Når man taler om sproglig udvikling, skelner man mellem disse tre: typisk, forsinket og atypisk sproglig udvikling.

Typisk sproglig udvikling er den, der forløber alderssvarende. Der kan godt forekomme sproglige fejl, men de er en naturlig del af den typiske sprogudvikling. Disse børn profiterer af den generelle sproglige stimuli, der er i miljøet omkring dem, herunder læringsmiljøet.

Børn med en forsinket sproglig udvikling laver de samme sproglige fejl, som børnene med en typisk sprogudvikling. De laver dog fejlene i længere tid. Der er tale om børn, der ikke har haft mulighed for et godt sprogligt input, og som ikke har haft mulighed for at danne de samme sproglige erfaringer med at anvende sprog, som børnene med den typiske sproglige udvikling. Det kan f.eks. være flersprogede børn, der har mødt dansk sent, eller børn, der er sent opdaget og afhjulpet med høretab. Det kan også være børn, der er født for tidligt, eller børn, der er vokset op i fattige sprogmiljøer. Disse børn med en forsinket sprogudvikling profiterer af gode sproglige læringsmiljøer. Såfremt børnene får adgang til disse gode sproglige læringsmiljøer rettidigt, har de gode prognoser for at indhente den sproglige forsinkelse.

Børn med en atypisk sprogudvikling (udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (Developmental Language Disorder)) laver de samme fejl som de to ovenstående, de laver dem bare oftere og over længere tid. Herudover laver de også andre, mere atypiske fejl, som ikke er en del af den typiske sprogudvikling. For mange af disse børn er vanskelighederne vedvarende. De profiterer af at være i et godt sprogligt læringsmiljø, men det er sjældent tilstrækkeligt. Udover et godt sprogligt læringsmiljø har disse elever behov for en specialiseret og målrettet indsats for at understøtte deres sproglige udvikling bedst muligt. Vanskelighederne kan transformere sig og medføre konsekvenser for barnets trivsel, indlæringsmuligheder, kommunikation og sociale liv. I takt med at barnets omgivelser ændrer sig, og at barnet tilegner sig nye sproglige færdigheder, kommer de sproglige vanskeligheder også til udtryk på forskellige måder. Løbende evaluering og eventuel justering af indsatser er derfor afgørende for disse børn for at værne om deres trivsel og læring.

Da det er vanskeligt at skelne mellem en forsinket og en atypisk sprogudvikling, er det nødvendigt at følge børnene over tid for på den måde at vurdere progressionen samt effekten af iværksatte tiltag.

Hvilke områder kan være ramt, når man taler om sproglige vanskeligheder? Ordforråd, grammatik, sprogforståelse og udtale. Herudover er der elever med stemmevanskeligheder, stammen eller hørenedsættelse, hvilket også kan have en betydning for elevens sproglige udvikling og generelle trivsel.

Typen og graden af sproglige vanskeligheder kan variere, men generelt er det, at børn med sproglige vanskeligheder har sværere ved at deltage ligeværdigt i sociale sammenhænge og læringsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at man som fagprofessionelle omkring eleven har en forståelse for, at de sproglige vanskeligheder ikke kun er til stede i klasserummet, men også i frikvarteret, SFO/klub og i fritidslivet uden for skoleregi. Sproget er betydningsfuldt i et livsperspektiv, og sproglige vanskeligheder kan medføre negative følger i form af læse- og skrivevanskeligheder, lavt uddannelsesniveau og generel lav livskvalitet. Samtidig kan sproglige vanskeligheder udløse belastningsreaktioner, som kan komme til udtryk i form af stress eller angstlignende reaktioner.

De sproglige vanskeligheder kan placeres på et kontinuum, der viser, at både graden og typen og derfor også varigheden varierer.

Kilde

Der kan som nævnt være forskellige årsager til, at en elev har sproglige vanskeligheder. Nogle børn vokser op i miljøer, som tilbyder et lavt sprogligt input, eller hvor de har haft ringe mulighed for at danne sig erfaringer med sproget. Herudover er der børn, der har særlige vanskeligheder med at indlære sprog (udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (developmental language disorder).
DLD er en længerevarende vanskelighed, som man ikke vokser fra. Elever med DLD har grundlæggende vanskeligheder med at forstå, anvende og/eller producere sprog i en sådan grad, at det kan forstyrre kommunikationen og indlæringen. Det er en vanskelighed, som over tid kan komme til udtryk forskelligt i takt med, at de faglige krav stiger, og de sociale interaktioner ændres (fra f.eks. konkret leg i frikvarteret til smalltalk med klassekammeraterne). Det anslås, at der sidder ca. to elever i hver klasse med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse.

