Begrebet “generelle indlæringsvanskeligheder” har ingen fast definition, men bruges ofte til at beskrive børn og unge, hvis intellektuelle evner ligger under det normale niveau.
Generelle indlæringsvanskeligheder involverer utilstrækkelig udvikling af intellektuelle funktioner såsom ræsonnering, abstrakt tænkning, problemløsning, sproglig forståelse, visuel bearbejdning, arbejdshukommelse og arbejdstempo.
Børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder har ofte svært ved at honorere aldersrelevante krav og forventninger, hvilket kan påvirke både deres faglige og sociale deltagelse i skolen.
Eleverne vil ofte opleve udfordringer på tværs af flere kontekster og fag. Ofte har børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder brug for ekstra støtte for at kunne trives og lære i skolen, og uden vedvarende og tilstrækkelig støtte vil udfordringerne kunne begrænse elevens funktionsniveau i hverdagen.
For at der kan tales om generelle indlæringsvanskeligheder, må elevens udfordringer ikke kunne forklares af specifikke årsager som sproglige vanskeligheder, ordblindhed eller lignende. 

Underviser man en eller flere elever med generelle indlæringsvanskeligheder, kan man orientere sig i og lade sig inspirere af de øvrige handleplaner, men i denne handleplan er der nogle specifikke opmærksomheder vedr. sproglig og skriftsproglig udvikling hos denne elevgruppe.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan være inkluderet i almenundervisningen på en folkeskole, men de kan også være visiteret til et inklusionscenter i Silkeborg Kommune.
For de elever der er inkluderet i almenundervisningen, er det forskelligt, om de er vurderet til at have behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.  

Nedenfor er lovtekst fra folkeskoleloven om støtte, som gælder for undervisning af alle vores elever, uanset om der er vurderet støttebehov eller ej.

§ 3 a.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. 

Herunder er den lovtekst fra folkeskoleoven, som er gældende for undervisning af elever, der er vurderet til at have behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

§3 Stk. 2. 
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Nedenfor er tekst fra Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som præciserer, hvad den specialpædagogiske bistand indeholder:
§1.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

Det overordnede budskab er, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal modtage undervisning med særlig hensyntagen til elevernes læringsforudsætninger – herunder skal undervisningen indeholde arbejdsmetoder og strategier, der imødekommer men også kompenserer for elevernes funktionsvanskeligheder. 

I afsnittet “Anbefalinger” beskrives nogle ideer og opmærksomheder til denne undervisning.  

Et godt sprogligt læringsmiljø

Det gode sproglige læringsmiljø er rettet mod alle eleverne i klasserummet – uanset om det er en almenklasse eller en klasse i et inklusionscenter. Alle elever med generelle indlæringsvanskeligheder har brug for et godt sprogligt læringsmiljø for at have de bedste deltagelsesmuligheder og dermed de bedste forudsætninger for læring. 

En del elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan forstå mere sprog end de selv kan udtrykke. Den gode undervisning giver derfor eleverne mulighed for at øve sig i at bruge sproget. De har brug for stilladsering og modellering af et sprog, der er foldet lidt mere ud, end det, de selv kan udtrykke. Eleverne har ofte brug for at få sætningsstartere eller chunks (ord, vendinger, fraser), som de kan bygge videre på og/eller kopiere, når de øver sig i at bruge sproget inden for et nyt emne. 

Bromodellen af Helene Thise og Katja Vilien er en god metode til at lave en sprogudviklende undervisning, der giver eleverne mulighed for at øve sig i og udvikle sit hverdagssprog såvel som fagsprog. 

Bromodellen opdeler arbejdet i et undervisningsforløb i fire faser. 

I fase 1 skal læreren lade alle elevers forskellige erfaringer og hverdagssprog komme på banen i en eller flere aktiviteter. Måske skal der skabes en fælles forforståelse med en aktivitet, der leder eleverne ind i emnet, såsom at sortere billeder eller se, røre og lugte til relevante genstande, der har med emnet at gøre. Alle elever profiterer af at få aktiveret og få skabt en forforståelse af et emne. Således vil de kunne bidrage med mere i arbejdet med det pågældende emne, ligesom de vil lære mere undervejs. 

