Det er vigtigt for elevernes sproglige udvikling at skabe sammenhæng i den sprogpædagogiske praksis i de overgange, eleverne møder fra børnehave til skole og de skift, der kan være mellem indskoling, mellemtrin og udskoling samt ved skoleskift.
Det er vigtigt for deres følelse af mestring og for deres mulighed for at bygge videre på noget, de allerede kan. 

Det er vigtigt, at vi som fagprofessionelle skaber og understøtter denne sammenhæng. Man kan også sige, at der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets mulighed for og evne til at erobre ’det nye’.
Det er således de voksnes ansvar – både ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og forældre – i fællesskab at skabe rammer og indhold, der sikrer, at alle overgange foregår mest hensigtsmæssigt.
For at kunne lykkes med dette samarbejde, er der bl.a. brug for gode procedurer for overførsel af data i overgangene, således at der kan arbejdes videre og bygges ovenpå barnets aktuelle sproglige og skriftsproglige færdigheder. Ligeledes er der brug for gode procedurer for sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet i det pædagogiske arbejde.

Når det lykkes at skabe gode overgange i elevernes liv, er der større sandsynlighed for, at eleverne vil opleve succes i den nye sammenhæng. Dette er især afgørende for de elever, der har mest brug for et systematisk, sprogligt fokus. 

Data fra dagtilbud

Skolen skal have en procedure for at se og anvende den data de modtager vedr. elever, der starter i 0. kl.
Data i Hjernen og Hjertet (H&H) overføres for kommende skolestartere d. 15. maj og igen d. 1. august, hvis forældrene har givet samtykke til overførsel af data. Dette samtykke indhentes af børnehaven.  

Der er en overgangsbeskrivelse for alle elever i H&H. Og derudover kan der være følgende oplysninger: 

• Sprogvurdering
  Hvis der er gennemført en eller flere sprogvurderinger med eleven i dagtilbud, kan disse resultater ses i H&H. I dagtilbud gennemføres Sprogvurderingen med alle flersprogede børn samt med de børn, der har vakt bekymring ift. sproglig udvikling.
  I enkelte institutioner vælger man at sprogvurdere alle børn.  
  
  
• Sproghandleplan
  Hvis der på baggrund af Sprogtrappen 0-3 eller Sprogvurdering 3-6 har været behov for sprogindsats, er der oprettet en sproghandleplan (“Fokuspunkt” i H&H) med beskrivelse af de sproglige indsatser, der har været fokuseret på i hjem og dagtilbud. Denne sproghandleplan (“Fokuspunkt” i H&H) forbliver aktiv i overgangen fra børnehave til skole, hvis den vurderes at indeholde relevante oplysninger om barnets sproglige baggrund og progression.
  
  

• Overgangsskema
  Hvis familien har modtaget Sproggaven ved 8 måneders alderen af sundhedsplejersken, ved 2 års-alderen i dagpleje/vuggestue eller ved 3 års-alderen i børnehaven, er det noteret i overgangsskemaet (“Overgangsmateriale” i H&H) til barnets næste fase, så modtagende dagtilbud eller skole kan tage udgangspunkt i barnets sproglige ressourcer og bygge videre på den sproglige indsats. 
  
  

Samarbejde mellem børnehave og skole i overgangen

Ifølge Silkeborg Kommunes Flowchart for overgang fra børnehave til skole samarbejder skoleledelse og institutionsledelse om overgangssamarbejdet – herunder også sprog.

Se flowchart her: https://skolestyrelse.silkeborg.dk/p/Subsites/Skolestyrelse/Skolehaandbog/Flowchart_Boernehave_t_skole_2023.pdf 

Overleveringsmøde
I april/maj afholdes et samlet overleveringsmøde mellem pædagoger (BH) og lærere/pædagoger (SFO/skole) med fokus på den samlede børnegruppe, med henblik på klassedannelse. Den sprogansvarlige og læsevejlederen inddrages i overgangen. Institutionsleder/daglig leder indkalder til mødet. Fokusområder i forhold til sprog kan være:

• Samarbejdet omkring den sprogpædagogiske praksis i overgangen fra børnehave til skole for den samlede børnegruppe
• Overlevering af viden og sprogdata i forhold til børn med behov for særlige indsatser
• Overlevering af viden med henblik på klassedannelse

Møde om overgangssamarbejdet
I oktober/november afholder skoleledelse og institutionsledelse (de primære overgangs-samarbejdspartnere) møde vedrørende overgangssamarbejdet inklusive sprogvurderinger med henblik på strategiske drøftelser omkring fremtidige fælles indsatser mellem dagtilbud og skole. Skoleleder indkalder til mødet. 