Sproglige vanskeligheder kan forekomme sammen med andre vanskeligheder, herunder ordblindhed, autisme, ADHD, lav IQ og kognitive faktorer som vanskeligheder med arbejdshukommelse, opmærksomhed og nedsat forarbejdningshastighed.

DLD

Printbar pdf-udgave af plakaten

PPL har udarbejdet en video (i to dele), hvor ovenstående model gennemgås for at beskrive skolens handlemuligheder ved formodning om DLD hos en elev. 
Tryk for video 1
Tryk for video 2

I PPL Silkeborg har vi udviklet en række værktøjer til brug af fagprofessionelle, der underviser børn og unge med sproglige udfordringer, herunder DLD.

I PDF’en ”Når sproget gør det svært” kan du finde fakta og viden om hvordan du støtter elever med DLD i hverdagen.

Printbar pdf

Hvis du vil vide mere om DLD:

At forstå elever/børn med DLD og tilrettelægge undervisning/hverdag (til fagprofessionelle)

• Film hvor det beskrives hvordan man kan forstå og støtte børn med DLD i unv.
  https://www.youtube.com/watch?v=PKegRlHFqH4

• Podcast plus artikel om DLD til fagprofessionelle
  https://nvol.dk/grundskole-3-10-klasse/dld/afgraensning-og-afdaekning/

At forstå børn/unge med DLD (til forældre og unge)

• Animationsfilm: Pige der fortæller hvordan det er at have DLD -(engelsk tale)
  Link til Nvol’s hjemmeside.
  Tryk på 

• To film om Gabriel og Ida – om et liv med DLD og følger af DLD
  Et liv med DLD – Nationalt Videncenter for ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal der i Silkeborg kommune formidles viden om de eventuelle sprogindsatser pædagogerne har arbejdet med, og hvordan de har virket for det enkelte barn. Ved skolestart i 0. kl. er det muligt for skolen at indhente aktive sproghandleplaner og fokuspunkter i Hjernen og Hjertet, såfremt forældrene har givet samtykke hertil.
Læs mere i handleplan for overgange.

Jf. Folkeskolelovens §11 stk 3 skal der i begyndelsen af 0. kl. gennemføres en obligatorisk sprogvurdering. Sprogvurderingen skal give et godt afsæt for det pædagogiske arbejde med elevernes sprog. I Silkeborg kommune anvendes vurderingsmaterialet Sprogvurdering 3-6, og klassetesten skal være gennemført inden udgangen af uge 41 således, at sprogvurderingsresultatet kan bidrage til, at undervisningen imødekommer både klassens og den enkelte elevs sproglige kompetencer og forudsætninger fra begyndelsen af skoleåret. Såfremt en elev placerer sig i fokuseret eller særlig indsats i klassetesten, anbefales det at gennemføre en individuel sprogvurdering senest 1. december i 0. kl.

Elever med sproglige vanskeligheder eller alvorlige sprogforstyrrelser i folkeskolen skal tilbydes den fornødne støtte i skolen. Hvis elevens behov ikke kan opfyldes ved brug af holddannelse og undervisningsdifferentiering, skal eleven tilbydes anden faglig støtte eller supplerende undervisning (Folkeskoleloven § 3a).  Såfremt der i relation til elevens sproglige vanskeligheder er behov for logopædisk vejledning og bistand fra PPL, vil dette som oftest kunne gives inden for rammerne af den almene undervisning.

Beskrivelse af indsatsniveauer i skolen

Elevers behov for sproglig og skriftsproglig understøttelse er forskellige, hvorfor deres behov for indsatser i skolen også er forskellige. For flersprogede elever er det et livsvilkår, at de modtager undervisning på et sprog, de er i gang med at lære. Andre elever er periodisk eller mere permanent udfordrede i deres sproglige og skriftsproglige udvikling. 

Alle elever har brug for et stærkt sprogligt læringsmiljø, for at blive så dygtige som de kan med sprog og skrift. De generelle indsatser består af den tilgang og de arbejdsformer, der kontinuerligt er til stede i almenundervisningen. Det generelle er det fundament, som øvrige og mere midlertidige indsatser står på. De generelle indsatser bør bestå af didaktiske rammer, som giver eleverne de bedste muligheder for at øve sig på og lære sprog og skriftsprog samt et fysisk læringsmiljø, der understøtter sproglig udvikling.

