Læringsmiljøet i SFO og klub adskiller sig på flere måder fra læringsmiljøet i undervisningen. I SFO’en er det, der foregår oftest båret af aktiviteter, som børnene kan vælge til og fra, med udgangspunkt i deres interesser, eller hvem de ønsker at være sammen med, f.eks. i leg. Både i planlagte og i spontant opståede aktiviteter er der et stort potentiale for, at disse også kan have en positiv indvirkning på børnenes sproglige udvikling. Potentialet er i høj grad også til stede i de små samtaler, der opstår mellem børn og voksne, i måden man indretter sig på og flere andre steder. Denne handleplan giver nogle bud på, hvor man med fordel kan fokusere, for at styrke mulighederne for at SFO og klub bliver sprogligt udviklende læringsmiljøer.  

Mange børn har ved skolestart et veletableret sprog. De har lært en masse sprog ved at bruge sprog i meningsfulde sammenhænge. Mange af børnene kan bruge sproget til at snakke om fortid, nutid og fremtid og de kan bruge sproget til at fortælle historier med, til at forhandle med osv. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at børn kommer i skole med meget forskellige sproglige forudsætninger, og alle børn fortsat skal udvikle deres sproglige kompetencer, hvorfor det i både skole og SFO handler om at bygge ovenpå de sproglige byggeklodser, børnene hver især kommer med. Børnene skal fortsat udvide deres ordforråd, danne længere og mere avancerede sætninger, øve sig i turtagning, argumentere for deres holdninger, øve sig i at lytte til andres mm.  

De flersprogede børn har sproglige byggeklodser på alle deres sprog, men måske er der flere byggeklodser på et andet sprog end dansk, og det må gerne udnyttes på positiv vis.

Opmærksomheder ved børn med flere sprog

Flersprogede børn er kontinuerligt i gang med at opbygge det sprog, som de i skolen skal både forstå, lære og lege på. Derfor kan denne børnegruppe have brug for, at de voksne omkring dem er særligt opmærksomme. Hvis fx. et flersproget barn ikke søger eller bliver i en leg/en aktivitet, kan det sagtens handle om, at sproget ‘spænder ben’. 

Et flersproget barn kan i SFO’en fx have brug for:

• Et visuelt overblik over mulige aktiviteter. Hvad kan barnet lave, og hvem kan det spørge, hvis der opstår tvivl?
• Voksne, der hjælper barnet hen til en aktivitet, der vil gavne barnets sproglige udvikling. Ellers vælger barnet måske kun de aktiviteter, der ikke kræver noget særligt sprogligt af det.
• Voksne, der er opmærksomme på, at barnet indgår i samtaler i løbet af den tid, det er i SFO – særligt de børn der ikke selv tager initiativ til samtale.
• Voksne, der hjælper i gang med en leg. Hvad skal barnet helt konkret sige i legen, når det er en del af den? Hvem kan barnet gå til, hvis det ikke ved, hvad det skal? 
• At alle de sprog barnet bruger anvendes som en ressource. Hav fx en oversættelsesapp klar på telefon eller iPad, så man sammen kan finde ud af, hvad barnet gerne vil udtrykke og undersøge, hvad det hedder på dansk. 
• Synliggør, at der er flere sprog repræsenteret i SFO’en. Så viser du både barnet og dets forældre, at det har værdi at kunne noget på flere sprog.
• Billeder af aktiviteter, der er lavet, så barnet kan vende tilbage til det og føre en samtale om noget, der er sket – så barnets sprog kan udvikle sig til at handle om mere og andet end det, barnet kan se og lave her og nu.

Det formelle og det funktionelle sprog

Sproglig udvikling kan opdeles i to overordnede områder; udvikling af det formelle sprog og udvikling af det funktionelle sprog. 

Ovenstående figur er fra kompetenceforløb for SFO-pædagoger i Silkeborg Kommune 21/22
– oplæg af Anne Nguyen-Quy fra VIA Aarhus. 