I fase 2 skal læreren zoome ind på det fagsprog, der er relevant for emnet på baggrund af det hverdagssprog, der netop er foldet ud i fase 1. Her skal læreren modellere således, at fagets sprog og systematik tydeliggøres.

I fase 3 skal eleverne arbejde med at gøre den nye viden og det nye fagsprog til deres eget, – og det kræver bearbejdning. Eleverne skal være aktive i denne fase, og der skal gives tid til forskellige opgaver og aktiviteter, som lader eleverne arbejde med det nye fagsprog på mange måder. Forventningerne skal være høje til alle elever, men det kan være meget forskelligt, hvor meget støtte og stillads der gives eleverne. 

I fase 4 har eleverne tilegnet sig en viden og et fagsprog, som de skal formidle. Formidlingen kan ske både mundtligt og skriftligt, i klassen, digitalt osv. Læreren skal her insistere på, at det fagsprog, der er arbejdet med, også bruges af eleverne. 

Læs mere om Bromodellen i bogen Broen til fagsproget af Helene Thise og Katja Vilien fra 2019.
Se også en video med en kort indføring i Bromodellen her: Link til Youtube

Det fysiske sprogmiljø
Når man skal skabe gode fysiske sprogmiljøer, er der forskellige aspekter, man kan forholde sig til: 

• Den fagprofessionelle har en intention om at etablere et inspirerende sprogmiljø for eleverne. Dette indebærer, at der skal være specifikke materialer tilgængelige, som understøtter intentionen.
• Den fagprofessionelles intention skal være synlig i klasserummet, så eleverne ved, hvad der skal læres, og hvordan de kan bruge det.
• Derudover har lysforhold, akustik, indretningen og indeklimaet også betydning for det fysiske sprogindlæringsmiljø.

Teknikker til et mundtligt stillads:
I al vores undervisning, men især med denne elevgruppe, peger pilen på den voksne som sprogfacilitator. Det vil sige, at den voksne skal tilbyde det stillads, eleverne har brug for, for at kunne deltage mundtligt. Her kan nævnes forskellige kommunikative strategier, som den voksne kan benytte sig af:

• Giv det sprog, du ønsker, de skal bruge ved at bruge det selv – modellering. Bed evt. eleverne sige det samme som dig.
• Giv to valgmuligheder, så eleven blot skal vælge mellem to formuleringer.
• Gentag de ting du siger, og de ting du instruerer i.
• Nedsæt dit eget taletempo, og hold pauser i egen tale i invitation til, at eleverne byder ind.
• Anvend visuel understøttelse, herunder naturlig gestik og mimik samt illustrationer, modeller og figurer. Det understøtter elevernes forståelse.
• Del informationerne op i mindre dele, og hold korte pauser mellem instruktionerne, så eleverne kan nå at segmentere og bearbejde indholdet af de mundtlige beskeder.
• Undgå kontrolspørgsmål, spørg hellere åbent.
• Udvid elevens formuleringer
  Se eksempler på det her:  Materiale om at være en DLD-venlig underviser

Sprog i leg:
At folde sproget ud kan for de yngre elever med generelle indlæringsvanskeligheder også foregå meget i leg, eksempelvis rollelege som købmand, isbutik, dyrehandel, slagter, tømmerhandel, konditor, køkken- og madleg, dyrlæge, frisør, brandmandsleg osv. Den voksne skal indgå i legen som vejledende funktion i børnenes indbyrdes kommunikation. Man kan understøtte børnenes sproglige udvikling ved at være observerende og støttende på elevernes sprogbrug i rollelegen: 

• Er der bestemte CHUNKS (ord, vendinger, fraser) børnene skal have lært for at kunne deltage i legen – eller for at legen kan udvikle sig? 
• Er børnenes sprog med til, at legen fungerer – er der ord/sætninger, de kan have brug for, for at legen fungerer bedre? 
• Hvorfor misforstår børnene hinanden?
• Hvordan løser de konflikter? Har de brug for sproglig guidning?
• Hvordan anerkender de hinanden i legen?

Brug af sig selv og fysiske genstande i undervisningen:
I undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er det en fordel, at en stor del af undervisningen tager udgangspunkt i aktiviteter, hvor eleven skal bruge sig selv og også gerne nogle fysiske genstande. For denne elevgruppe læres sproget allerbedst i anvendelse. Kan eleverne stå med en aubergine og en squash i hænderne, er der større chance for, at de lærer og husker, hvad de hedder, hvad de kan bruges til, hvor de produceres osv. Der er større chance for, at det giver mere mening for dem, fordi de kan se dem, røre dem og dufte til dem. 