• Generelle indsatser: Alt det, der foregår i klasseundervisningen, herunder undervisningsdifferentiering. Klasseundervisningen skal så vidt muligt tilgodese alle elever, og kan ofte være tilstrækkelig for at skabe sproglig udvikling hos flersprogede elever og for elever med milde sproglige og/eller skriftsproglige udfordringer.
• Fokuserede indsatser: Andre elever har derudover brug for en fokuseret indsats på et mindre hold med andre, der har samme behov – det kunne fx være ordblinde elever. 
• Specialiseret indsats: Elever med mere omfattende skriftsproglige vanskeligheder, såsom elever med DLD eller sammensatte vanskeligheder, kan tilmed have brug for specialiserede indsatser, der er tilpasset den enkelte elevs individuelle behov. Denne indsats kan varetages af en lærer på skolen eller evt. af en ekstern ressourceperson fra PPL – eller i et samarbejde mellem de to. 

En væsentlig pointe, der knytter sig til figuren er, at elever der har brug for specialiserede eller fokuserede indsatser, også har behov for gode generelle indsatser i klasseundervisningen. Indsatser på det fokuserede og det specialiserede niveau skal give eleverne strategier, værktøjer og viden med i rygsækken,  så de får bedre forudsætninger for at kunne deltage i og få udbytte af undervisningen på det generelle niveau, hvorfor en sammenhæng til indholdet på det generelle niveau er essentiel. Den generelle indsats udgør med andre ord det fundament, som en fokuseret eller specialiseret indsats står på.

Forældresamarbejdet er vigtigt for alle elever, og i denne figur er forældrene placeret på en stige, så de har udsyn til alle tre indsatsniveauer. Det skal illustrere, at forældrene løbende skal orienteres om indsatser, der sættes i værk for deres barn i skolen, så de har viden herom og har mulighed for at bakke op.

Generel sprogindsats:

Denne indsats retter sig mod alle eleverne i klasserummet. Man kan iværksætte forskellige indsatser for at højne det generelle sproglige læringsmiljø.

Det fysiske sprogmiljø
Når man skal skabe gode fysiske sprogmiljøer, er der forskellige aspekter, man kan forholde sig til: 

• Den fagprofessionelle har en intention om at etablere et inspirerende sprogmiljø for eleverne.
• Dette indebærer, at der skal være specifikke materialer tilgængelige, som understøtter intentionen.
• Den fagprofessionelles intention skal være synlig i klasserummet, så eleverne ved, hvad der skal læres, og hvordan de kan bruge det.

Derudover har lysforhold, akustik, indretningen og indeklimaet også betydning for det fysiske sprogindlæringsmiljø.

Rammesætning for sprogindlæring
Den fagprofessionelle kan strukturere undervisningen således, at det skaber muligheder for alle elevers sproglige deltagelse. Herigennem får eleverne erfaringer med at anvende sproget i forskellige læringskontekster mundtlige såvel som skriftlige.

Sprogindlæringen kan eksempelvis rammesættes på følgende måder: Elevernes oplæg til hinanden, den fagprofessionelles præsentation af et emne, gruppearbejde, makkerdialoger, diskussioner på klassen eller brainstorm på klassen.

Sprogindlæringsinteraktioner – måden hvorpå den fagprofessionelle taler med eleverne
Der er flere forskellige måder, hvorpå den fagprofessionelle kan kommunikere fagligt indhold til eleverne.
Underviseren kan med fordel nedsætte eget taletempo og holde pauser i egen tale i invitation til, at eleverne byder ind. Når underviseren anvender visuel understøttelse, herunder naturlig gestik og mimik samt illustrationer, modeller og figurer, understøtter det elevernes forståelse. En hensigtsmæssig strategi er også at dele informationerne op i mindre dele, samt at have korte pauser mellem instruktionerne, så eleverne kan nå at segmentere og bearbejde indholdet af de mundtlige beskeder.

Det fysiske sprogmiljø, rammesætning for sprogindlæring samt sprogindlæringsinteraktioner
skaber gode sproglige muligheder for alle elever i klasserummet. Eleverne med sproglige vanskeligheder har derudover brug for yderligere indsats.

