Ordblindhed er en varig funktionsnedsættelse, som medfører vanskeligheder i forhold til at tilegne sig skriftens lydprincip og dermed at læse og stave. Det anslås at 5-7 % af den danske befolkning er ordblinde, og at funktionsnedsættelsen er genetisk betinget. Ordblindhed findes på et kontinuum, og det vil derfor være forskelligt, i hvilken grad de ordblinde elever er ramt af funktionsnedsættelsen. Det vil derfor også være forskelligt fra elev til elev, hvordan de skal understøttes i undervisningen og hvordan de bruger læse- skriveteknologien (LST).

Silkeborg Kommune har fokus på at højne de ordblinde elevers faglige udvikling og trivsel.
Ordblinde elever har som alle andre elever forskellige kompetencer og udfordringer, og dette skal tilgodeses, når der tilrettelægges understøttelse og undervisningstilbud.

• Ordblindevenlige læringsmiljøer som understøtter elevernes faglige udvikling
• Læsevejledere/ressourcepersoner i læsning og LST-ressourcepersoner med viden om ordblindhed og læse-skriveteknologi (LST)
• Deltagelsesmuligheder for alle elever

Rettidig/tidlig indsats

En tidlig skriftsprogsindsats skal begynde i indskolingen, hvis en elevs skriftsproglige forudsætninger viser tegn på udfordringer med at udvikle gode afkodningsfærdigheder. 

Det er vigtigt at følge elevernes begyndende udvikling i afkodning, så eleverne kan få den nødvendige støtte og forebyggende indsats tidligt i deres skoleforløb. Link til vurderingspraksis

Skolen skal gennem den obligatoriske kommunale vurderingspraksis kigge på elevernes forudsætninger for afkodning i Sprogvurderingen i 0. kl., og følge udviklingen af de vigtige forudsætninger: bogstavkendskab, færdigheder i at sammenkæde bogstavlyde og begyndende ordlæsning med Risikotest for ordblindhed i slutningen af 0. kl. 

Link UVM Risikotest for ordblindhed:
https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/specialundervisning/ordblinderisikotesten

Med Risikotest for ordblindhed er det muligt at teste elever for, om de er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. 

Det er obligatorisk at gennemføre første del af Risikotest for ordblindhed med alle elever i slutningen af 0. kl. i Silkeborg Kommune, hvorfra nogle elever vil gå videre til 2. og eventuelt til 3. del i risikotesten.

Læs mere på VSL’s hjemmeside: Risikotest for ordblindhed 

Folkeskoleloven: § 3b. Stk. 1. Elever, der viser tegn på på specifikke læsevanskeligheder, skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Elever med en ordblind forælder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre, jf. §54, vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved brug af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed. 

Stk. 2. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.    

Der følges op med det resterende af den obligatoriske vurderingspraksis i indskolingen (Ordlæseprøve 1 i 1. kl., Ordlæsprøve 2. i 2. kl. og EVALD i 3. kl.). 

Derudover har læsevejlederen/ressourceperson i læsning mulighed for at undersøge elever individuelt med andre test (Elbro 30, DVO individuel og/eller Elbro 40).

Læs mere på VSL’s hjemmeside: Elbros ordlister 

Indsatser i indskolingen 
Efter hver evaluering og konstatering af elevers eventuelle usikre forudsætninger eller usikker begyndende læseudvikling er det vigtigt, at der sættes ind med en indsats. En indsats i det tidlige stadie kan bl.a. indeholde at arbejde indgående med den fonologiske opmærksomhed, at gøre bogstavkendskabet funktionelt og at arbejde med lyderingsstrategier til læsning og stavning af korte lydrette ord. Indsatsen kan være supplerende holdundervisning eller det kan være holddeling i klassen/på årgangen. 

Find evt. inspiration på EMU.dk
https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/vidensnotat%20viden%20om%20forebyggelse%20af%20afkodningsvanskeligheder.pdf

Udredning af ordblindhed

I undervisningen og gennem den obligatoriske kommunale vurderingspraksis bliver det tydeligt, hvilke elever der er udfordrede i at tilegne sig skriftens lydprincip. Sådanne hypoteser kan man be- eller afkræfte gennem fx Risikotest for ordblindhed og andre test. Men en endelig ordblindeudredning kan tidligst foretages marts-juni 3. klasse, når der har været tid til konsolidering af skriftens lydprincip. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordblindhed ikke er en statisk funktionsnedsættelse, hvilket betyder, at de ordblinde elever løbende vil udvikle deres fonologiske færdigheder – dog aldrig til alderssvarende niveau, hvilket kan forsinke en eventuel ordblindeudredning. Det er dog en hensigt i Silkeborg Kommune, at vi udreder størstedelen af de ordblinde elever på mellemtrinnet – velvidende at nogle elever af forskellige grunde først udredes i udskolingen.

Når man følger den kommunale sproglige og skriftsproglige vurderingspraksis, vil der som oftest opbygges et helhedsbillede af elevens skriftsproglige udvikling, som kan føre til en hypotese om ordblindhed. Når denne hypotese opstår, kan næste skridt være at tage en Elbro 40 fra foråret i 3. kl., hvorefter næste skridt vil være at foretage Ordblindetesten.

Læs mere om ordblindeudredning på VSL’s hjemmeside:
Testning af ordblindhed

Eller på denne hjemmeside under Vurderingspraksis

Man kan anvende Ordblindetesten marts-juni fra 3. kl. Den skal dog kun anvendes i 3. kl., hvis man har en særlig stærk hypotese om ordblindhed. I de små klasser er Ordblindetesten mindre følsom for elevernes nedsatte læsehastighed, men primært følsom overfor læsefejl, hvorfor man bør vente til 4. kl. eller senere, hvis elevens udfordringer primært viser sig i nedsat læsehastighed. Der kan altid søges sparring og vejledning hos læsekonsulenten vedr. udredning af ordblindhed.    

