Skolebibliotek
Det er vores hensigt, at alle skoler i Silkeborg Kommune har:
- skolebiblioteker, der understøtter, at eleverne bevarer læseglæden gennem hele skoleforløbet.
- skolebiblioteker, der tilbyder inspiration og vejledning til elevernes læsning i undervisningen og i fritiden.
- rammer på skolebiblioteket, der kan fremme elevernes fordybelse.
Handleplanen her er et bud på, hvordan skolebiblioteket kvalificeret kan understøtte arbejdet med strategien for sproglig og skriftsproglig udvikling.
Skolebiblioteket er en del af skolens læringsmiljø. Det kan være en forlængelse af klasselokalet, hvor eleverne fx søger informationer, sætter sig og arbejder på opgaver og finder ro til oplevelseslæsning. Skolebibliotekarens arbejde er først og fremmest af pædagogisk karakter med at undervise og vejlede elever samt kolleger. Skolebiblioteket er et dynamisk sted, der løbende må udvikle fysiske miljøer og/eller styrke allerede eksisterende miljøer. Skolebiblioteket har en central rolle i den komplekse organisation, som en folkeskole er, hvor fingeren hele tiden må være på pulsen for at vurdere, hvordan arbejdet på skolebiblioteket indgår i skoleorganisationen som helhed.
I folkeskoleloven §19, stk. 2 lyder det bl.a., at “Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.” Skolen rammesætter, hvordan det i praksis skal foregå.
Denne handleplan har fokus på skolebibliotekets rolle i arbejdet med strategien for sproglig og skriftsproglig udvikling.
Skolebibliotek og læseglæde:
“[…] norsk og internasjonal forskning [viser] at barn og unge som får velge bok selv fra et stort, interessant og variert utvalg av litteratur, og som får tid til å lese selvvalgt bok på skolen og dele sine leseopplevelser med andre, udvikler leseglede og blir gode lesere. Forskningen viser også at grunnleggende forutsetninger for dette er at elevene jevnlig får tilgang til skolebibliotek og folkebibliotek, og at lærere og bibliotekarer samarbeider om elevenes lesing og læring og bruk av biblioteket” (Hjellerup 2018).
At bevare – og for nogle elevers vedkommende at skabe – læseglæde er et fokuspunkt, der bl.a. er relevant i folkeskolen. Her kan skolebiblioteket bidrage til at skabe positive associationer til læsningen. Læseglæde skal dyrkes, fordi det er sjovere at øve sig i noget, når man kan lide det. Hvis vi holder af at læse, bliver vi ved i længere tid. Der er større chance for, at de unge mennesker fortsætter med at læse, hvis de kan lide det.
Litteraturen kan åbne verden. Eleverne skal præsenteres for både skøn- og faglitteratur.
Skolebiblioteket kan være et frirum. Eleverne behøver ikke føle sig bedømt, da skolebiblioteket kan være et vurderingsfrit helle i en hverdag, hvor man i mange andre sammenhænge ofte måles, vejes og vurderes. Her kan man læse eller lyttelæse en bog uden noget formål andet end den gode oplevelse. Man kan sætte sig flere sammen i de bløde møbler i en krog eller et hjørne med en myldrebog og læse billederne, gætte gåder sammen eller grine af jokes og vitser i en bog.
Konkrete ideer til skolebibliotekets praksis:
Skolebibliotekarens rolle:
Bibliotekaren kan være en sparringspartner og inspirationskilde for dansklæreren, så dansklæreren klædes på til at vejlede eleverne i deres udvælgelse af litteratur.
I løbet af et skoleår kan der være en kvalitet for eleverne i at mødes med bibliotekaren i samarbejdet omkring læseglæde og udvælgelse af litteratur. I den resterende del af skoleåret kan dansklæreren løbende kompetenceudvikles af skolebibliotekaren til at være den primære vejleder for eleverne i deres udvælgelse af litteratur. Uanset om der er afsat tid med skolebibliotekaren, eller om det er dansklæreren, der går med klassen på biblioteket, kan skolebibliotekets fysiske rum danne ramme om bl.a. højtlæsningen.