Nedenstående afsnit er opbygget omkring overskrifterne
“Data i overgangen” samt “Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet”.
Der kan optræde yderligere overskrifter ved de enkelte afsnit.

Børnehave – 0. kl.:

Data i overgangen

Skolen skal have en procedure for at se og anvende den data de modtager vedr. elever, der starter i 0. kl. Skolerne har adgang til data i H&H om de kommende 0. klasses elever fra d. 15. maj.  

En del af skolens procedure bør være, at der skal følges op på de elever, der kommer i skole med en handleplan for sprog (som er at finde i Fokuspunkter i H&H). De elever har i en eller anden grad haft brug for noget ekstra ift. sproglig udvikling i dagtilbud, hvorfor der er grund til at følge elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling meget tæt i skolen, da vi ved at disse udfordringer kan vise sig igen i sprog- og læseudviklingen i skolealderen. Det anbefales, at der er et særligt fokus på disse elever ved opfølgning på henholdsvis Sprogvurdering og Risikotest for ordblindhed, som foretages i 0. kl., og vækker det bekymring her, skal de have en ekstra indsats og dermed også en udvidet meddelelsesbog. 

Som eksempel i denne sammenhæng kan nævnes Sølystskolen, som har en fast procedure for, hvordan de sikrer sig at bruge data fra børnehaven både før børnene starter i 0. kl., men også de første år i skolen. 

Bh. klasse ledere samt pæd. leder læser diverse handleplaner og overgangsdokumenter efter d. 15. maj og inden de har overleveringsmøder med de 4 daginstitutioner, der tilhører skoledistriktet. Disse data klæder bh. klasse ledere og ressourcepersoner på ift. hvilke sproglige indsatser, der er brug for i den kommende elevgruppe. I løbet af 0. kl. kigger de løbende i data fra børnehaven, hvis de undrer sig ift. en elevs progression. Efter gennemførelse af sprogvurderingen i sep./okt. i 0. kl., afholdes en klassekonference, hvor skolens læsevejleder er tovholder på at analysere og formidle de nye sprogvurderingsresultater – samt at sammenholde det med data fra børnehaven. Sølystskolens læsevejleder og bh. klasse ledere har i samarbejde udviklet et skema til at fastholde og overskueliggøre sprogvurderingsresultater fra både børnehave og skole. Se deres skema til inspiration – her

I dette skema skriver de også nye opmærksomheder og indsatser ind. Skemaet anvendes i løbet af 0. kl og er en del af overleveringen til 1. klasses lærerteamet, således at vigtig information sikres at gives videre til dem. 

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

For at sikre, at det enkelte barn føler sig kompetent ved mødet med skolen, og at der videreudvikles på de kompetencer, barnet allerede har, anbefales det, at skole og børnehuse arbejder tæt sammen om at skabe læringskontinuitet og sammenhæng i det, der arbejdes med i børnehuse og skole. Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis i de to læringsmiljøer drøftes. 

I 2019 er der foretaget en undersøgelse af den sprogpædagogiske praksis i overgangen mellem børnehave og skole af Lene Bejer Damgaard og Line Tingholm i blandt andet Silkeborg Kommune. Her fremhæves bl.a. nedenstående punkter, som man med fordel kan arbejde med på samme måde på tværs af børnehave og skole: 