Folkeskoleloven: § 3b. Stk. 3. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Det er vigtigt, at skolen informerer elevens forældre om formålet med Ordblindetesten og de informationer, testen giver om elevens læsevanskeligheder. Desuden skal skolen indhente samtykkeerklæring(er) og udlevere dokument med oplysningspligten. 

Link til samtykkeskemaer (når de kommer på UVM hjemmeside). 

På VSL’s hjemmeside ligger et følgebrev til testresultatet fra ordblindetesten:
Testning af ordblindhed – Inspiration til følgebrev

Ved formidlingen af resultatet af Ordblindetesten skal forældre eller deltagere over 18 år have udleveret Ordblindetestrapporten. Det er forældrene eller deltagerens eget ansvar at opbevare egne personfølsomme data.
Link til vejledning til ordblindetesten

Lovgivning om undervisningstilbud til ordblinde elever

Skolen har ifølge folkeskoleloven ansvaret for at sikre et fyldestgørende undervisningstilbud til elever med særlige behov. Et relevant undervisningstilbud kan omfatte undervisningsdifferentiering, tolærerordninger og holddannelse. Ligeledes kan der tilbydes supplerende undervisning, såsom særligt tilrettelagte indsatser og intensive kurser for at opfylde elevens behov for faglig støtte. 

Folkeskoleloven: § 3a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. 
Læs mere her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusion 

Og læs mere på denne hjemmeside under fanen:
Anbefalinger – ‘Ordblindevenlige læringsmiljøer’

Udlevering af it-udstyr til ordblinde elever

Skolerne skal stille it-udstyr til rådighed for de ordblinde elever, i det omfang det er nødvendigt for elevens deltagelse og udbytte af undervisningen. Desuden skal skolen sørge for, at eleven undervises i brugen af udstyret.

Jvf.. Vejledning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kap. 14, punkt 108.
Elever, som ikke er omfattet af reglerne om specialundervisning, gives særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at de nødvendige undervisningsmidler, herunder eventuelle tekniske hjælpemidler, skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, i det omfang det er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Skolen skal i denne forbindelse sikre, at den enkelte elev i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, herunder installation af software til it-hjælpemidler.

I Silkeborg Kommune skal alle elever, som er testet ordblinde, have velfungerende it-udstyr stillet til rådighed. Denne skal kunne transporteres mellem skole og hjem. Det er skolens ansvar, at software installeres og løbende opdateres.
Se beskrivelse af procedure i:  Skolehåndbogen – Silkeborg Kommune

Indmeldelse på Nota

Nota er en institution under Kulturministeriet. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Som medlem af Nota kan ordblinde elever i grundskolen få skolebøger i et tilgængeligt format, enten som indtalt lydbog eller som OCR-behandlet PDF, der kan læses op med læse-skriveteknologi. Når en elev er udredt ordblind, så skal eleven indmeldes så hurtigt som muligt, så eleven kan få adgang til diverse skolematerialer, frilæsningsbøger mm. 

Link til Nota: https://nota.dk/bibliotek

Prøver på særlige vilkår

Skolelederen skal tilbyde en særlig tilrettelæggelse af folkeskolens prøver til ordblinde elever. Formålet med dette er at sidestille de ordblinde elever med andre elever i prøvesituationen. 

Se mere i Prøvevejledningen – Prøver på særlige vilkår.

Elever kan efter en ordblindeudredning bruge læse-skriveteknologi ved nationale test, kommunal vurderingspraksis og anden testning i fagene, så de bliver kompenseret for deres funktionsnedsættelse. Dette har stor betydning for deres motivation og tro på egen mestring i alle skolens sammenhænge. Derfor er det af stor betydning, at de fagprofessionelle har blik for, hvordan de ordblinde arbejder i testsituationer, og om der skal gives ekstra tid.

Netværk for skriftsprog

Det kommunale netværk for skriftsprog faciliteres af Videncenter for Sprog og Læsning, og det er obligatorisk for alle skoler at deltage med mindst én ressourceperson; læsevejledere, ressourcepersoner i læsning og LST-ressourcepersoner.

Netværket er en ressource for den enkelte skole og vil skabe mulighed for organisatorisk kompetenceudvikling som fx kvalificerede mellemformer. Gennem deltagelse i dette netværk vil læsevejledere samt ressourcepersoner i læsning og LST få mulighed for faglig opdatering og sparring med kolleger fra kommunens andre skoler. Der vil løbende være oplæg fra Videncenter for Sprog og Læsning, lærere og andre fagpersoner – alt sammen med fokus på faglig opdatering og understøttelse af praksis på hjemskolen.

Der er 4-5 årlige møder a 2 timer samt en hel eller halv fordybelsesdag, som kaldes Literacydagen. 

Se mere om Netværk for skriftsprog på https://skoleudvikling.silkeborg.dk/Strategiske-indsatser/Kommunale-netvaerk/Obligatoriske

For at højne de ordblinde elevers faglige udvikling og trivsel er det vigtigt, at alle folkeskoler i Silkeborg Kommune arbejder med tiltag og indsatser som understøtter elevernes deltagelsesmuligheder og læringsudbytte. 

I udviklingen af dette skal man omkring forskellige niveauer og samarbejdsflader. 

• En ordblindevenlig organisation
• Ordblindevenlige fagprofessionelle
• Ordblindevenlige læringsmiljøer
• Et ordblindevenligt skole-hjemsamarbejde

En ordblindevenlig organisation

Det er skolens ledelse, der har det pædagogiske ansvar for at rammesætte den ordblindevenlige organisation. 

Det anbefales at alle skoler har læsevejledere/ressourcepersoner i læsning, samt ressourcepersoner i læse-skriveteknologi (LST).

De lokale ressourcepersoner har særlige kompetencer ift. understøttelsen af de ordblinde elever, og kan sparre/vejlede både elever, forældre og kollegaer. 