Kilde: Ukendt, men billedet er fundet på Facebook.
Dygtige skolebibliotekarer og nutidige serie-bøger
“Det betyder noget at have et skolebibliotek med fysiske bøger”. Sådan udtaler Anne Skyggebjerg til Folkeskolen i artiklen, der er linket til nederst her i handleplanen (Aisinger 2024). Der er behov for dygtige skolebibliotekarer, der kan pege eleven hen til nye bøger, når man kommer med den ene bog, man kunne lide at læse. Serielitteratur er populært blandt børn og unge, og forskning viser, at det kan fremme læseglæde og læsehastighed. De skal have lov at læse litteratur fra deres samtid, og der findes heldigvis mange enormt gode nutidige børnebogsforfattere.
Skolebiblioteket – tid og rum til fordybelse:
At skabe bevidsthed om og træne fordybet læsning kan være en vej til at styrke læseglæden, men det kan også være en vej til at lære at beskæftige sig indgående og vedholdende med et stofområde, dvs. dybdelæring.
Begrebet dybdelæsning defineres her som den form for læsning, hvor læseren læser med indlevelse og derved oplever, at tiden ændrer sig – nærmest forsvinder – under læsningen. Dybdelæsning er også, når der dannes indre billeder, og den nye viden sætter tanker i gang. Ved læsning i romaner oplever læseren, at identifikation med tekstens karakterer vækker følelser. Alt dette er facetter ved dybdelæsningen.
Inspireret af Kristiane Hauers Ph.d. afhandling Læsning og fordybelse (Hauer 2021) beskrives her, hvordan skolebiblioteket kan have en rolle i arbejdet med elevernes egen bevidsthed om, hvornår de dybdelæser.
De to ydre faktorer, tekstvalg og rammesætning, er fremmende for den fordybede læseoplevelse. Afhandlingens studier viser, at arbejdet med kvalificerede bogvalg fremmer selvstændighed og myndighed hos eleverne. Her er der bl.a. behov for bibliotekarens viden om børne- og ungdomslitteratur til at vejlede eleverne i bogvalg. Længere nede i handleplanen her optræder der også forslag til metoder, der kan anvendes til at lave inspiration eleverne imellem, som skolebiblioteket bliver rammen omkring.
Bibliotekaren kan i sin sparring med dansklæreren sætte fokus på metoder til at arbejde med dybdelæsningen i undervisningen. Der kan lægges op til at sætte lys på metarefleksion over egen læseopmærksomhed, hvor der er fokus på mestrings- og træningsaspektet i dybdelæsningsaktiviteten. Det kan være udfordrende at fordybe sig, og det er helt normalt at opleve en modstand. I fællesskab kan man diskutere mulige strategier at ty til, når man oplever uro eller træthed under arbejdet med dybdelæsning. Kompetenceperspektivet italesættes på denne måde, og eleverne kan udveksle erfaringer med strategier.
Der er et potentiale i at styrke samtalen blandt eleverne om deres individuelle, selvvalgte læsning. Modellen nedenfor viser faktorer – inddelt i ydre og indre -, der spiller ind på og fremmer den fordybede læseoplevelse. Den hvide bobbel handler netop om samtalen mellem eleverne; læsningens socialitet. Dette element kan både indgå som en del af bibliotekarens sparring med dansklæreren, men kan også være en kort aktivitet, der indimellem finder sted i skolebibliotekets lokaler.
Nedenstående er forslag til dialogkort, der kan anvendes til at dele læseoplevelser med andre gennem samtaler. En rammesætning kan være, at eleverne i små grupper på skift trækker et kort med én af opgaverne på og skal så tale i et minut om det. Disse dialogkort henvender sig til de ældre elever, så de skal tilpasses til den enkelte elevgruppe.