Fokuseret/Specialiseret indsats:

Med den nuværende sproglige og skriftsproglige vurderingspraksis i Silkeborg Kommune, er der mulighed for at få øje på elever med sproglige vanskeligheder/DLD.
Nogle af vurderingerne har fokus på elevernes skriftsproglige færdigheder, mens andre vurderinger har fokus på elevernes talesproglige færdigheder. Eksempler på vurderingsmaterialer, der kan være med til at identificere eleverne med sproglige vanskeligheder er EVALD eller spørgsmålene omkring Elevens Kommunikative Kompetencer (Klassetrivsel.dk). Da sproglige vanskeligheder kan placeres på et kontinuum, vil der være variationer af både typen, graden og dermed også varigheden af vanskeligheden. Der er dermed også forskel på, hvilken sprogindsats den enkelte elev har behov for. Der kan være elever, som i kortere eller længere perioder har behov for en fokuseret eller specialiseret og individualiseret sprogindsats.

Disse sprogindsatser kan organiseres på forskellig vis i klasserummet. Det kunne være i form af:

• Mellemform
• Stationsorganiseret undervisning
• Mange/få-organiseret undervisning
• Parallelorganiseret undervisning
• En leder, en assisterer undervisning
• Co-teaching (evt. i samarbejde med PPL)
• Supplerende undervisning (evt. i samarbejde med PPL, herunder logopædisk bistand)

DLD-venlig undervisning

Alle elever har brug for læringsfællesskaber, hvor man kan undre sig og lære sprog sammen. Elever med sproglige vanskeligheder/DLD har brug for en tilgang, hvor sprog og sproglige regler forklares/vises.

Link til plakat med forslag til DLD-venlig undervisning

Link til materiale med forslag til underviserens rolle

For elever med DLD har det afgørende betydning, at de tidlig i deres skolegang bliver bevidste om, hvilke strategier der er hjælpsomme for dem. 
Alle elever med DLD er forskellige, og derfor er det vigtigt at de fagprofessionelle får kendskab til elevens styrker og behov, samt inddrager elevens eget perspektiv. 

Til dette kan skolerne bruge følgende materiale:

Værktøjet ‘Lær mig at kende’ kan bruges til at undersøge, hvad eleven er rigtig god til, og hvor eleven har behov for hjælp fra omgivelserne. 

• Link til ‘Lær mig at kende’ (plakat).
• Link til vejledning til ‘Lær mig at kende’

Værktøjet ‘Sådan hjælper du mig’ kan bruges til at lære elevens behov bedre at kende. Her kan den fagprofessionelle sammen med eleven finde ud af, hvad der støtter eleven i henholdsvis klassen, gruppearbejde og frikvarteret. 

• Link til ‘Sådan hjælper du mig’ (plakat)
• Link til vejledning til ‘Sådan hjælper du mig’.

Formodning om DLD – Skolens handlemuligheder

For at vurdere, om eleven har DLD, er det nødvendigt at følge den sproglige udvikling over tid. Ud fra målrettede tiltag, data og observationer fra elevens hverdag, kan diagnosen stilles af en logopæd. 

Download modellen her

Når skolen skal være undersøgende på elevens sproglige kompetencer, kan de fagprofessionelle bruge et observationsredskab. Dette kan bidrage med nye forståelser og dermed danne baggrund for tiltag. 
Link til observationsredskabet

Observationsredskabet kan også tilgås på Aula.  Klik her for fremgangsmåde

Når der er bekymring for en elevs tale-sproglige udvikling, er der mulighed for at få support fra en tale-hørekonsulent (PPL).

Der er forskellige former for support afhængig af problematikken. Supporten fra tale-hørekonsulenten vil foregå i et tæt samarbejde med de professionelle voksne, der er omkring barnet (herunder lærere, pædagoger, skolens ledelse) samt barnets forældre. Er eleven i kontakt med andre fagprofessionelle i eller uden for PPL, foregår indsatsen i et tværfagligt samarbejde, hvor det vurderes relevant.

Der er mulighed for at invitere en tale-hørekonsulent med på et K-møde/fokusmøde samt en sprogvejledning. Herudover anbefales det, at tale-hørekonsulenten inviteres med til drøftelse af sprogvurderingsresultaterne i 0. klasse.