Læsevejledere/ressourcepersoner i læsning kan varetage den kommunale vurderingspraksis og udrede elever med Ordblindetesten. Derudover kan de varetage og/eller vejlede ift. særlige indsatser for de ordblinde elever.

LST-ressourcepersoner kan understøtte og kvalificere den didaktiske brug af læse-skriveteknologien for de ordblinde elever og vejlede kollegaer omkring brugen af læse-skriveteknologien i almenundervisningen til gavn for alle elever. 

Når skolen følger den den kommunale vurderingspraksis, som afsæt for systematisk og rettidig udredning af ordblindhed blandt kommunens elever, vil det understøtte den kommunale hensigt, om at vi udreder størstedelen af de ordblinde elever på mellemtrinnet (3.-6. klasse)

Efter ordblindeudredning stiller skolen it-udstyr til rådighed både i skolen og i hjemmet.

Skolen udarbejder en elevhandleplan/udvidet meddelelsesbog, som beskriver hvordan eleven understøttes i undervisningen, samt hvordan eleven kompenseres vha. LST.

Se mere i afsnittene omkring ‘fagprofessionelle’ og ‘skole-hjemsamarbejde’.

Skolerne anbefales at arbejde kontinuerligt med konkrete systematiske indsatser og tiltag, som understøtter eleverne med henblik på såvel den konventionelle læse- og staveudvikling,  som deres deltagelsesmuligheder og læringsudbytte i den daglige undervisning gennem brugen af læse-skriveteknologi. Skolen har ligeledes løbende fokus på at opdatere alle fagprofessionelle i brugen af læse- og skriveteknologi, læringsstrategier og mindset. 

Elev- og forældrenetværk. 

Skolen opfordres til at lave sådanne netværk, hvor elever og forældre kan sparre med hinanden, spejle sig i hinanden og hjælpe hinanden.

I netværkene kan der være fokus på brugen af LST, læringsstrategier og mindset. En åbenhed og dialog om mindset vil være udbytterigt for såvel eleverne og forældrene i deres respektive netværk. Mindset og faglig udvikling kan påvirke hinanden såvel i positiv som i negativ retning. Bevidsthed omkring dette kan gavne elevernes trivsel, og skabe forudsætninger for en ordblindevenlig skole. 

På VSL’s hjemmeside findes der mere info om elev- og forældrenetværk ift. struktur og inspiration til indhold.
Link: Ordblindevenlig skole – Elevnetværk

Det er vigtigt at have fokus på overgangene fra indskoling til mellemtrin, til udskoling og efterfølgende ungdomsuddannelse i den ordblindevenlige organisation. I overgangene kan mange ordblinde elever opleve usikkerhed omkring de nye sammenhænge, som de skal indgå i. For at sikre at de ordblinde elever fortsat trives, de gode arbejdsrutiner ikke brydes og læringsforudsætningerne bibeholdes, er det vigtigt at organisationen sikrer gode overgange, hvor vidensdeling prioriteres. Ved disse overgange kan elevhandleplanen ligeledes være et vigtigt værktøj for skolen og lærerteamet. 

Ordblindevenlige fagprofessionelle

Da 5-7 % af alle elever er ordblinde, vil der sidde en til to elever i hver klasse, hvorfor alle fagprofessionelle må besidde et kendskab til funktionsnedsættelsen/ordblindhed. For at indgå i en kvalificeret dialog med de ordblinde elever er det nødvendigt med et basiskendskab til ordblindhedens påvirkning af elevens afkodning og stavning, samt læse-skriveteknologiens muligheder. Ordblinde elever er forskellige, hvilket kalder på en differentieret undervisning og brug af læse-skriveteknologien. For at understøtte dette, er det vigtigt at lærerne er i dialog med de ordblinde elever og lytter til deres individuelle behov. 

Der vil ofte være behov for, at lærerne træder tættere på eleverne for at  skabe de bedste rammer for eleverne. Lærerteamet kan benytte dokumentskabelonen Ordblindhed – Elevhandleplan, som oprettes og gemmes i sikre filer på Aula. I denne indsatsplan kan teamet sammen drøfte og igangsætte tiltag, som understøtter læringsmiljøet for den ordblinde elev. Ved at gøre det i teamet bliver alle fagprofessionelle involveret og sparring kan ske med alle kollegaer tæt på praksis. 

Elevhandleplanen kan på aula deles med forældrene (se mere i afsnittet ‘Ordblindevenligt skole-hjemsamarbejde’)

Ordblindevenlige læringsmiljøer

Læringsmiljøet spiller en afgørende rolle, og det er vigtigt at ordblindheden ikke kun ses som et individuelt karaktertræk hos eleven, men i stedet betragtes som noget, der får betydning for elevens samlede læringsudbytte. 

Læs mere her: https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/ordblindhed/laeringsmiljoe-maalrettet-ordblinde-elever?b=t5-t136-t2128

Det er de fagprofessionelle omkring eleven, der skal samarbejde om at skabe et ordblindevenligt læringsmiljø.

Eleven skal have kvalificeret undervisning i læsning, stavning og skrivning i danskfaget, men det er mindst ligeså vigtigt, at der i alle de øvrige fag også understøttes og stilladseres ift. læsning og skrivning af fagenes tekster. Her er det en stor fordel for eleverne, hvis nogle før-, under- og efterstrategier i læsning og skrivning går igen i de forskellige fag.

Derudover er det vigtigt at inddrage læse-skriveteknologi (LST), da det har stor betydning for elevernes læringsudbytte og oplevelse af mestring at blive kompenseret for funktionsnedsættelsen. 

Med udgangspunkt i ‘Ordblindefilteret’ kan læringsmiljøet have fokus på en ordblindevenlig undervisning med 4 overordnede elementer; deltagelse, struktur, strategier og dialog. 

Link til Ordblindefilteret – PDF

Den didaktiske praksis som karakteriserer den ordblindevenlige undervisning vil kunne understøtte andre elever i læringsvanskeligheder, da en tydelig struktur, modellering og kompenserende værktøjer kan understøtte flere elever i sproglige og skriftsproglige vanskeligheder end blot de ordblinde.