Det fremgår af figuren, at det formelle sprog bl.a. omhandler udvikling af ordforråd, sætningsopbygning, bøjning af ord, kendskab til bogstaver og tal. Udviklingen af det formelle sprog foregår hele tiden, men de omtalte temaer under det formelle sprog er ofte en del af læringsmålene i undervisningen. De sproglige funktioner, der hører under det funktionelle sprog, kan også være en del af læringsmålene i undervisningen, men det er ofte mindre tydeligt, og i hvert fald er det sværere at holde øje med, om eleverne udvikler disse funktionelle sproglige kompetencer, da de er sværere at måle. Desuden er det umuligt at nå at øve alle disse sproglige elementer i undervisningen.

Det mere frie rum, som SFO og klub er, i sammenligning med undervisning, er et oplagt øvested for mange af de funktionelle sproglige kompetencer, såsom sproget i leg, sprog i sociale relationer, udtryk for følelser gennem sproget, udtryk for refleksion og abstrakt tænkning gennem sproget og ikke mindst udtryk for fantasi og mentalisering gennem sproget. 

Dertil kommer den nonverbale kommunikation – nemlig vores kropssprog. Et positivt kropssprog mellem og over for børn er opbyggende ift. dannelsen af stærke relationer, det støtter deres følelsesmæssige udvikling og er med til at skabe et miljø, hvor de føler sig velkomne og respekteret. Men mange børn skal lære at tolke andres kropssprog og ikke mindst, hvad de selv udtrykker med eget kropssprog. De mange uformelle situationer i SFO’en er gode arenaer til at snakke om, hvad kropssproget faktisk udtrykker i forskellige sammenhænge. 

Skolefritidsordninger (SFO’er) er en del af folkeskolen og følger derfor folkeskoleloven.

SFO skal leve op til folkeskolelovens overordnede formål.
https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal 

Derudover står der i Folkeskolelovens §40 stk. 4.:
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. 

Læs om Silkeborg Kommunes mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne her:
https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/sfo-klub-og-fritidsundervisning 

Samtalens vigtighed og potentiale

Sproglig interaktion er essentiel for børn og unges sproglige udvikling. Det er vigtigt at tilbyde miljøer til børn i SFO og klub, der indbyder til leg og sproglig interaktion mellem børn og mellem børn og voksne. Det fritidspædagogiske rum kan noget særligt og andet end undervisningen i skolen ift. at skabe samtaler mellem børn og mellem børn og voksne, der indbyder til at:

• bruge nye ord og vendinger i fagligt præstationsfrie rum
• argumentere og fortælle om egne optagetheder
• sanse sprogets betydning på andre måder end i skolen
• blive præsenteret for ord og vendinger fra fagene på nye måder og i andre sammenhænge
• øve sproglig fællesskabsetablering med jævnaldrende, yngre og ældre

Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn er essentielle for børns sproglige udvikling. Et studie fra 2010 (EPPSE-projektet) viser, at kvaliteten i barn-voksen-interaktion er det vigtigste enkeltparameter for sproglig og kognitiv udvikling. Dette kaldes også for vedvarende fælles tænkning og “Sustained shared thinking”.  Læs mere om det her: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2021-06/Vidensopsamling_Kvalitet_i_dagtilbud.pdf   

Det gode sprog gemmer sig altså i dialogen mellem børn og voksne, og disse gode dialoger finder ikke kun sted i de nøje planlagte aktiviteter, hvor man har forberedt et indhold. De gode dialoger finder også sted i hallen, i garderoben, når der tegnes, når der bages, når der spilles spil, når der spises, når der forberedes rollespil, på gåturen osv.

Kvaliteten i samtaler med børn kommer af, at den voksne og barnet/børnene arbejder sammen om at løse et problem, reflektere, evaluere eller fortælle. Begge parter skal bidrage aktivt i samtalen, hvorfor det er mere end bare en samtale med simpel turtagning eller IRF (Initiativ, Respons, Feedback). Et eksempel på IRF er:

Voksen: Hvad laver I?