• Sprogvejledning
  Målet er at give den fagprofessionelle mulighed for at drøfte en bekymring vedr. en elevs tale-, sproglige og kommunikative udvikling med en tale-hørekonsulent. Hvis det vurderes, at bekymringen og den efterfølgende indsats involverer hjemmet, inviteres forældrene med. Hvis det vurderes, at der er bekymringer, der rækker ud over det sproglige, så skal problematikken i stedet drøftes på et K-møde/fokusmøde. Sprogvejledningen bookes, ved at den pædagogiske leder kontakter tale-hørekonsulenten og informerer tale-hørekonsulenten om, i hvilken grad bekymringen har været afhjulpet lokalt, og om der har været kontakt med andre faggrupper.
  Målet er at give praksisnær sparring og vejledning, der kvalificerer forældre og fagprofessionelle i forhold til håndtering af de sproglige udfordringer i hverdagen. Under sprogvejledningen indkredser forældrene, den fagprofessionelle og tale-hørekonsulenten i fællesskab ressourcer og udfordringer i forhold til problematikken, og på baggrund af dette diskuteres og besluttes forskellige handlemuligheder. Læs mere om sprogvejledninger i skolen her:
  Skolehåndbogen – Silkeborg Kommune
• Sproglig udredning
  I nogle tilfælde kan det være tale-hørekonsulentens vurdering, at elevens sproglige forudsætninger afdækkes ved hjælp af en sproglig udredning blandt andet ved brug af forskellige logopædiske testredskaber. Disse foretages af tale-hørekonsulenten. Dette forudsætter, at eleven er indstillet til PPL (tale-hørekonsulenten). På baggrund af disse data udarbejder tale-hørekonsulenten en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) med anbefalinger til skole og hjem.
• Stammen
  Det anbefales, at alle elever, der stammer, er indstillet til PPL (tale-hørekonsulenten). Når der er en bekymring for, om en elev stammer, er der mulighed for at invitere en tale-hørekonsulent til en sprogvejledning. På baggrund af tale-hørekonsulentens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  Det vurderes af tale-hørekonsulenten, om eleven kan indstilles til et af følgende kommunale tilbud:
  • Stammegruppe for 0.-2. klasse Gruppen afholdes én gang årligt
  • Stammegruppe for 3.-5. klasse Gruppen afholdes én gang årligt
  • Stammecafé for 6.-10. klasse Caféen afholdes én gang årligt
  • Tale-hørekonsulenten kan holde et oplæg i klassen
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring

Læs mere her: Gode råd, hvis du har en elev med stammen

• Høretab
  Det anbefales, at alle elever, der har fået konstateret et høretab eller Auditory Processing Disorder (APD), er indstillet til PPL (tale-hørekonsulenten). Når skolen erfarer, at en elev har fået konstateret et høretab eller APD, anbefales det, at skolen i samarbejde med forældrene indkalder til en sprogvejledning/et K-møde med henblik på at indstille eleven til PPL (tale-hørekonsulenten). På baggrund af tale-hørekonsulentens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  
  • Hørekursus for lærere, pædagoger og dagplejer, der har et barn med høretab i praksis Kurset afholdes én gang årligt
  • Det anbefales, at der foretages en akustikmåling i elevens primære klasselokale
  • Tale-hørekonsulenten kan holde et oplæg i klassen
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring

Læs mere her: ”Gode råd, hvis du har en elev med høretab’

• Fonologi Hvis der er bekymring for, om et barn har fonologiske vanskeligheder, anbefales det, at tale-hørekonsulenten inviteres til en sprogvejledning. På baggrund af tale-hørekonsulentens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Undervisningsforløb med deltagelse af elev, forældre og/eller lærere

Læs mere her: ”Gode råd, hvis du har en elev med udtalefejl’

• DLD Hvis der er bekymring for, om et barn har forståelsesvanskeligheder og/eller har svært ved at udtrykke sig sprogligt, anbefales det, at tale-hørekonsulenten inviteres til en sprogvejledning. På baggrund af tale-hørekonsulentens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes. Læs mere her: “Gode råd, hvis du har en elev med…”
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Undervisningsforløb med deltagelse af elev, forældre og/eller lærere
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring

Læs mere her:
Gode råd, hvis du har en elev med ordforrådsvanskeligheder

Gode råd, hvis du har en elev med sprogforståelsesvanskeligheder

Link til indstillingsskemaet
https://skolestyrelse.silkeborg.dk/Special/S%c3%b8geresultat?q=indstillingsskema 