• Måden at arbejde med fortælling, fx ved at rammesætte børnenes fortællinger på samme måde med fortællekort.
• Måden at arbejde med højtlæsning.
• Måden at snakke om dagen i dag, gerne understøttet af noget visuelt, der er genkendeligt.
• Fokus på bogstavers navn, lyd og form i børnehaven er godt, men det er mindst lige så vigtigt at arbejde med opmærksomhed og nysgerrighed på sprog og skriftsprog ved at arbejde med dialogisk læsning, rim, remser og sange, at lytte efter lyde, opbygning af ordforråd osv. Når man taler om bogstaver, er det en fordel, at der er genkendelighed i måden, man taler om dem på i børnehave og skole. Dvs. at man snakker om L som i Løve begge steder og ikke L som i Løve det ene sted, og L som i Lagkage det andet sted.
• Det er en god ide med overgangsmarkører, dvs. ting der går igen. Det kan fx være udvalgte sange, spil og bøger, der anvendes både i børnehaven og 0. klasse.

Læs mere om projektet her:

• https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/107140308/0_14_artikel_om_overgangen_fra_b_rnehave_til_b_rnehaveklasse_2019.pdf 

• https://videnomlaesning.dk/media/3633/28_line-thingholm.pdf 

Som eksempel kan nævnes Sølystskolen, som i en længere årrække har haft et samskabende samarbejde med de 4 tilhørende daginstitutioner, hvor der arbejdes med fælles besluttede overgangsmarkører og læringskontinuitet (metoden til at arbejde med indholdet går igen fra børnehave til skole):

• Børnene har i slutningen af børnehaven udfyldt en resurseblomst med enten forældre eller pædagog, som de har med i skole, og som inddrages i skolen. 
• Der arbejdes med udvalgte rim og remser i slutningen af tiden i børnehaven, som der ligeledes arbejdes med i starten af 0. kl.  
• Dialogisk oplæsning af udvalgte børnebøger i slutningen af børnehaven, og de samme børnebøger anvendes til dialogisk oplæsning i de første uger i 0. kl.
• Udvalgte fortællekort anvendes både i børnehaven og i 0. kl. Titel og symbol på fortællekort går igen. Se billede nedenfor. 
• Troldeopera: Fælles aktivitet i samarbejde med Den kreative Skole i maj hvert år (for 0. kl. og førskolebørnene fra børnehaverne). Sølystskolen og institutionerne i Alderslyst har sammen udviklet nogle tilhørende materialer, der arbejdes med op til og bagefter.

En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at der i sådan et samskabende samarbejde er brug for en tovholder, ligesom der er brug for at aftalerne, deres formål og udførsel, skrives ned og fastholdes. Desuden er dette samarbejde dynamisk, og justeres hvert år en lille smule ved samarbejdsmøder. 

Billede af fortællekort, som bruges som stillads til at lave en personlig fortælling (lavet af Sølystskolen og institutionerne i Alderslyst)

Klik her for at se PDF med flere billeder på ovenstående samarbejde i overgangen mellem børnehave og skole i Alderslyst.

Hvad der konkret fokuseres på sprogligt, kan se forskelligt ud fra skoledistrikt til skoledistrikt. Samarbejdets indhold defineres lokalt. Her er det en væsentlig pointe, at samarbejdet bør rette sig mod begge læringsmiljøer. Der kan være en tendens til, at man fokuserer på det børnene skal til at igang med – skolen og det nye. Men for at man kan skabe en kontinuitet for børnene, er der også brug for at have kendskab til det læringsmiljø, de kommer fra, så man kan referere tilbage og børnene kan få en oplevelse af at kunne bruge de erfaringer, de allerede har. 

Nedenfor er nogle dialogspørgsmål, som kan bruges i drøftelser mellem børnehave og skole i forbindelse med den videre udvikling af overgangssamarbejdet.