Deltagelse vægter, at undervisningen er digitalt tilgængelig, så de ordblinde elever kan anvende deres læse-skriveteknologi ind i undervisningen og at den fagprofessionelle har overvejet, hvordan eleverne skal anvende deres LST og strategier i undervisningen.

Struktur vægter, at der skabes en genkendelig klar rammesætning af undervisningen, som skaber overblik og frigør kognitive ressourcer for de ordblinde elever. Den fagprofessionelle er bevidst om at give få mundtlige beskeder ad gangen og understøtte det fortalte visuelt.

Strategier vægter, at de fagprofessionelle er bevidste om, hvilke læringsstrategier der kan stilladsere de ordblinde i deres opgaveløsning, som fx læseformål og passende læseteknik, skriveformål og passende skabelon. De fagprofessionelle ved endvidere, at ordblinde elever indledningsvist kan have behov for eksplicit modellering.

Dialog vægter den løbende dialog mellem de fagprofessionelle og eleverne samt elev og elev imellem, da det er her, der er mulighed for at skubbe til brugen af læse- og skriveteknologien, mindset og læringsstrategier. 

Læse-skriveteknologi

Ordblindevenligt skole-hjemsamarbejde

Elevhandleplan

Efter en ordblindeudredning er det vigtigt at udvide skole-hjemsamarbejdet. Dialog og tæt samarbejde omkring eleven kan skabe de bedste betingelser for, at skolen og hjemmet kan kvalificere elevens fortsatte skriftsproglige udvikling. 

Når en elev testes ordblind, er det obligatorisk for skolen at informere forældrene om formålet med Ordblindetesten og testens resultater. 

Skolen anbefales at gøre dette ved at indkalde elev og forældre til et møde, hvor testresultatet gennemgås.

På dette møde anbefales det, at skole og forældre sammen taler om indsatser og tiltag i skolen. 

Hvis lærerteamet har benyttet dokumentskabelonen Ordblindhed – Elevhandleplan på Aula, kan denne bruges til at tale med forældrene omkring elevens læringsbetingelser, samt hvilke tiltag, som lærerteamet vil igangsætte. 

Elevhandleplanen kan på aula deles med forældrene, så forældrene inden mødet får et indblik i teamets indsatser.  (se mere i afsnittet ‘Ordblindevenlige fagprofessionelle’)

Denne elevhandleplan kan løbende målrettes og justeres ift. elevens udvikling, og forældrenes perspektiver kan løbende tilføjes ved efterfølgende skole/hjemsamtaler. 

Elevhandleplanen er tænkt som et redskab til dialog mellem lærerne, men kan ligeledes bruges til at skabe dialog mellem elev, forældre og skole, om hvilken indsatser og støtte der understøtter eleven bedst. 

Elevhandleplanen er yderligere et vigtigt værktøj for skolen, når der er lærerskift eller når eleven skifter fra mellemtrin til udskoling. Ved disse overgange kan den reviderede handleplan være et vigtigt værktøj for lærerteamet og forældrene.

Forældrefolder

Videncenter for Sprog og Læsning har udarbejdet en forældrefolder med generel viden om ordblindhed, udbud af læse-skriveteknologi, samt ideer til, hvordan forældrene kan støtte deres barn. Denne folder kan skolen sende/udlevere til alle de ordblinde elevers forældre. Link til forældrefolder

Skolen bør ligeledes informere de ordblinde elevers forældre om skolens tiltag og indsatser ift. de ordblinde elever. Dette kan fx gøres på et møde i skolens forældrenetværk.  

Forældrenetværk

At etablere et forældrenetværk på skolen er et ekstra tiltag, som er med til at understøtte det udvidede skole-hjemsamarbejde.  

Et forældrenetværk er en mindre gruppe forældre, der mødes kontinuerligt i løbet af skoleåret. 

Forældrenetværket kan forebygge mange af de udfordringer, som forældre til børn med ordblindhed står med, da forældrene i netværket vil opleve, at de ikke står alene. I netværket kan der opbygges en relation med gensidig respekt og tillid mellem skole og forældre. 

En repræsentant fra skolens ledelse og/eller skolens ressourcepersoner kan med fordel være en del af netværket. De kan hjælpe med at arrangere og skabe rammerne for indholdet på møderne. Indholdet på møderne kan tage udgangspunkt i forældrenes perspektiver, samt være ny viden og handlemuligheder for bedst at understøtte de ordblinde elever. 

På VSL’s hjemmeside findes der mere info om forældrenetværk ift. struktur og inspiration til indhold. Link: https://vsl.silkeborg.dk/Ordblindhed/Ordblindevenlig-skole/Ordblindevenligt-skolehjemsamarbejde/Foraeldrenetvaerk

Prøver på særlige vilkår

Allerede i 7. klasse skal de fagprofessionelle være opmærksomme på, hvilke ordblinde elever, der skal aflægge Folkeskolens prøver på særlige vilkår. 

Eleven bør i god tid før prøven få et indgående kendskab til og erfaring i brug af eventuelle hjælpemidlers funktionalitet gennem anvendelse i den daglige undervisning.

Eleverne skal i den daglige undervisning have mulighed for at træne strategier og brugen af læse-skriveteknologien, så de får kendskab og erfaring. Dette vil have betydning for deres prøveresultater og påvirke deres tænkning om uddannelsesmuligheder og selvbillede.

Det er ligeledes vigtigt, at ordblinde elever efter en udredning på mellemtrinnet bruger læse-skriveteknologi ved nationale test, kommunal vurderingspraksis og anden testning i fagene, så de bliver kompenseret for deres funktionsnedsættelse. Dette har stor betydning for deres motivation og tro på egen mestring i alle skolens sammenhænge. Det er vigtigt at de fagprofessionelle anerkender dette, og har blik for, hvordan de ordblinde arbejder i testsituationer, og om der skal gives ekstra tid.

Elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder.

Lander en elev i det gule felt på Ordblindetesten, er eleven ikke ordblind, men har lettere skriftsproglige vanskeligheder. Eleven vil i så fald have brug for et særligt fokus på at udvikle sine konventionelle læse- og skrivefærdigheder, mens alle lærere i samråd med skolens LST-ressourceperson skal overveje, hvilket udbytte eleven vil have af at benytte læse-skriveteknologi i nogle sammenhænge. 

Læs mere om dette på denne hjemmeside under ‘Handleplan for sprog og skriftsprog i faget dansk’ her.

Support fra Pædagogisk Praksis og Læring (PPL)

I Silkeborg Kommune kan folkeskolerne og Ungdomsskolen få support fra Videncenter for Sprog og Læsning til deres lokale arbejde med at understøtte de ordblinde elever. 

Ordblindesupporten har fokus på

• at skoler supporteres tidligt, hurtigt og fleksibelt, når de lokaliserer udfordringer
• lokal kapacitetsopbygning og forankring
• support i den daglige praksis/undervisning

Supporten rammesættes og planlægges i samarbejde med skolen og kan gives som co-teaching og sparring alt efter de fagprofessionelles behov.

Nogle gange vil indsatsen være en generel indsats, som kan foregå i klassen, mens andre indsatser vil foregå på gruppe- eller individniveau. For at rammesætte indsatsen og samarbejdet vil det være nødvendigt med et formøde samt fælles forberedelse og evaluering af indsatsen.

Link til praksiseksempler på ordblindesupport

Har den ordblinde elev sammensatte vanskeligheder, kan supporten ske i samarbejde med de andre teams i PPL. 

Videncenter for Sprog og Læsning supporterer derudover skolerne gennem diverse workshops og webinarer, samt netværksmøder for læsevejledere, ressourcepersoner i læsning og LST-ressourcepersoner. 

Er der behov for support kan ressourceperson/vejleder eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning (PPL) for support. Supporten kan fx ydes i form af sparring til den/de relevante lærere og/eller ressourceperson/vejleder eller gennem supporterende co-teachforløb ude på skolerne. Supporten tilpasses altid den enkelte skoles behov og kan målrettes det generelle niveau, det fokuserede niveau eller det særlige, individualiserede niveau. 

Henvendelse kan ske til ordblindekonsulent Gitte Møldrup Frederiksen – på mail eller Tlf. 51182136

Eller til én af ordblindevejlederne:

Anne-Maren Skov-Andersen – mail

Christina Pradsgaard – mail

Tina Vestergaard Hviid – mail

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som leder

• Har vi systematiske indsatser og/eller tiltag til de ordblinde elever?
  Fx. introduktion til LST og læringsstrategier, samt konventionel undervisning i læse-, stave- og skrivestrategier?
  Link til ‘Lovgivning om undervisningstilbud til ordblinde elever:
  https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusion
  
• Udreder vi størstedelen af de ordblinde elever på mellemtrinnet?
  Link til beskrivelse af ordblindeudredning på VSL’s hjemmeside: Testning af ordblindhed
• Bruger vi den kommunale vurderingspraksis til at skærpe vores ordblindeudredning?
• Prioriterer vi den tidlige indsats i 0.-3. kl. som opfølgning på vurderingspraksis på disse klassetrin? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Rettidig indsats’.)
• Udleverer vi velfungerende IT-udstyr til de ordblinde elever? Link til: Skolehåndbogen – Silkeborg Kommune
• Har vi elev- og forældrenetværk? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘En ordblindevenlig organisation’.)
• Hvordan informerer vi forældrene om afholdelse og resultaterne af ordblindetesten?
  (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – Udredning af ordblindhed’)
  Link til brev til forældre – VSL’s hjemmeside: Testning af ordblindhed – inspiration til forældrebrev
• Har vi en fast procedure for afholdelse af Prøver på særlige vilkår? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Prøver på særlige vilkår’.)
• Har vi udover læsevejledere også LST-ressourceperson(er)?
  (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘‘Ordblindevenlig organisation’.)

Yderligere info

Ordblindevenlig almenundervisning 

Vi ønsker i Silkeborg Kommune at skabe ordblindevenlige skoler, som rummer inkluderende læringsmiljøer for de ordblinde elever og andre elever i skriftsproglige vanskeligheder. Selvom der kan tilbydes særligt tilrettelagte indsatser til de ordblinde elever, så er det altafgørende, at det primære fokus lægges på at understøtte de ordblinde elever i almenundervisningen. Det er essentielt, at skolens ressourcepersoner, ledelsen og det professionelle læringsfælleskab i teamet samarbejder omkring indsatsen. At hjælpe ordblinde elever er således en opgave, som går på tværs af hele skolen og involverer både skoleledelse, læsevejledere og almenlærere.

Det er skolens ledelse, der har det pædagogiske ansvar for at rammesætte dette arbejde. Ledelsen skal sikre og understøtte, at alle lærere har et vist kendskab til ordblinde elevers læringsforudsætninger, læse-skriveteknologi og de basale didaktiske anvendelsesmuligheder. 

Det er ligeledes ledelsens ansvar at have fokus på den interne kompetenceudvikling på dette område, så alle skoler i Silkeborg Kommune kan tilbyde inkluderende læringsmiljøer for de ordblinde elever.

Overgang til ungdomsuddannelse

Elever der har en funktionsnedsættelse har ret til Specialpædagogisk (SPS) støtte i deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. SPS skal sikre, at elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom de har en funktionsnedsættelse. Læs mere på denne hjemmeside: https://www.spsu.dk/ 

Det er ungdomsuddannelsen, der søger SPS-støtte til eleven. For at kunne gøre dette, indhenter de samtykke ved elevens forældre (hvis eleven er under 18 år). 