• Har du kendskab til muligheden for sprogvejledning?
  Læs mere om sprogvejledninger i skolen på følgende link – find bjælken “Sprogvejledning fra Team Sprog og Kommunikation” https://skolestyrelse.silkeborg.dk/Skolehaandbog/Paedagogik-og-drift
• Er du opmærksom på hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere, du kan trække på?
• Er du opmærksom på, om lærerteamet har den fornødne viden om elevens sproglige vanskeligheder?
  Fx stammen, høretab, udtalevanskeligheder, sprogforståelses- og ordforrådsvanskeligheder
• Hvordan prioriterer du opkvalificering af skolens fagprofessionelle på det sproglige område?
• Hvilke muligheder har de fagprofessionelle for at videndele internt, når nogle har opbygget erfaring/kompetencer?
• Hvordan får du som leder viden om kommende elever med sproglige vanskeligheder, og hvordan handler du på denne viden?

Note om høreteknisk udstyr:
Tildeling af høretekniske hjælpemidler samt reparation heraf skal gå gennem tale-hørekonsulenten. Skolen bestiller selv batterier.

Vi henviser til punkterne under “For dig som fagprofessionel”, hvor man for eksempel som læsevejleder/ressourceperson i læsning kan have en rolle i at understøtte klasseteamet.

Der er mange forskellige former for sproglige vanskeligheder.
Her finder du refleksionsspørgsmål til dig som fagprofessional hvis eleven har henholdsvis fonologiske vanskeligheder, høretab, DLD eller stammer.

Refleksionsspørgsmål – stammen:

Hvad skal du være opmærksom på?

• Historik og status:
  • Har du talt med forældrene om elevens stammen?
  • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
  • Har du talt med forældrene om, der tidligere har været tilknyttet tale-hørekonsulent og/eller igangsat tiltag?
  • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen hjemme nu?
• Virker eleven er påvirket af sin stammen?
• Hvordan italesætter eleven selv sin stammen?
• Har klassen kendskab til, at eleven har stammen?
• Kommenterer de andre elever i klassen på elevens stammen?
• Markerer eleven sig i timerne?
• Har du indtryk af, at eleven får sagt det, han/hun gerne vil både i timerne og uden for klassen?
• Har du viden om stammen?
• Hvordan taler du med eleven om stammen?
• Hvem har ansvaret for at formidle viden om elevens stammen til resten af teamet herunder vikarer?
• Har eleven behov for ekstra tid til mundtlige eksaminer, ”Prøve på særlige vilkår”?
• Har du, forældrene eller eleven behov for support?

 Hvad kan du gøre?

• Skab gode sproglige læringsmiljøer
• Skab tryghed i klasserummet med gode kommunikationsregler
• Etabler et samarbejde med forældrene
• Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en tale-hørekonsulent

Læs mere her: Gode råd, hvis du har en elev med stammen

Refleksionsspørgsmål – fonologi/udtalevanskeligheder:

Hvad skal du være opmærksom på?

• Historik og status:
  • Har du talt med forældrene om elevens fonologiske udvikling?
  • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
  • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en tale-hørekonsulent og/eller igangsat tiltag?
  • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
• Er eleven forståelig? Hvis ikke, i hvilket situationer/omgivelser bliver eleven udfordret?
•  Hvordan taler du med eleven om udtalevanskeligheder?
• Hvordan italesætter eleven selv sine udfordringer omkring udtale?
• Kommenterer de andre elever i klassen på elevens udtalevanskeligheder?
• Markerer eleven sig i timerne?
• Har du indtryk af, at eleven får sagt det, han/hun gerne vil både i timerne og uden for klassen?
• Er du opmærksom på, hvad der er hjælpsomt for eleven?
• Hvem har ansvaret for at formidle viden om elevens vanskeligheder til resten af teamet herunder vikarer?
•  Ved du, at en elev kan have fonologiske vanskeligheder, selvom han/hun placerer sig i generel indsats i Sprogvurderingen?
• Ved du, at fonologiske vanskeligheder kan være et tegn på andre sproglige vanskeligheder (ordforråd, sprogforståelse, grammatik)?
• Ved du, at fonologiske vanskeligheder kan være et tegn på, at eleven har svært ved at bearbejde lyd og dermed er i risiko for udvikling af læsevanskeligheder (afkodning)?
• Har du eller forældrene behov for support/vejledning i forhold til ovenstående f.eks. fra skolens læsevejleder eller en tale-hørekonsulent?

 Hvad kan du gøre?