Læs begyndelsen af din roman højt. | Forklar de andre, hvad romanens forside forestiller. | Hvordan begynder romanen? |
Fortæl om det mest spændende sted i romanen. | Fortæl om noget, der overraskede dig i romanen. | Hvilken film/serie/spil minder romanen dig om – og hvorfor? |
Fortæl om noget i romanen, der mindede dig om noget i dit eget liv. | Fortæl om, hvad du tænkte om romanen, lige da du var begyndt at læse den. | Hvad følte du, da du var færdig med at læse romanen? (Hvis du ikke er færdig, så træk et nyt kort) |
Nævn en person, du kender, som du vil anbefale at læse romanen (forklar hvorfor). | Fortsæt sætningen: ”Jeg kunne godt genkende den situation i romanen,hvor…” | Fortsæt sætningen: ”Jeg havde ikke regnet med, at der ville ske det, at…” |
Ville du have handlet på samme måde som hovedpersonen i romanen (forklar hvorfor/hvorfor ikke)? | Beskriv en følelse du fik undervejs, mens du læste. | Beskriv en ting, du kunne se tydeligt for dig i romanen. |
Fortsæt sætningen: ”Jeg ville godt selv have været med i romanen, lige dér hvor…” | Beskriv et sted, du kunne se tydeligt for dig i romanen. | Fortsæt sætningen: ”Romanen mindede mig om dengang i mit eget liv, da…” |
Fortæl om den person i romanen, du helst selv ville være (forklar hvorfor). | Fortæl om noget i romanen, du gerne ville have hørt mere om (forklar hvorfor). | Levede romanen op til dine forventninger (forklar hvorfor/hvorfor ikke)? |
Fortæl om en vigtig ting i romanen (forklar hvorfor den er vigtig). | Fortæl om noget i romanen, du gerne selv ville have gjort (forklar hvorfor). | Hvordan var stemningen i romanen – det meste af tiden (fx glad, alvorlig, trist)? Forklar hvad det var, du tror, der skabte den stemning. |
Fortæl om noget i romanen, der fik dig til at tænke på én, du kender (forklar hvorfor). | Beskriv hvordan du forestiller dig romanens hovedperson ser ud. | Læs begyndelsen af kapitel 3 højt. |
Kilde: Hauer 2021
Printbar PDF med ovenstående dialogkort
Endvidere understreger studiernes resultater, at den opmærksomhed på indretning af skolebiblioteket, der i høj grad virker til at eksistere, er relevant. Rammesætningen omkring dybdelæsningen både i form af rum og ro er væsentlig for chancen for succes. Afgrænsede rolige områder skaber potentiale for læsning, hvor tiden og verden udenfor forsvinder. Ørepropper eller høreværn kan ligeledes være gode at have tilgængelige på skolebiblioteket.
Valgmuligheder i forbindelse med læsning på skærm
Læsning foregår både analogt og digitalt. Når man skal dybdelæse, peger forskningen på, at det fungerer optimalt i et analogt format (Hauer 2021). Begrebet “optline” (optional line) er relevant at beskæftige sig med i situationer, hvor man forsøger at styre og mestre sin opmærksomhed for at opnå fordybelse. Optline er en mellemtilstand mellem online og offline, hvor adgangen til nettet hele tiden ligger som en latent mulighed. Alle mulighederne fylder i hjernen, når man er på “optline-mode”. Det er et vilkår, at man er optline, når man læser på skærm, og det kan være relevant at tale med eleverne om dette vilkår. De kan hjælpes til at blive bevidste om det, når de træffer valget at gå online i et andet forum under læsningen. De vil komme til at sidde i optline-situationer mange gange i livet, og en evne til metarefleksion over egne valgmuligheder er en ressource at være i besiddelse af.
Spejle og vinduer
Et spejl og et vindue opstillet blandt bøgerne på biblioteket kan danne grundlag for en snak om, hvad bøgerne kan give en. Nogle bøger kan have personer, som man kan spejle sig i – genkende sig selv i og opleve følelsen af “jeg er ikke den eneste, der er andre som mig”. Andre bøger kan være vinduer til andre mennesketypers indre. Disse bøger kan være gode for empatien og evnen til at rumme mennesker, der er anderledes end en selv.