Kan man tilmed inddrage elementer, der inddrager elevens interessefelter, er det – endnu mere end hos andre elever – en genvej til motivation for deltagelse og læring.

Undervisningen skal naturligvis også indeholde læsning og produktion af tekst, herunder samtale om tekst, forståelse af tekst og reproduktion af tekst eller temaer. Men kan de mere klassiske undervisningsaktiviteter foregå i sammenhæng med nogle af de ovenstående elementer, såsom leg, inddragelse af genstande og konkreter og tydelig modellering, så fremmer det elevernes konkrete forståelse og læringsmuligheder. 

At arbejde foran med denne elevgruppe

Særligt for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som er inkluderet i almenundervisningen, kan det være en fordel at arbejde proaktivt (arbejde foran) med pågældende elev og gerne andre med samme behov, således at den lille gruppe forberedes på et fagligt indhold, inden det præsenteres for resten af klassen.
Det kan ofte være med et sprogligt læringsmål for øje – altså at en gruppe elever har brug for at få præsenteret nogle ord eller temaer, få konkretiseret med noget visuelt og selv få ordene i munden.
Derefter tages der hul på forløbet med klassen, og den pågældende gruppe elever vil have bedre deltagelsesmuligheder, da de vil have større chance for at følge undervisningen, byde ind og være aktive. Her er der dels fokus på elevernes læringsudbytte, ligesom der er fokus på elevernes følelse af mestring. 

Fagligt niveau

Man skal altid have de enkelte elevers sproglige og skriftsproglige udvikling for øje, men især når det gælder elever med generelle indlæringsvanskeligheder, skal man have elevens egen udvikling i fokus.
Elevens lærere skal blive ved med at holde øje med elevens aktuelle niveau og nærmeste udviklingszone. 

Man skal passe på ikke at forvente for lidt af elevens sproglige og/eller skriftsproglige udviklingspotentiale, men hele tiden have for øje, hvad elevens næste skridt er – og tilbyde en undervisning, der muliggør elevens udvikling i den retning.
Samtidig skal man være påpasselig med ikke at sætte barren for højt, når det gælder sproglige og skriftsproglige krav for deltagelse i undervisningen. Begge dele vil reducere elevens muligheder for deltagelse og læring. 

Dette kalder på en kontinuerlig vurdering af den enkelte elevs niveau ift. sproglig og skriftsproglig udvikling. Er eleven med generelle indlæringsvanskeligheder inkluderet i almenundervisningen, indgår eleven i den kommunale vurderingspraksis for skriftsprog, hvormed man kan holde øje med elevens progression ift. særligt de skriftsproglige kompetencer.
Her er det vigtigt med fokus på elevens egen progression og ikke en forventning om, at eleven skal følge normen.

Er eleven visiteret til et specialundervisningstilbud, er den kommunale vurderingspraksis inden for skriftsprog ikke obligatorisk, men ikke desto mindre er det vigtigt at inddrage test/vurderinger løbende for at holde øje med elevens niveau og progression. Her kan man lade sig inspirere af de materialer, der er i den obligatoriske vurderingspraksis samt inddrage andre materialer.
Ofte vil der være behov for at lave en vurdering af elevens faglige niveau og vælge materiale på baggrund af det og ikke nødvendigvis følge elevens klassetrin.  

Skriftsproglige vanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder vil ofte have skriftsproglige vanskeligheder i en eller anden grad. Ofte er vanskelighederne forårsaget af en blanding af langsom forarbejdningshastighed, vanskeligheder med forståelse af længere og mere komplekse sætninger og inferensdragning (at udlede informationer, der ikke står direkte i teksten, men mellem linjerne).
Dertil kommer at elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan være udfordret sprogligt (ordkendskab, grammatiske kompetencer osv.), hvilket også vil udfordre forståelse af nedskrevet sprog, ligesom minimal læseerfaring også påvirker den samlede læsefærdighed. 

Ovenstående kan forårsage læsevanskeligheder, men ikke den type, vi kalder ordblindhed. 
Dog kan elever med generelle indlæringsvanskeligheder også have specifikke vanskeligheder med fonologisk omkodning – ordblindhed.