• I hvilke sammenhænge har børnene brug for kontinuitet i de sproglige læringsmiljøer fra børnehave til skole?
• I hvilke sammenhænge skaber det god udvikling for børnene at møde nye sproglige læringsmiljøer i skolen?
• Hvordan skaber vi mulighed for, at det børnene allerede kan og ved forbindes med det nye, de skal lære?
• Hvad forstår vi ved begrebet skoleparathed og den børneparate skole/den skoleparate børnehave?
• Hvordan kan vi tænke relevante konkrete overgangsobjekter ind i vores overgangspraksis?
• Hvordan inddrager vi børneperspektivet i samarbejdet omkring overgangen?
• Hvordan inddrager vi forældrene i samarbejdet om overgangen?
• Hvordan kan vi bruge den naturlige sammenhæng, der er imellem læreplanstemaet Kommunikation og Sprog fra børnehaven og de sproglige kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, i overgangssamarbejdet?
• Hvordan bruger vi data omkring børnene i overgangen fra børnehave til skole? (Silkeborg Kommunes Flowchart for overgang fra børnehave til skole)
• Hvordan kan vi dele viden om de sproglige erfaringer, børnene har med sig, og de betingelser, børnene har for at deltage i børnefællesskabet?

0.kl – 1.kl.:

Data i overgangen 

Vigtig data at få overleveret i overgangen mellem 0. og 1. klasse er Risikotest for ordblindhed og Sprogvurdering.
Der skal desuden være fokus på de indsatser der har været, og som vil stå beskrevet i meddelelsesbogen. Der kan være relevante data tilbage fra børnehaven, som også skal følge med i overleveringen til 1. klasse.

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

Det kan have en meget gavnlig effekt på overgangen mellem 0. og 1. klasse, at de overtagende primærlærere i 1. kl., er med i noget af undervisningen i 0. kl. – meget gerne hele året. Primærlærernes deltagelse i undervisningen i 0. kl. kan bidrage til, at relationerne og miljøet er kendt, når de starter i 1. kl., så det nye bliver strukturen med fag. Gennem deltagelse i undervisningen i 0. kl. kommer de overtagende primærlærere i besiddelse af viden om de måder, eleverne indtil nu har arbejdet med sprog og skriftsprog. Det skaber grundlag for en hensigtsmæssig sammenhæng i elevernes læring, hvor de kan bruge energien på faglig udvikling og mindre energi på nye metoder/formuleringer/strukturer.

Fx kan måden at arbejde med og snakke om bogstavers navn, lyd og form være genkendeligt i starten af 1. klasse (de samme billeder/ikoner). Ligeledes kan metoder og tilgange til det begyndende arbejde med tal og matematiske formuleringer lægge sig tæt opad det, eleverne har erfaring med fra 0. klasse.

Man kan i denne overgang også arbejde med faste overgangsmarkører ligesom i overgangen ml. børnehave og 0. kl., da eleverne igen skal have nye lærere og i mange situationer nye måder at arbejde på (se beskrivelse af overgangsmarkører ovenfor). 

3.-4. kl.:

Data i overgangen 

Vigtige data at få overleveret i overgangen mellem 3. og 4. klasse er relevante data fra test afviklet i forbindelse med vurderingspraksis. Meget af denne data kan blot ligge tilgængeligt for de modtagende primærlærere, men det skal vurderes, om der ved enkeltelever er data, der skal belyses og italesættes med henblik på at lette elevens overgang mellem primærlærere så meget som muligt.

Der skal være genkendelighed og gennemsigtighed ift. metoder og materialer til at arbejde med sprog og skriftsprog. Man kan i de enkelte fag arbejde med en rød tråd i progressionen inden for fagets emner eller genrer, men i tilfælde hvor der ikke eksisterer nogle sådanne, er overleveringen fra de afgivende faglærere særlig vigtig. Med fordel kan de modtagende faglærere orientere sig i årsplanerne på Meebook.

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

I overgangen fra indskoling til mellemtrin er det vigtigt, at både afgivende og modtagende lærere er opmærksomme på, at eleverne vil opleve, at der kommer en stigning i mængden af faglig læsning ind på mellemtrinnet. Eleverne kommer i højere grad til at læse for at lære, men der skal fortsat bevares fokus på at lære at læse og skrive, da de færreste langtfra er i mål med dette i starten af 4. kl. 