Ungdomsuddannelserne orienterer sig om eleverne via www.optagelse.dk for at se, hvilke elever, de skal søge sps-støtte til. 

Ved nogle elever vil der være en øget vejledning fra Ungeguiden, og her vil UU-vejlederen være en nøgleperson i kommunikationen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen ifbm. overgangen.

For ordblinde elever, der bruger Læse-skriveteknologi, er det vigtigt at de sætter flueben i boksen ‘Særlige hjælpemidler’ i Optagelse.dk 

Dette vil give ungdomsuddannelsen info om, at de skal i dialog med eleven og dennes forældre og efterfølgende indhente samtykke til ansøgning af SPS-støtte. 

Eleven/forældrene behøver ikke at sende elevens testrapport fra ordblindetesten til ungdomsuddannelsen. Når uddannelsen har fået samtykke, så kan de selv tilgå elevens testrapport via Undervisningsministeriet. 

Hvis eleven har fået udleveret IT-udstyr fra folkeskole i Silkeborg Kommune, kan eleven beholde dette IT-udstyr indtil efterårsferien på en given ungdomsuddannelse, hvis nødvendigt. 

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

For elever med komplekse vanskeligheder har Silkeborg Kommune har et garantiskolesamarbejde i forbindelse med overgangen til 10.klasse, ungdomsuddannelse eller FGU – Forberedende grunduddannelse, som sikrer at den modtagende skole har viden om, hvad der kan understøtte elevens læring bedst mulig, samt viden om elevernes kompetencer. Læs mere her: Garantiskolens_aftale_om_samarbejde.pdf

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som ressourceperson 

• Har vi systematiske indsatser og/eller tiltag til de ordblinde elever?
  Fx. introduktion til LST og læringsstrategier, samt konventionel undervisning i læse-, stave- og skrivestrategier?
  Link: til lovgivning om undervisningstilbud til ordblinde elever: https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusion
• Udreder vi størstedelen af de ordblinde elever på mellemtrinnet? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ –  ‘Udredning af ordblindhed’.)
• Bruger vi den kommunale vurderingspraksis til at skærpe vores ordblindeudredning? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Rettidig indsats’)
• Prioriterer vi den tidlige indsats i 0.-3. kl. som opfølgning på vurderingspraksis på disse klassetrin? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Rettidig indsats’.)
• Udleverer vi velfungerende IT-udstyr til de ordblinde elever? Link til: Skolehåndbogen – Silkeborg Kommune
• Indmelder vi alle ordblinde elever på Nota? Link: https://nota.dk/om-nota/bliv-medlem 
• Udarbejder du sammen med lærerteamet en elevhandleplan, som sendes til forældrene? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ’ordblindevenlige fagprofessionelle’.)
• Har vi elev- og forældrenetværk? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘En ordblindevenlig organisation’.)
• Hvordan informerer vi forældrene om afholdelse og resultaterne af ordblindetesten? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Udredning af ordblindhed’)
• Har vi en fast procedure for afholdelse af Prøver på særlige vilkår? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Obligatorisk’ – ‘Prøver på særlige vilkår’.)
• Prioriterer min ledelse, at skolen udover læsevejledere også har LST-ressourceperson(er)? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘Ordblindevenlig organisation’)

Yderligere info

Ordblindevenlig almenundervisning 

Vi ønsker i Silkeborg Kommune at skabe ordblindevenlige skoler, som rummer inkluderende læringsmiljøer for de ordblinde elever og andre elever i skriftsproglige vanskeligheder. Selvom der kan tilbydes særligt tilrettelagte indsatser til de ordblinde elever, så er det altafgørende, at det primære fokus lægges på at understøtte de ordblinde elever i almenundervisningen. Det er essentielt, at skolens ressourcepersoner, ledelsen og det professionelle læringsfælleskab i teamet samarbejder omkring indsatsen. At hjælpe ordblinde elever er således en opgave, som går på tværs af hele skolen og involverer både skoleledelse, læsevejledere og almenlærere.

Det er skolens ledelse, der har det pædagogiske ansvar for at rammesætte dette arbejde. Ledelsen skal sikre og understøtte, at alle lærere har et vist kendskab til ordblinde elevers læringsforudsætninger, læse-skriveteknologi og de basale didaktiske anvendelsesmuligheder.

Det er ligeledes ledelsens ansvar at have fokus på den interne kompetenceudvikling på dette område, så alle skoler i Silkeborg Kommune kan tilbyde inkluderende læringsmiljøer for de ordblinde elever.

Overgang til ungdomsuddannelse

Elever der har en funktionsnedsættelse har ret til Specialpædagogisk (SPS) støtte i deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. SPS skal sikre, at elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom de har en funktionsnedsættelse. Læs mere på denne hjemmeside: https://www.spsu.dk/ 

Det er ungdomsuddannelsen, der søger SPS-støtte til eleven. For at kunne gøre dette, indhenter de samtykke ved elevens forældre (hvis eleven er under 18 år). 

Ungdomsuddannelserne orienterer sig om eleverne via www.optagelse.dk for at se, hvilke elever, de skal søge sps-støtte til. 

Ved nogle elever vil der være en øget vejledning fra Ungeguiden, og her vil UU-vejlederen være en nøgleperson i kommunikationen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen ifbm. overgangen.

For ordblinde elever, der bruger Læse-skriveteknologi, er det vigtigt at de sætter flueben i boksen ‘Særlige hjælpemidler’ i Optagelse.dk 

Dette vil give ungdomsuddannelsen info om, at de skal i dialog med eleven og dennes forældre og efterfølgende indhente samtykke til ansøgning af SPS-støtte. 

Eleven/forældrene behøver ikke at sende elevens testrapport fra ordblindetesten til ungdomsuddannelsen. Når uddannelsen har fået samtykke, så kan de selv tilgå elevens testrapport via Undervisningsministeriet. 

Hvis eleven har fået udleveret IT-udstyr fra folkeskole i Silkeborg Kommune, kan eleven beholde dette IT-udstyr indtil efterårsferien på en given ungdomsuddannelse, hvis nødvendigt. 