Det er ikke udelukket at teste en elev med generelle indlæringsvanskeligheder for ordblindhed, men der skal en grundig afdækning til.
Det skal undersøges om elevens læsevanskeligheder er en del af et fonologisk problem, eller om det, der kan synes som et fonologisk problem, er forårsaget af langsom forarbejdningshastighed.
Hvis den langsomme forarbejdningshastighed vil være at finde på andre områder end det sproglige/fonologiske, er der ikke tale om ordblindhed, men læsevanskeligheder pga. generelle indlæringsvanskeligheder.
Selvom der ikke er tale om ordblindhed, kan eleverne alligevel udmærket have brug for intensiv læseundervisning.

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem IQ og ordblindhed, hvorfor nedsat IQ ikke kan udelukke relevansen af at afdække nærmere for ordblindhed.

For mere information om Silkeborg Kommunes procedure for afdækning af ordblindhed, læs her: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/ordblindhed/testning-af-ordblindhed/generelle-indlaeringsvanskeligheder 

Indmeldelse på NOTA  

Nota er Danmarks nationale lydbibliotek for mennesker med synsvanskeligheder, ordblindhed og andre handicaps. Man får med indmeldelse i NOTA adgang til et stort bibliotek af indtalte skønlitterære bøger samt indscannede fagbøger, som ved download kan oplæses af eksempelvis AppWriter. 

Udover at ordblindhed og synsvanskeligheder giver adgang til NOTA, kan man med følgende diagnosticerede handicap blive indmeldt i NOTA:

• Generel udviklingsforstyrrelse (fx lav IQ)
• Specifik udviklingsforstyrrelse (fx ADHD)
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (fx autismespektrumforstyrrelser)
• Apopleksi (kroniske følger efter blodprop)
• Cerebral parese
• Hørehandicap
• Sklerose
• Andet

Generelle indlæringsvanskeligheder er ikke et handicap ifølge ICD-11, som er WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande.
Det betyder, at hvis man mener, at adgang til NOTA er en fordel for eleven, så skal man ved indmeldelse af en elev med generelle indlæringsvanskeligheder i NOTA anvende kategorien “Andet” – med mindre eleven også hører under nogle af de andre kategorier på listen.
Her skal der vedhæftes dokumentation, der dokumenterer læsevanskeligheder, således at de kan se, at adgang til NOTA er berettiget.
Ofte vil der være en PPV, der kan vedhæftes, men det er forskelligt, i hvilken grad elevens skriftsproglige udfordringer er belyst heri.
Det er en anbefaling, at der tilmed vedhæftes en kort beskrivelse, hvor læsevejlederen beskriver elevens store udfordringer med selv at afkode klassens tekster, både faglitterære og skønlitterære, men at der med oplæsning er potentiale for et større udbytte af læsning.

Det er ingen garanti, at NOTA godkender ansøgningen, men for de elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor I vurderer, at adgang til skønlitterære lydbøger og indscannede fagbøger er en fordel, er det forsøget værd.
Læs mere om NOTA og indmeldelse her: 
Link til Nota.dk

Anvendelse af læse-skriveteknologi (LST) 

Ofte tænkes det, at LST er forbeholdt ordblinde elever, men LST kan anvendes i en meget bredere optik med henblik på at øge elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen, samt at stilladsere og motivere alle elever i deres læring – dette gælder ikke mindst elever med generelle indlæringsvanskeligheder. 

Som fagprofessionel får man gennem kendskabet til LST mulighed for at stilladsere elever, som kan være udfordret af den ene eller den anden årsag, hvorfor LST’en har et stort potentiale ift. at styrke forskellige elevers læringsudbytte.
For elever med generelle indlæringsvanskeligheder er det vigtigt, at de får gentaget de forskellige LST-strategier mange gange, og at lærerne bruger det på klassen i det daglige arbejde, således at det hele tiden modelleres, hvordan de skal bruge værktøjerne. 

Oplæsning
Hos mange elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan læsningen være langsom og måske også upræcis, hvilket i sig selv kan give en nedsat læseforståelse.
Som beskrevet ovenfor kan der være mange årsager til den reducerede læseforståelse, men det er altid værd at undersøge, om elever med generelle indlæringsvanskeligheder har en bedre læseforståelse ved oplæsning – her tænkes både på oplæsning med AppWriter og brug af lydbøger.
Oplæsningsfunktionen skaber differentierings- og deltagelsesmuligheder for nogle elever, som ellers kunne blive hægtet af.