Børn: Vi tegner.

Voksen: FEDT!

Disse samtaler er almindelige og kan foregå over mange udvekslinger, uden at der nødvendigvis er forbindelse mellem emnerne. Den voksne stiller et spørgsmål, som han/hun kender svaret på, børnene svarer, og der gives feedback eller evaluering af, om svaret er “rigtigt eller forkert”. 

Spørgsmål, der åbner op for refleksion og undren, og som indeholder oprigtig interesse i det ukendte svar, er langt mere udviklende for sprog og tænkning end IRF. Samtidig giver den slags spørgsmål også langt mere substans til de sociale relationer. Eksempler på denne type spørgsmål er:

• Gad vide, hvorfor…?
• Hvad ville der ske, hvis nu…?
• Hvad ville du gøre, hvis du…?
• Hvad synes/mener/tænker du om…?
• Hvorfor kan du lide…?
• Hvorfor er du (u)enig i…?
• Hvad ville du have gjort, hvis det var dig der…?
• Hvis jeg spurgte Mette, hvad ville hun så sige…?
• Hvad skal vi, når vi er færdige med…?
• Hvad skal vi som det første…?
• Hvis nu vi var på månen, gad så vide hvad…? 

Børnenes ordforråd

I mange henseender er det en forudsætning at have et godt ordforråd. Dette gælder bl.a. for en god læseforståelse, udbytte af undervisning og deltagelse i samtaler og i fællesskaber både i skole og fritid. Det gode ordforråd er kendetegnet ved at være bredt, dvs. at barnet forstår og bruger mange forskellige ord. Det er også kendetegnet ved at være dybt, dvs. at man har en nuanceret forståelse af enkelte ord. Det har man bl.a. hvis man har kendskab til ords synonymer (ord der betyder det samme), antonymer (ord der betyder det modsatte), at kunne anvende ordene i forskellige sammenhænge både mundtligt og skriftligt og at kunne forstå nuancer i ord. Det gode ordforråd dækker også over at kunne genkalde og huske ordene hurtigt, så man er flydende i sin tale i forskellige kontekster. 

Noget af det der skal til for at opnå ovenstående, er, at børn møder nye ord mange gange, på mange forskellige måder. Det har også betydning, at de får lejlighed til selv at anvende dem i mange forskellige sammenhænge og ikke blot høre andre bruge dem. SFO og klub er arenaer, hvor det er oplagt at øve sig i anvendelsen af ord i forskellige kontekster, man for nylig er stødt på. Der skal derfor arbejdes på at have fokus på sproget koordineret, både internt i SFO’en, men også på tværs af skole og SFO/klub.

En god metode til at arbejde visuelt med ord, er det sproglige kontinuum også kaldet sprogbarometeret. Her arbejder man med at strække børnenes hverdagssprog i retning af et fagligt sprog. Man kan med fordel udfylde sprogbarometeret sammen med børnene inden man starter et forløb op, så det er børnenes hverdagsord og de voksnes fagord, der sammen optræder. Man kan vende tilbage til det undervejs og efter et forløb for at gentage og snakke om nøgleord inden for det udvalgte tema. Sprogbarometeret kan med fordel hænges op, så broen mellem hverdagssprog og fagsprog er visualiseret for eleverne over længere tid med mulighed for, at I sammen, eller de selv, kan vende tilbage til det. Her er også potentiale for et samarbejde mellem skole og fritidsdel ift. at udvælge temaer/nøgleord fra fagene til en aktivitet i SFO/klub. Nedenfor ses et eksempel på et sprogbarometer, der kan indgå i aktiviteten; skak. 

Ovenstående figur er fra kompetenceforløb for SFO-pædagoger i Silkeborg Kommune 21/22
– oplæg af Anne Nguyen-Quy fra VIA Aarhus.  