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

For elever med komplekse vanskeligheder har Silkeborg Kommune har et garantiskolesamarbejde i forbindelse med overgangen til 10.klasse, ungdomsuddannelse eller FGU – Forberedende grunduddannelse, som sikrer at den modtagende skole har viden om, hvad der kan understøtte elevens læring bedst mulig, samt viden om elevernes kompetencer. Læs mere her: Garantiskolens_aftale_om_samarbejde.pdf

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig fagprofessionel

• Hvordan er de ordblinde elevers deltagelsesmuligheder i min undervisning? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ’Ordblindevenlige læringsmiljøer’.)
• Inddrager jeg læse-skriveteknologi i min undervisning? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘Ordblindevenlig organisation’.)
• Sparrer du om ordblindevenlig undervisning / læringsmiljø i PLF/på teammøder? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ‘Ordblindevenlige fagprofessionelle’.)
• Udarbejder du sammen med dit team en elevhandleplan, som sendes til forældrene på Aula? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ’ordblindevenlige fagprofessionelle’.)
• Er du i dialog med de ordblinde elever omkring deres mindset og brug af LST?(Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ – ’ordblindevenlige fagprofessionelle’.)
• Bruger eleverne med lettere skriftsproglige vanskeligheder LST i dine timer? (Læs mere i handleplanen ‘sprog og skriftsprog i faget dansk’ – ‘Anbefalinger’ – afsnittet: ‘Elever i lettere skriftsproglige vanskeligheder’.)
• Stilladserer du eleverne i opgaver, hvor de skal læse og skrive? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ –  ’ordblindevenlige læringsmiljøer’.)
  (link til ordblindefilteret når det er fikset på VSL’s hjemmeside) 
• Underviser du i læse- og skrivestrategier fx med anvendelse af LST? (Læs mere i denne handleplan under: ‘Anbefalinger’ –  ’ordblindevenlige læringsmiljøer’.)

Yderligere info

Undervisningen i folkeskolen skal understøtte de ordblinde elever bedst muligt, da elevernes faglige og personlige udvikling kan være udfordret pga. ordblindheden. At understøtte ordblinde elever i folkeskolen er en kompleks udfordring, og det medfører, at skolerne udover at tilbyde eleverne supplerende undervisningstilbud også må tage højde for de ordblinde elever i den almene undervisning. 

De ordblinde elever skal derfor understøttes både i almenundervisningen og ved særlige indsatser, som kan foregå som holddeling i klassen eller supplerende undervisning på mindre hold. Indsatsen skal matche elevens behov ift. tidspunkt for udredning af ordblindhed og ift. graden af den enkelte elevs funktionsnedsættelse.

Indsatsen kan indeholde:

• Direkte undervisning i skriftens lydprincip og i morfemer i læsning og stavning.
• Understøttelse af elevens læseforståelse og skriftlighed
• Støtte til erkendelse, forståelse og accept af ordblindheden
• Fagfaglige og metakognitive strategier i brugen af læse-skriveteknologi i den daglige undervisning

I almenundervisningen er det essentielt at lærerne tager hensyn til elevernes ordblindhed i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. 

Derudover er lærerteamet forpligtet på, at alle materialer er digitalt tilgængelige for de ordblinde elever. Teksterne kan med fordel ligge digitalt tilgængelige inden undervisningen. På den måde kan lærerne understøtte elevernes udbytte af undervisningen proaktivt, da eleverne har mulighed for at læse/forberede sig på læsningen af teksterne inden lektionens start. 

Der er stor forskel på, hvordan ordblinde elever arbejder optimalt med læse-skriveteknologi. Dette skyldes graden af ordblindhed, hvorfor man som fagprofessionel altid må indgå i en dialog med den enkelte ordblinde om, hvordan denne anvender læse- og skriveteknologien. 

Af og til møder man undren over, at den kompenserende læse- og skriveteknologi for nogle elever er vigtigere end elevens egen konventionelle skriftsproglige udvikling. 

Dette skyldes, at majoriteten af ordblinde elever har for mange af deres kognitive ressourcer bundet i kodningen, hvilket resulterer i en langsom læsehastighed og nedsat læseforståelse. Derfor er det helt afgørende, at ordblinde elever bliver dygtige digitale læsere, så de i folkeskolen og i deres videre uddannelse ikke bliver overbebyrdet af en stor læsebyrde, men i stedet via god digital læsefærdighed kan matche læsebyrden med god forståelse. De digitale værktøjer også kaldet læse-skriveteknologien giver ordblinde elever mulighed for at lykkes med deres drømme, og derfor er det helt afgørende, at vi i folkeskolen skærper dette arbejde.

Ordblindevenlig almenundervisning 

Vi ønsker i Silkeborg Kommune at skabe ordblindevenlige skoler, som rummer inkluderende læringsmiljøer for de ordblinde elever og andre elever i skriftsproglige vanskeligheder.
Selvom der kan tilbydes særligt tilrettelagte indsatser til de ordblinde elever, så er det altafgørende, at det primære fokus lægges på at understøtte de ordblinde elever i almenundervisningen. Det er essentielt, at skolens ressourcepersoner, ledelsen og det professionelle læringsfælleskab i teamet samarbejder omkring indsatsen. At hjælpe ordblinde elever er således en opgave, som går på tværs af hele skolen og involverer både skoleledelse, læsevejledere og almenlærere.

Lærerne kan i deres professionelle læringsfællesskab samarbejde om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, så eleverne kan deltage i undervisningen samt bruge deres digitale værktøjer. Derudover kan lærerne have fokus på den didaktiske implementering af fagfaglige læringsstrategier og gennem en struktureret og målstyret undervisning give mulighed for, at de ordblinde elever opnår optimalt læringsudbytte.