Skimmefunktion
Måske kan elever med generelle indlæringsvanskeligheder profitere af Ctrl+F søgefunktionen som skimmefunktion.
Lige så snart opgaven er at finde bestemte svar i en tekst, kan denne funktion være en hjælp, da den leder læseren hen til de steder i teksten, hvor søgeordet findes.
Dette kan for nogens vedkommende gøre, at de har en chance for at lede efter bestemt information i en tekst.

Ordbog
Ordbogen er hele tiden lige ved hånden, når der anvendes LST.
Eleven kan markere ord og slå ordet og dets betydning op i den ordbog, der er indbygget i oplæsnings- og skriveværktøjet.
Eleven kan ydermere se billeder af ordet via Googles billedsøgning.

Dette er en fordel i stort set alle fag, da elever løbende vil støde på ord, som de er usikre på betydningen af. Ordforrådet er nemlig den faktor, som efter afkodning har størst indflydelse på elevernes læseforståelse og dermed læring, hvorfor gode strategier til at udlede ords betydning er afgørende i alle fag (Oakhill, Cain og Elbro, Læseforståelse – indsigt og undervisning, 2015).
Her vil fagene kunne understøtte hinanden ved didaktisk brug af samme læringsstrategi ift. at udlede nye ords betydning.

Staveudvikling
Oplæsningsstøtten i eksempelvis AppWriter kan kvalificere elevernes tilegnelse af lydprincippet, da feedbacken fra oplæsningen af det, man skriver, vil tilskynde en hurtigere tilegnelse af lydprincippet (Engmose, Undervisningspotentialet i børnestavning med oplæsningsstøtte, 2021).
Man kan eksempelvis indstille AppWriter til at læse lyden på alle de bogstaver, man skriver. 

LST i skriveprocessen
Elevernes skriftlige kommunikation vil ligeledes kunne understøttes af LST’ens ordforslag, da disse vil muliggøre brug af mere nuancerede ord, som eleverne endnu ikke kan stave til.
Samtidig har ordforslagene den prædikative funktion, hvor næste ord foreslås, hvilket kan hjælpe eleven på vej i skrivning og være med til at udvide ordforrådet.

LST i sprogfagene
I sprogfagene kan oplæsningsfunktionen ligeledes anvendes af alle elever til at træne udtale med. Det at høre ord og sætninger korrekt udtalt vil have stor betydning for mange elever, som kæmper med det rette tryk på ord eller prosodi i sætninger.
Mange mundtlige fremlæggelser vil kunne kvalificeres, hvis eleverne, inden de fremlægger, skal træne udtale via oplæsning med LST.

Folkeskolens Prøver

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har en funktionsnedsættelse, hvorfor de må gå til prøve på særlige vilkår.
Det indebærer, at alle elever med generelle indlæringsvanskeligheder må få ekstra tid til eksamen.

Med mindre eleven med generelle indlæringsvanskeligheder også er testet ordblind, må der ikke anvendes LST til læseprøven og retskrivningsprøven. Men i de øvrige prøver må der anvendes LST. 

Yderligere informationer kan findes i vejledningen om ‘prøver på særlige vilkår’ – Tryk her for link

OBS: Man kan altid få sparring og support vedr. LST og prøve på særlige vilkår i VSL.
Kontakt ordblindekonsulent, Gitte Møldrup Frederiksen, gittemoldrup.frederiksen@silkeborg.dk 

Er der behov for support kan ressourceperson/vejleder eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning (PPL) for support. Supporten kan fx ydes i form af sparring til den/de relevante lærere og/eller ressourceperson/vejleder eller gennem supporterende co-teachforløb ude på skolerne. Supporten tilpasses altid den enkelte skoles behov og kan målrettes det generelle niveau, det fokuserede niveau eller det særlige, individualiserede niveau. 

Henvendelse kan ske til læsekonsulent, Annemette Zimmermann Kristensen azk@silkeborg.dk eller andre medarbejdere i VSL. 

Indholdet er på vej

Indholdet er på vej

Indholdet er på vej