Fysiske sproglige læringsmiljøer

Det fysiske rum betyder også noget for kvaliteten af de sproglige læringsmiljøer i SFO og klub. Her kan man arbejde ud fra overskrifterne; intentionalitet, tilgængelighed og synlighed.

• Intentionalitet: Vi skal have intentionen om at etablere et inspirerende sprogmiljø for børnene, og i den forbindelse spørge os selv og hinanden, hvorfor indretter vi det, som vi gør? Hvorfor bruger vi netop disse materialer? Hvad er vores hensigt med at gøre, som vi gør?
• Tilgængelighed: De ting (legetøj, bøger, spil, artefakter) som understøtter intentionen, bør i høj grad kunne tilgås og bruges i leg, uden at personalet skal spørges om hjælp. 
• Synlighed: Den pædagogiske intention skal være synlig i miljøet. De ting, man hænger op, som understøtter det sproglige miljø, bør være i børnenes synsfelt/øjenhøjde. Her kan man også arbejde med bevidst udskiftning, således at det, der hænges op/udstilles, ikke hænger der så længe, at man til sidst ikke lægger mærke til det.

Man kan eksempelvis indrette mindre læringsmiljøer i SFO/klub med forskellige sproglige og skriftsproglige intentioner. Disse kan udskiftes løbende, mens nogle kan være mere permanente. Af den mere permanente slags kan nævnes læsemiljøer og skrivemiljøer. 

Et godt læsemiljø indeholder bl.a. forskellige typer af bøger (rim/remser, bøger med narrativt indhold, temabøger/faktabøger, bøger for alle aldersgrupper). Man kan også forestille sig, at udvalget af bøger skifter jævnligt, og at noget af udvalget passer til de overordnede temaer, man arbejder med i SFO/klub. 

Et godt skrivemiljø indeholder bl.a. skriveredskaber, papir, mulighed for skrift på lodrette flader (fx whiteboard), inspiration til skrift på forskellige måder og skrift på forskellige sprog. Det indeholder måske også en postkasse.

Sproglige og skriftsproglige værksteder

Man kan arbejde med forskellige sproglige og skriftsproglige værksteder, som kan findes frem, fx en gang om ugen, to dage om ugen i en periode osv. Skolens læsevejleder, DSA-ressourceperson og/eller skolebibliotekar kan komme med gode ideer til indhold i værkstederne og vejlede i, hvordan elevernes læsning/skrivning/den sproglige aktivitet kan rammesættes og understøttes af det pædagogiske personale. Her er også potentiale for samarbejde med lærerne, fx i forhold til at vælge bøger og temaer, der støtter op om indhold i et eller flere fag. Men det kan også sagtens foregå uden samarbejde med skolens fag. Nedenfor følger eksempler på værksteder:

• Rolleleg med fokus på sprogbrug: Udvælg en bestemt rolleleg, som børnene kan lege – lad evt. børnene være med til at bestemme. Det kan eksempelvis være butik (evt. en specifik butik såsom isbutik, dyrehandel, slagter, tømmerhandel, konditor – der gemmer sig mange forskellige ord i forskellige butikker), køkken- og madleg, dyrlæge, frisør, brandmandsleg osv. Den voksne indgår som vejledende funktion i børnenes indbyrdes kommunikation. Man kan understøtte børnenes sproglige udvikling ved at være observerende og støttende på elevernes sprogbrug i rollelegen: 

• Er der bestemte CHUNKS (ord, vendinger, fraser) børnene skal have lært for at kunne deltage i legen – eller for at legen kan udvikle sig? 
• Er børnenes sprog med til, at legen fungerer – er der ord/sætninger de kan have brug for, for at legen fungerer bedre? 
• Hvorfor misforstår børnene hinanden?
• Hvordan løser de konflikter? Har de brug for sproglig guidning?
• Hvordan anerkender de hinanden i legen?

OBS: En voksen kan med fordel også indgå som sproglig vejledende funktion i børnenes indbyrdes kommunikation i selvinitierede rollelege eller blot i hverdagssamtaler mellem børnene.   