Lærerne kan gennem modellering eksemplificere for eleverne, hvordan de skal arbejde med det faglige indhold, samt guide eleverne i brugen af fagfaglige strategier og brugen af læse- og skriveteknologi. Undervisningens indhold må struktureres så tydeligt, at det bliver klart for alle elever, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det.

Undervisningen kan differentieres, så de ordblinde elever kan udføre de samme aktiviteter som de andre elever, men med hensyn til deres læringsforudsætninger. Fx er det nødvendigt at alle faglærere er i dialog med eleven omkring den fornødne tid til brugen af læse- og skriveteknologi, samt en fælles eksplicit italesættelse af de strategier, som eleven anvender.

Trivsel

Lærernes fokus på elevens trivsel er ligeledes af stor betydning. Mange ordblinde oplever at føle sig utilstrækkelige og stigmatiserede i undervisningen. De får en følelse af at være de eneste, som har det svært med de faglige opgaver. Dette kan i sidste ende lede til uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer, der hæmmer læringsudbyttet.
Forskning på området peger på, at det er vigtigt, at lærerne i elevernes almenklasser har viden om, hvordan ordblindhed kan påvirke elevers selvværd og faglige selvtillid, så de kan tilrettelægge deres undervisning og daglige klasseledelse herudfra.

Link til vidensnotat: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2020-09/Undervisning%20af%20ordblinde%20elever%20i%20folkeskolen.pdf

Lærerteamets basale viden om ordblindhed og den didaktiske brug af læse- skriveteknologi, skal dermed understøtte, at eleven modtager en undervisning, der matcher elevens færdigheder og behov. Lærerne skal understøtte elevens mindset og trivsel ved at tale åbent om ordblindhed på klassen samt løbende gøre eleven opmærksom på fremskridt og succeser. 

20% af eleverne i Silkeborg Kommune er enten ordblinde eller i lettere skriftsproglige vanskeligheder. Dette betyder, at der i gennemsnit sidder ca. 5 elever i hver klasse med skriftsprogsvanskeligheder, som i en vis udstrækning vil profitere af læse- skriveteknologien og en ordblindevenlig undervisning. For at kunne skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever i læse- skrivevanskeligheder er det Silkeborg Kommunes ønske med denne handleplan at skærpe en ensartet og systematisk kompetenceudvikling på dette område på tværs af kommunens skoler.

Elevnetværk

Det er meget forskelligt, hvordan elever reagerer på at blive konstateret ordblinde. For nogle er det en lettelse, da det skaber forståelse for deres udfordringer med læsning, stavning og skrivning gennem flere år. For andre føles ordblindediagnosen som et nederlag. De frygter omverdenens reaktion og vil derfor gerne skjule deres ordblindhed. Dette kan desværre være hæmmende for brugen af læse- skriveteknologi, elevens trivsel og deltagelse i undervisningen, som tilsammen har konsekvenser for læringsudbyttet.

Det er derfor afgørende, at der både hjemme og på skolen tales med eleven om vigtigheden af at være åben om ordblindheden. Ofte tænker disse elever, at de er de eneste ordblinde i deres klasse/skole, hvorfor det har stor betydning for dem at møde andre i samme vanskelighed. Som skole kan man styrke dette fællesskab via elevnetværk, hvor de ordblinde elever får mulighed for at sparre med hinanden, spejle sig i hinanden og hjælpe hinanden. 

Endvidere kan ældre elever, som er dygtige LST-brugere, fungere som superbrugere/rollemodeller for de yngre elever, hvor de kan være medvirkende til:

• At skabe åbenhed omkring ordblindhed.
• At dele gode arbejdsgange i undervisningen.
• At skabe gode prøveforudsætninger.
• Afprøvning og udforskning af apps.
• Support til lærere omkring brug af LST.

Robusthed / Mindset 

Flere ordblinde elever har i kraft af deres funktionsnedsættelse en oplevelse af ikke at kunne mestre de opgaver, som de bliver stillet. Dette kan resultere i dårligt selvværd, mistrivsel og i værste tilfælde skolevægring. 

Det er vigtigt at alle fagprofessionelle har fokus på elevernes mindset og deres deltagelsesmuligheder i undervisningen.

At bevidstgøre eleverne om deres tankesæt/måder at tænke på, vil for de fleste elever være udbytterigt, men for de ordblinde elever er det af afgørende betydning for at blive bevidste om indlærte forsvarsmekanismer, som hæmmer deres læringsudbytte og få modet tilbage til at turde kæmpe for det der er svært. Kompetencehuset, Heckmann, har lavet små videoer, som kan bruges til formidling af mindsetteorien i undervisningen.
Link til Kompetencehuset Heckmann: https://www.svsh.dk/dynamisk-taenkning-med-lene-heckmann/

En anden tilgang til at styrke de ordblinde elevers selvbillede og selvværd, er at gøre dem bevidste om hjernens indretning. 

Teorier om ordblinde elever og robusthed, inddrager hjernens mekanismer, og understreger, at alle mennesker er i besiddelse af såvel en alarmhjerne som en tænkehjerne. Alarmhjernen kan sætte tænkehjernen helt ud af spil, så man slet ikke kan tænke klart. Dette sker, når vi oplever ubehagelige situationer/farlige situationer. Ordblinde elever vil i sammenhæng med opgaver, som ikke matcher niveau eller kompenseringsgrad ofte være i alarmberedskab, hvilket vil hæmme deres læringspotentiale og mestringsgrad. For at undgå at ordblinde elever kommer i alarmberedskab, er en tæt dialog med den ordblinde elev en nødvendighed. Ofte vil de selv kunne komme med bud på, hvad der skal til for at undgå alarmberedskabet. 

Som fagprofessionel er det vigtigt, at være bevidst om, hvordan tænkning og udvikling er komplementære størrelser, som kan påvirke hinanden såvel i positiv som i negativ retning. Er der bevidsthed herom, understøttes grundlaget for at skabe de bedste forudsætninger for en ordblindevenlig undervisning og skole.