Lærerne skal fortsat stilladsere læsningen i fagene gennem før-, under- og efter-læsningsstrategier. De overtagende faglærere skal opsøge viden om, hvilke læseforståelsesstrategier eleverne er bekendte med fra 3. kl., så deres faglige afsæt kan tages her, hvorefter nye strategier og aktiviteter kan implementeres løbende. Eleverne skal fortsat lære fagenes sprog både receptivt og produktivt. Der skal være fokus på behovet for modellering og stilladsering, hvor viden fra det afgivende lærerteam om anvendte metoder igen er relevant. Desuden skal der fortsat bevares fokus på at arbejde med den litterære læselyst.
Undersøgelsen “Børn og unges læsning 2021” fastslog, at når børn og unge læser, øges deres trivsel.

Selvom eleverne bliver ældre, er der stort behov for stilladsering af forældrenes fortsatte opbakning til læseudvikling – som kan være andet og mere end 20 minutters afkodningstræning. Dansklæreren skal (gerne i samarbejde med både læsevejleder og skolebibliotekar) inspirere og stilladsere forældrene i deres opbakning omkring læsningen hjemme. Der skal være fokus på alt det, læsning er.
Der er inspiration at hente i READ-materialet fra forskningsprojektet af samme navn. “[…]involvering af forældrene kan gøre en stor forskel, når forældrene gøres opmærksomme på, at alle børn kan blive bedre til at læse ved at øve sig.”
Læs mere om READ her

Som skole kan man overveje at udarbejde en strategi for dette fokuspunkt med fx faste oplæg ved forældremøder i starten af skoleåret, hvor forældrene inspireres gennem målrettede oplæg til netop deres børns aldersgruppe. Ved skole-/hjemsamtalen senere på efteråret kan dansklæreren sammen med forældrene tage tråden op igen på enkeltelev-niveau.

6.-7. kl.:

Data i overgangen 

Vigtige data at få overleveret i overgangen mellem 6. og 7. klasse er relevante data fra test afviklet i forbindelse med vurderingspraksis. Meget af denne data kan blot ligge tilgængeligt for de modtagende primærlærere, men det skal vurderes, om der ved enkeltelever er data, der skal belyses og italesættes med henblik på at lette elevens overgang mellem 6.klasse/ mellemtrinnet og opstarten i 7.klasse/udskolingen så meget som muligt.

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

Nogle elever oplever, at skiftet mellemtrin til udskolingen er stort. De får mange nye lærere, og de faglige arbejdsformer kan være anderledes. 

For at sikre at eleverne får en god overgang, er det vigtigt, at skolen har en genkendelighed og gennemsigtighed ift. måden og materialer til at arbejde med sprog og skriftsprog, som eleverne kan genkende uanset hvilket klassetrin, de er på. 

Eleverne skal kunne få sat sine erhvervede kompetencer fra mellemtrinnet i spil i udskolingen, selv om der er nye lærere og fag. 

Derfor skal lærerne have fokus på elevernes fortsatte behov for modellering og stilladsering. Specielt da eleverne skal arbejde med mere komplekse tekster både receptivt og produktivt i fagene. 

Man kan i de enkelte fag arbejde med en rød tråd i progressionen inden for fagets emner eller genrer, men i tilfælde hvor der ikke eksisterer nogle sådanne, er overleveringen fra de afgivende primærlærere og faglærere særlig vigtig. Med fordel kan de modtagende lærere orientere sig i årsplanerne på Meebook.

6.-7. kl – Fra grundskole til overbygningsskole.:

Data i overgangen 

I Silkeborg Kommune har vi en datamodel, der kræver samtykke fra forældre ved overgangen fra en intern institution til en anden intern institution, hvis data skal overføres. Dataen har stor værdi for overbygningsskolen, og kan betyde en stor forskel for undervisningen af den enkelte elev, hvorfor det anbefales at sørge for overførsel af relevant data.
Det er den afgivende skole, der skal indhente samtykke fra forældrene og sørge for overførsel af data (på nær vedr. Ordblindetesten – her kan den overtagende skole selv indhente samtykke fra forældre). Skolerne har data på forskellige platforme, og der er forskellige procedurer for overførsel af data. Umiddelbart har skolerne data følgende steder, som kan være relevant at overføre:

• Meddelelsesbøger: Overvej om der er mulighed for at overføre data fra elevernes meddelelsesbøger. Det vil minimum være relevant for alle de elever der har en udvidet meddelelsesbog – med mindre den samme information er journaliseret på en af de nedenstående platforme, og denne data overføres.
• Hjernen og Hjertet
• Sikre filer i aula
• Elevsager i ESDH-system (Acadre)

• Ordblindetest på ordblindetest.dk

Se vejledning til indhentning af samtykke og overførsel af data på de ovenstående platforme her. 