• Dialogisk læsning: I dialogisk læsning er der en voksen, der læser højt for en gruppe børn, hvor hovedformålet er dialogen om bogen. Man kan med fordel læse bogen op et par gange med stigende mundtlig deltagelse fra børnene undervejs. Her er fokus på samtalen med børnene før, under og efter oplæsningen af bogen. Dialogisk læsning er en metode, der bruges i de fleste danske børnehaver, men metoden har også et stort potentiale i SFO. Oplæsning og en sproglig samtale om indhold og gode ord og vendinger er godt for alle børn, men det kan i særdeleshed være en givende aktivitet for børn med sproglige og/eller skriftsproglige udfordringer. Hos https://laeseleg.dk/ beskriver man dialogisk læsning således:

“Dialogisk læsning handler om at have en dialog med det barn, du læser højt for, sideløbende med at du læser. Det overordnede formål er, at barnet gradvist udvikler sig til at være den, der fortæller bogen. Metoden er baseret på en generel teori om, at erfaringer og øvelse gør mester – og særlig erfaringer med at bruge sproget, modtage konstruktiv og positiv feedback omkring sit sprog, samt at være sammen med en voksen omkring en billedbog kan fremme børns sproglige udvikling”. 

Find en plakat med guidning til, hvad man kan gøre før, under og efter læsningen her:
Plakat med inspiration til dialogisk læsning

Der er lavet bogfoldere til meget børnelitteratur af PPL i Silkeborg Kommune, som udpeger fokusord, måder at spørge ind til de udvalgte fokusord og billeder til at illustrere, hvad fokusordene betyder. De bogfoldere, der er målrettet 5-årige børn, kan sagtens anvendes i SFO. Alternativt kan man lade sig inspirere af dem. Find dem her: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-0-6-aar/skattekister-og-boernelitteratur/bogfoldere-5-aar 

• Lyttelæsning: Her kan barnet fordybe sig i en god bog/lytteoplevelse. Gør endelig brug af Bookbites, som er et fremragende online bibliotek, med mange forskellige genrer og lydbøger tilpasset alderstrin. Alle elever i Silkeborg Kommune har adgang hertil via unilogin. Link til BookBites
  Dette kan bidrage til, at læsning med ørerne er legalt, ligesom det kan give børnene flere gode læseoplevelser, end dem de får i undervisningen og derhjemme.

Det er nødvendigt at værkstedet er rammesat af en voksen. Og man kan som voksen sætte forskellige aktiviteter i gang i forbindelse med lyttelæsningen. Nogle elever kan eksempelvis lyttelæse den samme bog, og efterfølgende kan de sammen med en voksen snakke om indhold og vurdere den, fx gennem uddeling af stjerner. Har eleverne lyttelæst forskellige bøger, kan de lave en kort mundtlig anmeldelse af hver sin bog til de øvrige i gruppen. Man kan også bede eleverne fortælle om en sjov/mærkelig/skør episode i det seneste kapitel, de har lyttelæst. Få gode ideer til aktiviteter ved skolens bibliotekar eller læsevejleder.  

• Forfatter-/illustratorværksted: Her kan eleverne arbejde med at forfatte små historier (skriveværksted) og/eller lave forskellige selvvalgte illustrationer (tegneværksted). Værkstedet skal inspirere til fordybelse.
• Fortælleværksted: En gruppe af børn skal sammen med en voksen lave fortællinger for hinanden. De kan hver lave en fortælling, eller man kan hjælpe hinanden med at stykke en fortælling sammen ved at skiftes til at fortsætte fortællingen. Man kan anvende forskellige ting, der skal inddrages i fortællingerne. Fx fortællekort eller fortælleterninger, som viser ord eller stemninger, der skal inddrages i fortællingerne. Det giver nogle interessante og anderledes fortællinger. Det kan også være, at værkstedet handler om, at børnene må fortælle om en oplevelse, de har haft. Her kan man som voksen sørge for at folde fortællingen ud ved at spørge med inddragelse af et af ordene i spørgsmålene: tro, synes, mene og tænke (Fx “Hvad tænkte du om det bagefter?”) Der vil typisk komme noget andet og mere frem, når børnene bedes forholde sig til de ting, de har fortalt. 