Når sommerferien står for døren
“Snup en serie til din ferie” er et koncept, hvor skolebibliotekaren sætter en kraftig elastik omkring en serie, som så ligger klar på et bord til at snuppe. Det er mest anvendt af elever i mellemtrin og udskoling.
Tilbyd at lave en pose til sommerferien. Forældrene udfylder sammen med eleven en seddel, hvor de beskriver elevens interesser, deres lix (eller sidst læste bog) og ca. antal bøger. Skolebibliotekaren pakker så en pose bøger klar, som eleven låner med hjem til sommerferien. Det er mest anvendt af elever i indskoling og mellemtrin.
Læser-citater på Balleskolen:
Balleskolens skolebibliotekar har arbejdet med læsercitater, hvor eleverne udstyret med klistermærker, stempler og glimmer har skrevet, hvorfor og hvornår de kan lide at læse og derefter pyntet dem. Citaterne er ophængt i bibliotekets læsekroge.
Bogklub/læsekreds:
En bogklub eller en læsekreds kan faciliteres af skolebiblioteket og være et frivilligt tilbud til elever, der gerne vil læse en fælles bog og derefter mødes og snakke om den og om bøger i det hele taget.
“Elsker du at læse eller lytte til tykke, tynde, spændende, fantastiske, uhyggelige, sjove, faglige eller en helt anden slags bøger? Savner du nogen at dele dine læseoplevelser med? Vil du gerne inspireres til at finde den næste bog? Måske har du også forslag til, hvilke bøger vi skal indkøbe til biblioteket? Kan du svare ja til nogle af disse spørgsmål, er Højgårdskolens nye bogklub lige noget for dig. Vi skal lave en masse aktiviteter med udgangspunkt i bøger og de gode historier. Du skal bare have lyst til at fortælle om dine gode læseoplevelser. Vi mødes seks gange i løbet af skoleåret på Højgårdskolens bibliotek. Mellem hver mødegang skal du have læst eller lyttet til den bog, vi har aftalt. Nogle af de bøger, vi arbejder med, får du endda lov til at beholde. Har du lyst til at være med, skal du aftale det med dine forældre.” |
Uddrag fra folder, som blev uddelt på Højgårdskolen i Herning i forbindelse med præsentation af bogklubben for hhv. 3.-4. klasse samt 5.-6. klasse. Find link i referencelisten nederst til artikel om den 3-årige læseindsats, som bogklubben var en del af.
En bogklub kan rammesættes på mange måder, så det passer ind i den lokale kontekst og med et eventuelt bestemt formål for øje. Bogklubberne for hhv. 3.-4. og 5.-6. klasse på Højgårdskolen i Herning lagde vægt på forældreopbakning, så tilmeldingen skulle ske i fællesskab mellem elev og forældre. Eleverne i bogklubberne mødtes 6 gange i løbet af et skoleår og læste/lyttede i alt 5 bøger.
Bøger læst i bogklubben for 3.-4. klasse: De hemmelige Youtubere af Marie Rørbæk Krypto – ned i dybet af Hans Jørgen Sandnes Jagten på sandheden 1 af Kasper Hoff Paris Berlinda Hansen af Anne Sofie Hammer Skumfidusmaskinen af Bobbie Peers | Bøger læst i bogklubben for 5.-6. klasse: Verdens værste Youtuber 1 af Emil Blichfeldt Elefantstenen af Oliver Zahle Bossgirl af Hilary Rogers Mørke møder af Dorte Roholte Maskernes hus af lars Daneskov |
Overblik over læste bøger i bogklubberne gengivet i artiklen “Elever på mellemtrinnet gider ikke at læse” i Læsepædagogen, nr. 4, 2023
Hvis du ønsker mere inspiration omkring bogklubber, kan det findes i artiklen i Læsepædagogen henvist til i referencelisten nederst.