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

Som beskrevet i ovenstående afsnit er overgangen fra mellemtrinnet til udskolingen stor. Hvis eleverne derudover skifter fra fødeskole til overbygningsskole, vil der være brug for øget samarbejde blandt de fagprofessionelle. 

Her vil overleveringsmøder ml. fødeskole og overbygningsskole give mulighed for at tale om

• Data
• Det sproglige læringsmiljø. Brug gerne værktøj til dialog om sproglige læringsmiljøer. Link til værktøjet 
• Hvilke strategier kommer eleverne med fra grundskole til overbygningsskole ift. sprog og skriftsprog? 

Lærerskifte.:

En klasse kan opleve lærerskifte på alle tidspunkter af skoleforløbet af mange forskellige årsager. I nogle tilfælde er det ikke muligt at tage højde for det på forhånd, hvor det så kommer til at stille krav til de andre lærere i klasseteamet sammen med den overtagende lærer i det enkelte fag. I andre tilfælde er der tid til planlægning af skiftet og den medfølgende naturlige overgang, eleverne vil opleve fra én lærers rutiner og metoder til en andens. Uanset hvordan lærerskiftet kommer til at se ud i praksis, vil eleverne opleve en overgang, hvor det er hensigtsmæssigt at overveje nogle af de anbefalinger, der står beskrevet her ovenfor.

Øvrig skoleskift internt i kommunen.:

Data i overgangen 

I Silkeborg Kommune har vi en datamodel, der kræver samtykke fra forældre ved overgangen fra en offentlig institution til en anden, hvis data skal overføres. Dataen har stor værdi for den overtagende skole, og kan betyde en stor forskel for undervisningen af den enkelte elev, hvorfor det anbefales at sørge for overførsel af relevant data.
Det er den afgivende skole, der skal indhente samtykke fra forældrene og sørge for overførsel af data (på nær vedr. Ordblindetesten – her kan den overtagende skole selv indhente samtykke fra forældre). Skolerne har data på forskellige platforme, og der er forskellige procedurer for overførsel af data. Umiddelbart har skolerne data følgende steder, som kan være relevant at overføre:

• Meddelelsesbøger: Overvej om der er mulighed for at overføre data fra elevernes meddelelsesbøger. Det vil minimum være relevant for alle de elever der har en udvidet meddelelsesbog – med mindre den samme information er journaliseret på en af de nedenstående platforme, og denne data overføres.
• Hjernen og Hjertet
• Sikre filer i aula
• Elevsager i ESDH-system (Acadre)

• Ordblindetest på ordblindetest.dk

Se vejledning til indhentning af samtykke og overførsel af data på de ovenstående platforme her. 

Overgang fra grundskole til 10. klasse i Silkeborg.: 

Data i overgangen

Hvis eleven skifter fra folkeskole i Silkeborg Kommune til Silkeborg ungdomsskole, så gælder samme procedure som nævnt i foregående afsnit: ‘Fra grundskole til overbygningsskole’

Overgang til efterskole og/eller privatskole

Hvis eleven skifter til 10. klasse på privatskole eller på efterskole, vil data blive videreformidlet via Optagelse.dk 

Grundskole til Ungdomsuddannelse

Data i overgangen

Når eleven skifter fra grundskole til ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at relevante informationer bliver videreformidlet.
Dette vil primært ske via Optagelse.dk 

Folkeskolens tilknyttede UU-vejleder har tid sammen med udskolingsklasserne løbende, hvor de kollektivt vejleder eleverne i, hvad der er hensigtsmæssigt at skrive ind i deres studievalgsportfolio  på www.optagelse.dk 

Læs mere her – link til Ungeguiden 13-17 år

Særligt ift. elever med funktionsnedsættelser.:

Elever der har en funktionsnedsættelse har ret til Specialpædagogisk (SPS) støtte i deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. 

