Flersprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Det betyder bl.a., at andetsprogstilegnelsen også foregår igennem hypotesedannelse og -afprøvning i en meningsfuld kommunikation og interaktion med andre mennesker. Men flersprogede børn har samtidig både særlige udfordringer og særlige ressourcer i deres sprogtilegnelsesproces, fordi de skal tilegne sig flere sprog samtidigt. (EMU)

For nogle børn, er dagtilbuddet det eneste sted, de møder og lærer dansk. Derfor er det essentielt, at det sprogmiljø de præsenteres for i dagtilbuddet, er af høj kvalitet og tager højde for barnets individuelle sproglige udgangspunkt og udvikling. Det er komplekst at lære et nyt sprog, og den proces kræver understøttelse. Det er også af stor betydning, at det enkelte barn møder et miljø, hvor det betragtes som en ressource at kunne flere sprog, og hvor børnenes sproglige og kulturelle diversitet bringes aktivt i spil.

Silkeborg Kommune anvender følgende definition af flersporgede børn, med inspiration i Børne- of Undervisningsministeriet:

”Flersprogede børn, er børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog”

Det er i de fleste tilfælde, en individuel vurdering, hvorvidt et barn faktisk har behov for/møder flere sprog i sin hverdag. For nogle børn kan der eksempelvis være bedsteforældrene som taler et andet sprog. Derfor er man nødt til at se på hvert enkelt barns aktuelle udgangspunkt i samarbejde med forældre og eventuelt en flersprogsvejleder.

Modersmål

Tilegnelsen af modersmålet støtter andetsprogstilegnelsen – og omvendt – idet begge sprog styrker barnets samlede sproglige fundament for begge sprog. Ved at have kendskab til flere sprog får det tosprogede barn således større input til sin hypotesedannelse. Det er desuden afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information rent sprogligt. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for børnene for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af ens modersmål er essentiel for en vellykket identitetsdannelse, som for de flersprogede børn jo udgør en ekstra udfordring.

Når et flersproget barn indskrives i børnehave, tages der kontakt til en flersprogsvejleder (både nyankomne og børn fra vuggestue og dagpleje). Flersprogvejlederen samarbejder med det pædagogiske personale om:

• Sprogvurdering og -evaluering
• Vejledning af forældre til flersprogede børn (se vurderingspraksis)
• Udarbejdelse af sproghandleplaner
• Sprogudviklende pædagogik og interkulturelle læringsmiljøer

Sprogvurdering af flersprogede børn

I 3- og 5-års alderen sprogvurderes alle flersprogede børn, som udgangspunkt af en flersprogsvejleder fra PPL med sprogvurdering 3-6.

Alle flersprogede børn i 0-3 årsalderen sprogtrappeplaceres af det pædagogiske personale i dagtilbuddet.

Læs mere om sprogvurderingsprocedure her (se vurderingspraksis)

Tolkning

Ifølge Forvaltningsloven har kommunen pligt til at sørge for, at borgeren i samarbejdet om en sag både kan forstå og gøre sig selv forståelig – sag skal her forstås bredt, som det der samarbejdes om, f.eks. i forbindelse med et barns skolegang.

I forældresamarbejdet med forældre, som ikke forstår og taler dansk, skal der bruges tolk. Tolke er med til at sikre, at budskabet bliver forstået. Det giver både forældre og de fagprofessionelle mulighed for at spørge dybere ind til sagen og for at kunne forklare sig uden begrænsninger. 

Hvis forældrene taler og forstår et rimeligt dansk sprog, kan det stadig være relevant at inddrage en tolk. Tolken kan her træde til, hvis og når der opstår et behov i løbet af samtalen. Ved samtaler med et forældrepar, hvor den ene taler dansk, mens den anden forælder ikke gør, er det lige så vigtigt at inddrage en tolk, således at den ene forælder ikke skal oversætte for den anden og dermed agere både forælder og tolk. Brug aldrig familiemedlemmer, venner eller søskende som tolke. Brug altid en professionel tolk.

Læs mere om tolkning og brug af tolk her

Forældresamarbejde

I det interkulturelle forældresamarbejde ses samarbejdet som et inkluderende praksisfællesskab, hvor opgaven for de professionelle er at skabe deltagelsesmuligheder for alle forældre. Vi har brug for forældrene for at aktivere de erfaringer og den viden børnene har fra hjemmekulturen. Alle forældre har en funktion i forhold til barnets læring og er en værdifuld ressource. I samarbejdet med forældre til flersprogede børn, drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end én selv. På baggrund af viden om modersmålets betydning er det vigtigt at opfordre forældrene til at tale det sprog, som de er bedst til med barnet, det vil ofte være modersmålet, da det vil styrke barnets sprogtilegnelse på alle sprog. Det er også vigtigt at gøre forældrene opmærksom på at etablere gode sproglige læringsmiljøer i hjemmet.