• Skab gode sproglige læringsmiljøer
• Hav fokus på sprogets lydside i det daglige arbejde med eleven
• Etabler et samarbejde med forældrene
• Du kan søge sparring lokalt hos skolens læsevejleder
• Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en tale-hørekonsulent

Læs mere her: ”Gode råd, hvis du har en elev med udtalefejl’

Refleksionsspørgsmål – Høretab:

Hvad skal du være opmærksom på?

• Historik og status:
  • Har du talt med forældrene om elevens fonologiske udvikling?
  • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
  • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en tale-hørekonsulent og/eller igangsat tiltag?
  • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
• Elevens placering i klasserummet
• Lyttemiljø i klassen (baggrundsstøj, akustik, pædagogik)
• Er der behov for høreteknisk udstyr (kontakt tale-hørekonsulent for vurdering)?
• Hvis der anvendes høreteknisk udstyr – virker det? Hvem har ansvaret?
• Anvender eleven sit høreudstyr?
• Hvordan taler du med eleven om høretab?
• Hvordan italesætter eleven selv sit høretab?
• Hvilke hensigtsmæssige strategier anvender eleven?
• Har eleven brug for pauser, så der er overskud til læring samt sociale aktiviteter efter skoletiden?
• Er der behov for støtte i sociale sammenhænge både i og uden for klassen?
• Elevens faglige og sproglige niveau (forståelse/produktion/udtale)
• Har eleven behov for at aflægge ”Prøve på særlige vilkår”?
• Har du, forældrene eller eleven behov for support?

Hvad kan du gøre?

• Skab gode sproglige læringsmiljøer
• Skab tryghed i klasserummet med gode kommunikationsregler
• Etabler et samarbejde med forældrene
• Du kan søge sparring hos tale-hørekonsulenten
•  Sikre dig, at det høretekniske udstyr virker, når undervisningen går i gang
• Husk at formidle viden om elevens høretab til resten af teamet herunder vikarer
• Deltag i det årlige kommunale Hørekursus afholdt af høreteamet i PPL

Læs mere her: ”Gode råd, hvis du har en elev med høretab’

Refleksionsspørgsmål – DLD (herunder sprogforståelse, ordforråd og grammatik)

Hvad skal du være opmærksom på?

• Historik og status:
  • Har du talt med forældrene om elevens sproglige udvikling?
  • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
  • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en tale-hørekonsulent og/eller igangsat tiltag?
  • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
• Taler du med eleven om de sproglige udfordringer?
• Hvordan italesætter eleven selv sine sproglige udfordringer?
• Markerer eleven sig i timerne, og har du indtryk af, at eleven får sagt det, han/hun gerne vil både i og uden for klassen?
• Har eleven behov for at aflægge ”Prøve på særlige vilkår”?
• Er du som lærer opmærksom på, hvad der er hjælpsomt for eleven?
• Hvem har ansvaret for at formidle viden om elevens sproglige udfordringer til lærerteamet herunder vikarer?
• Hvordan følger du op på handleplaner vedr. elever med sproglige vanskeligheder?
• Er du opmærksom på, at en elev kan placere sig i en generel indsats i Sprogvurderingen, selvom eleven har sproglige vanskeligheder?
• Har du, forældrene eller eleven behov for support?

Hvad kan du gøre?

• Skabe gode sproglige læringsmiljøer (fysisk miljø, struktur, læren som sproglig rollemodel, at skabe et miljø hvor det er trygt og rart at kommunikere og at stille spørgsmål – se ”Gode sproglige læringsmiljøer”)
• Være opmærksom på at identificere og redegøre for elevens sproglige vanskeligheder for at kunne understøtte eleven bedst muligt
• Etablere et samarbejde med læreteamet og hjemmet og overveje, om I har brug for tværprofessionel sparring
• Hjælpe eleven til at anvende hjælpestrategier
• Anvende effektive redskaber til at styrke elevernes sprog og læseforståelse fra vidensnotat
  Se mere på emu.dk –  Vidensnotat.pdf
•  Tilrettelægge systematiske undervisningsindsatser for eleven med sproglige vanskeligheder
• Udarbejde en individuel handleplan for eleven med sproglige vanskeligheder
• Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en tale-hørekonsulent

Læs mere her:
Gode råd, hvis du har en elev med ordforrådsvanskeligheder

Gode råd, hvis du har en elev med sprogforståelsesvanskeligheder