SPS skal sikre, at elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom de har en funktionsnedsættelse. Læs mere på denne hjemmeside: https://www.spsu.dk/ 

Det er ungdomsuddannelsen, der søger SPS-støtte til eleven. For at kunne gøre dette, indhenter de samtykke ved elevens forældre (hvis eleven er under 18 år). 

Ungdomsuddannelserne orienterer sig om eleverne via www.optagelse.dk for at se, hvilke elever, de skal søge sps-støtte til. 

Ved nogle elever vil der være en øget vejledning fra Ungeguiden, og her vil UU-vejlederen være en nøgleperson i kommunikationen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen ifbm. overgangen.

For ordblinde elever, der bruger Læse-skriveteknologi, er det vigtigt at de på ‘Optagelse.dk’ sætter flueben i boksen ‘Særlige hjælpemidler’.

Dette vil give ungdomsuddannelsen info om, at de skal i dialog med eleven og dennes forældre og efterfølgende indhente samtykke til ansøgning af SPS-støtte. 

Eleven/forældrene behøver ikke at sende elevens testrapport fra ordblindetesten til ungdomsuddannelsen. Når uddannelsen har fået samtykke, så kan de selv tilgå elevens testrapport via Undervisningsministeriet.
Men er der bilag/beskrivelser fra folkeskolen, der ønskes vedlagt til at supplere Ordblindetesten, så er det vigtigt at forældrene vejledes i at vedhæfte dette på www.optagelse.dk. 

For elever med komplekse vanskeligheder har Silkeborg Kommune et garantiskolesamarbejde i forbindelse med overgangen til 10.klasse, ungdomsuddannelse eller FGU – Forberedende grunduddannelse, som sikrer at den modtagende skole har viden om, hvad der kan understøtte elevens læring bedst mulig, samt viden om elevernes kompetencer. Læs mere her

Er der behov for support kan ressourceperson/vejleder eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning (PPL) for support. Supporten kan fx ydes i form af sparring til den/de relevante lærere og/eller ressourceperson/vejleder eller gennem supporterende co-teachforløb ude på skolerne. Supporten tilpasses altid den enkelte skoles behov og kan målrettes det generelle niveau, det fokuserede niveau eller det særlige, individualiserede niveau. 

• Har vi faste procedurer for vores overgange, hvad angår brug af data og sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet:
  • Børnehave – 0. kl.
  • 0. kl. – 1. kl.
  • Indskoling – mellemtrin
  • Mellemtrin – udskoling
  • Udskoling – ?
  • Lærerskifte
  • Elever der fraflytter skolen
  • Elever der tilflytter skolen
• Er vores procedurer skrevet ned?
• Hvordan sørger vi for at informere nye medarbejdere om vores procedurer for overgange?
• Bruger vi data i vores overgange godt nok, eller oplever vi, at viden går tabt?
• Har vi gode procedurer for journalisering?
• Har vi styr på, hvilken data der skal overføres, når elever skifter fra vores skole til en anden?
• Hvordan kan vi styrke arbejdet med sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet i diverse overgange?
• Får jeg øje på noget vi ikke gør, men som kunne være hensigtsmæssigt ift. data i overgange og sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet ift. sproglig og skriftsproglig udvikling?

• Har jeg en rolle ift. overførsel af data i overgange? Hvad er i så fald mine opgaver i forbindelse med det?
• Har jeg en rolle ift. at styrke sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet, når det gælder sprog og skriftsprog i overgange?
• Får jeg øje på noget vi ikke gør, men som kunne være hensigtsmæssigt ift. data i overgange og sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet ift. sproglig og skriftsproglig udvikling?
• Får jeg øje på noget vi gør i overgange, men som ikke er en fast procedure – som bør blive en fast procedure?

• Hvad er mine opgaver ift. de overgange, jeg er en del af? 
• Får jeg øje på noget, vi ikke gør, men som kunne være hensigtsmæssigt ift. data i overgange og sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet ift. sproglig og skriftsproglig udvikling?
• Får jeg øje på noget vi gør i overgange, men som ikke er en fast procedure – som bør blive en fast procedure?