I Silkeborg Kommune kan alle forældre med dansk som andetsprog få Sproggaven. Sproggaven indeholder bøger, spil og legetøj. Forældre vejledes i, hvordan materialerne anvendes i samspil med barnet, for at understøtte barnets sproglige udvikling.

Materialet i Sproggaven er oversat til polsk, rumænsk, tigrinya, arabisk og engelsk.

Læs mere om Sproggaven her

Læs ministeriets folder omkring forældresamarbejde her

Læs om det styrkede samarbejde med nyankomne forældre her

Læs om det interkulturelle forældresamarbejde her

Få inspiration til arbejdet med nyankomne her og her

Sprogudviklende pædagogik

Se sproglige læringsmiljøer

Nyankomne børn

Dagtilbuddets flersprogsvejleder kontaktes, når personalet bliver bekendt med, at et nyankommet barn skal begynde i dagtilbuddet. Flersprogsvejlederen kan deltage i planlægningen af de første uger i forhold til de sproglige udfordringer barnet og personalet møder, og fungere som sparringspartner i det pædagogiske arbejde. Kort tid efter barnets start i dagtilbuddet deltager flersprogsvejlederen i en forældresamtale med henblik på afdækning af barnets sproglige kompetencer. Her drøftes og aftales tillige, hvem der gør hvad i forhold til den fokuserede sproglige indsats. Flersprogsvejlederen bidrager med konkrete materialer til det pædagogiske sprogarbejde efter behov.

Læs mere her

Flersprogvejledning

Flersprogsvejlederne tilbyder praksisnær support og vejledning i alle børnehaver, vuggestuer og dagplejer. Ramme og indhold af vejledning og support afstemmes med leder og pædagogisk personale og kan have eksempelvis fokus på:

• Gode sproglige læringsmiljøer
• Sprogudviklende lege og aktiviteter
• Flersprogede børns sproglige udvikling
• Dialogisk læsning
• Nyankomne flersprogede børn
• Interkulturel pædagogik
• Interkulturelt forældresamarbejde
• Biliteracy
• Inspiration i form af velegnede materialer (konkreter, digitale materialer, Skattekister, Sproggaven, Startpakken, film og lign.)

Det er en prioritet at supporten foregår lokalt i dagtilbuddene og med afsæt i det aktuelle læringsmiljø.

Oplæg/kompetenceudvikling

Med udgangspunkt i aktuelle behov og efterspørgsel tilbydes der:

• Kompetenceudviklingsforløb til pædagogisk personale i dagtilbud med mange flersprogede børn
• Oplæg og workshops på personalemøder/pædagogiske dage med udgangspunkt i dagtilbuddets behov
• Fyraftensmøde i flersprogsudvikling og interkulturel pædagogik målrettet nyansatte pædagogiske medarbejdere
• Netværksmøder/temadage

Her kan du læse spørgsmål til videre refleksion omkring jeres praksis med flersprogede børn:

• Er du opmærksom på at tage kontakt til flersprogsvejlederen ved indskrivning af flersprogede børn i dagtilbuddet?
• Har du medarbejdere, som har viden om det pædagogiske arbejde med flersprogede børn?
• Er der prioriteret de nødvendige ressourcer til at arbejdet med flersprogede børn og forældre?
• Følger I op på jeres sprogdata?
• Hvordan etablerer vi et godt samarbejde med flersprogede familier?
• Ved medarbejderne, hvor de kan få sparring og vejledning om analyse af data, sprogvurdering og opfølgende indsatser, og benytter de sig af det?

Her kan du læse spørgsmål til videre refleksion omkring jeres praksis med flersprogede børn:

• Er der løbende evaluering af børnegruppens behov og den sprogudviklende pædagogik?
• Har du udfyldt sproghandleplanerne for de flersprogede børn?
• Er er løbende evaluering af sproghandleplanerne for de flersprogede børn?
• Har du anvendt redskabet ”rundt det flersprogede barns sproglige udvikling”?
• Hvordan inddrager du forældres viden om børnene i hverdagen?
• Hvordan samarbejder du med forældrene om børnenes udvikling?
• Hvordan sikrer du at forældrenes ressourcer bliver inddraget i læringsmiljøerne omkring børnene?
• Hvordan anvender du børnegruppens sprogvurderingsdata til planlægning af pædagogisk praksis?