Mere viden:

UCL har lavet et webinar om sprog i SFO, som ligger tilgængeligt online.
Find det her: https://www.ucl.dk/webinar
Det er en god ide, at se det sammen med nogle kollegaer. 

Hvis der ønskes support til, hvordan man systematisk kan inddrage flere sproglige og skriftsproglige aktiviteter i SFO og klub, så kan man kontakte VSL, eksempelvis læsekonsulent Annemette Zimmermann Kristensen, azk@silkeborg.dk. 

Refleksionsspørgsmål til dig som pædagog + leder i SFO/klub

• Har alle børn hos os en dialog med en voksen hver dag? 
• Hvordan kan vi få flere voksen-barn dialoger?
• Er der børn hos os, der aldrig møder en dialogpartner i SFO’en?
• Hvilke typer af spørgsmål stiller vi?
• Hvem taler egentlig mest i voksen-igangsatte aktiviteter?
• Bruger vi et nuanceret ordforråd?
• Arbejder vi med at koordinere vores nøgleord internt i SFO/klub og evt. også med skoledelen?
• Er vores dialoger med børnene længere end IRF?
• Stiller de aktiviteter, vi laver, særlige krav til sproglige kompetencer?
• Hvad forstyrrer os og hvorfor? Og hvad gør det ved dialogen?
• Kunne vi i vores indretning invitere bedre til dialog/nuanceret sprog?
• Kan vi organisere os til mere ro til dialoger og højtlæsning for mindre grupper?
• Har vi fokus på at vejlede eleverne sprogligt i fx rolleleg?
• Kan vi inddrage nogle sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Kan det give mening med et samarbejde med lærerne ift. hvilke, børn der i særdeleshed kan profitere af deltagelse i disse sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Hvem kan vi trække på, for at få ideer til indhold og rammesætning af sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Kan de lærere/ressourcepersoner der kender børnenes faglige niveau muligvis også hjælpe med, hvordan vi kan motivere børnene til at indgå i de sproglige og skriftsproglige værksteder?

Refleksionsspørgsmål til dig som pædagog + leder i SFO/klub

• Har alle børn hos os en dialog med en voksen hver dag? 
• Hvordan kan vi få flere voksen-barn dialoger?
• Er der børn hos os, der aldrig møder en dialogpartner i SFO’en?
• Hvilke typer af spørgsmål stiller vi?
• Hvem taler egentlig mest i voksen-igangsatte aktiviteter?
• Bruger vi et nuanceret ordforråd?
• Arbejder vi med at koordinere vores nøgleord internt i SFO/klub og evt. også med skoledelen?
• Er vores dialoger med børnene længere end IRF?
• Stiller de aktiviteter, vi laver, særlige krav til sproglige kompetencer?
• Hvad forstyrrer os og hvorfor? Og hvad gør det ved dialogen?
• Kunne vi i vores indretning invitere bedre til dialog/nuanceret sprog?
• Kan vi organisere os til mere ro til dialoger og højtlæsning for mindre grupper?
• Har vi fokus på at vejlede eleverne sprogligt i fx rolleleg?
• Kan vi inddrage nogle sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Kan det give mening med et samarbejde med lærerne ift. hvilke, børn der i særdeleshed kan profitere af deltagelse i disse sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Hvem kan vi trække på, for at få ideer til indhold og rammesætning af sproglige og skriftsproglige værksteder? 
• Kan de lærere/ressourcepersoner der kender børnenes faglige niveau muligvis også hjælpe med, hvordan vi kan motivere børnene til at indgå i de sproglige og skriftsproglige værksteder?