
Nøgleordene i denne sammenhæng er deltagelsesmuligheder og læringsudbytte.
I de aktiviteter hvor det er didaktisk hensigtsmæssigt for læringsmålet at bruge LST, skal læreren modellere anvendelsen for denne elevgruppe. Det, elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder lærer via anvendelse af LST, kan ingen tage fra dem, selvom de kun må anvende LST til skriftlig fremstilling i dansk i FP9 – og ikke i læse- og retskrivningsprøven.

Referenceliste

Bråten, I. (2008). Læseforståelse. Læsning i vidensamfundet – teori og praksis. Klim.

1. Madsen og L. Overgaard Nielsen (2018). Situeret skrivning. Samfundslitteratur.

Reinholdt, S., Hansen, T. og Pettersson, M. (2021). Børn og unges læsning 2021. Aarhus Universitetsforlag

Er der behov for support, kan ressourceperson/vejleder eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning for support. Supporten kan fx ydes i form af sparring til de relevante dansklærere og/eller ressourcepersoner/vejledere eller gennem supporterende co-teachingforløb ude på skolerne. Supporten tilpasses altid den enkelte skoles behov og kan målrettes det generelle niveau, gruppeniveau eller individniveau.

Henvendelse kan ske til læsekonsulent, Annemette Zimmermann Kristensen azk@silkeborg.dk eller til Sprog- og skriftsprogsvejleder, Trine Munch Chapelle trinemunch.chapelle@silkeborg.dk

Eksempler på support fra VSL kunne i praksis være:

• Sprog i tekster (ordforråd)
• Læseforståelsesstrategier på mellemtrin og/eller i udskoling.
• Kontekstbaseret staveundervisning.
• Skrivestilladsering med TLC/læse-skrive cirklen
• Indsats målrettet elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder (holddeling og/eller co-teaching ind i klassen).

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som leder

• Har du organiseret dansklærerne i et danskfagudvalg, hvor de sammen kan være nysgerrige og udvikle på deres undervisning i dansk?
• Har du sikret dig, at der er ressourcer i PLC til, at der kan ydes støtte til dansklærerne og eleverne i både indskoling, mellemtrin og udskoling? 
• Har I en lokal procedure for, hvordan dansklærerne får støtte fra en ressourceperson til at analysere på data fra vurderingspraksis i efteråret – således de understøttes i at anvende data ind i planlægningen af undervisningen?
• Har I en struktur, hvor det er muligt at tilbyde systematiske indsatser i den konventionelle læse- og staveudvikling til elever i skriftsproglige udfordringer målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling?
• Har I en struktur, der tillader systematisk sparring om årsplanlægning mellem relevante medarbejdere?
• Er der mulighed for kurser og efter- videreuddannelse rettet mod faget dansk?
• Har dansklærerne mulighed for at søge sparring om danskfaget hos en ressourceperson? Og evt. få en ressourceperson med ind i danskundervisningen i co-teaching?
• Har I en procedure for udredning af sprog- og skriftsprogsvanskeligheder, så alle dansklærere ved, hvad de selv kan gøre, samt hvornår læsevejleder/ressourceperson i læsning skal inddrages?

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som ressourceperson

• Har dansklærerne mulighed for at søge sparring om danskfaget hos dig som ressourceperson? Og evt. få en ressourceperson med ind i danskundervisningen i co-teaching?
• Har I en lokal procedure for, hvordan dansklærerne får støtte fra en ressourceperson til at analysere på data fra vurderingspraksis i efteråret – således de understøttes i at anvende data ind i planlægningen af undervisningen?
• Har I en struktur, hvor det er muligt at tilbyde systematiske indsatser i den konventionelle læse- og staveudvikling til elever i skriftsproglige udfordringer målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling?
• Har I en struktur, der tillader systematisk sparring om årsplanlægning mellem relevante medarbejdere og dig som ressourceperson?
• Får du den sparring om din opgave som læsevejleder/ressourceperson, som du har brug for? Har du ønsker/ideer til andet og mere sparring? 
• Har I en procedure for udredning af sprog- og skriftsprogsvanskeligheder, så alle dansklærere ved, hvad de selv kan gøre, samt hvornår læsevejleder/ressourceperson i læsning skal inddrages?

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som fagprofessionel

• Samarbejder du med kollegaer om at udvikle din danskfaglige praksis?
• Bruger du elevernes optagetheder i din planlægning af praksis til at styrke elevernes glæde ved at bruge og udvikle sproget?
• Bruger du fagets formål og de fire kompetenceområder; læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation som pejlemærker i årsplanlægningen?
• Er du bevidst om at styrke elevernes mundtlige sprog som afsæt for at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer?
• Arbejder du kontinuerligt og systematisk med elevernes skriftlige kompetencer i din didaktiske praksis, fx gennem løbende feedback i skriveprocessen?
• Er du bevidst om at modellere og/eller stilladsere læsning og skrivning af nye genrer, fx gennem Teaching Learning Cycle/læse-skrivecirklen eller andet?
• Får du den sparring om undervisning i danskfaget, som du har brug for? Har du ønsker/ideer til andet og mere sparring?