Læsemaraton:
Et læsemarathon for elever på mellemtrinnet med en varighed på ca. 3 timer kan bidrage til læseglæden og fællesskabet omkring læsningen. Marathonet kan fx indeholde højtlæsning, et læseløb rundt på skolen og selvstændig læsning med puder og tæpper, som de gjorde det på Højgårdskolen i Herning (Rahbek 2023). Arrangementet kan afsluttes med fællesspisning, hvor også læsemarathonet evalueres fx gennem udsagn på Post Its.
Elev-indflydelse på skolebibliotekets bogindkøb:
Der kan være en fordel i at inddrage eleverne i indkøb af bøger til skolebiblioteket. Elever, der oplever brugerinddragelse i forbindelse med udvælgelse af de bøger, der skal indkøbes til biblioteket, kan få en højere grad af ejerskabsfølelse for skolebiblioteket, og de anbefalinger, eleverne har fået fra fx andre børn og unge eller fra sociale medier, kan imødekommes. Der er en god sandsynlighed for, at flere end en elev har hørt om den samme bog, så interessen kan ramme bredt.
Skolebiblioteket og danskundervisningen:
Biblioteket kan danne ramme omkring autentiske aktiviteter, når dansklæreren rammesætter litteraturarbejde i undervisningen. Boganmeldelser, bog-plakater, Bog-Bento’er, Book trailere og lignende kan få et autentisk formål, når de hænges op eller henvises til på biblioteket, hvor andre læsere kan få glæde af klassens præsentationer af læste bøger. Læseaktiviteter i danskundervisningen skal “ud i virkeligheden” og tjene et konkret formål for andre.
Bogplakater:
Bogplakater kan udarbejdes i forbindelse med danskundervisningen, hvor eleverne præsenterer bøger læst i fritiden for resten af klassen. Plakaterne kan efterfølgende hænges op på biblioteket og tjene som inspiration for andre. På Skoletube er app’en Easelly et godt bud på en skabelon til at lave plakaterne i. 
Bogplakater lavet af elever i 6.-7. klasse lavet med Easelly, offentliggjort med tilladelse fra elever
Bogtrailer:
En bogtrailer er direkte inspireret af filmtraileren, og formålet er at reklamere for en læst bog. I denne kontekst med fokus på skolebiblioteket kan en QR-kode ophængt på skolebiblioteket eller lagt ind i selve bogen henvise eventuelle kommende læsere til bogtraileren, der igen kan tjene formålet hurtigt at give en fornemmelse af bogen tema, stemninger og persongalleri – alt sammen afhængigt af, hvad den tidligere læser af bogen har valgt at fremhæve i sin bogtrailer. At der er lydformatet i bogtraileren bidrager til at føre den eventuelle kommende læser ind i bogens stemningsunivers, hvis der arbejdes bevidst med udvælgelse af lyd og musik. WeVideo på Skoletube er et oplagt sted at arbejde med bogtrailere eller iMovie på Apples telefoner. Fx EMU har et forslag til et undervisningsforløb om bogtrailere: https://www.emu.dk/grundskole/dansk/fremstilling/produktion-af-bogtrailer.
Booktasting:
Skolebibliotekaren kan arrangere booktasting, der handler om at give eleverne smag for bøger på en anderledes og sjov måde. De “smager” på bøgerne og kan lade sig inspirere til at læse videre. Booktasting kan arrangeres i et samarbejde mellem dansklæreren i en klasse og skolebibliotekaren, eller elever på udvalgte klassetrin kan inviteres til booktasting.
Booktasting kan tilpasse de lokale rammer, men et bud på en rammesætning kan være, at eleverne skal præsentere læste bøger og selv smage på andre elevers valgte bøger. Ved at dække op med dug, service, menukort og lys skabes en stemning, der er anderledes og hyggelig på en måde, eleverne nok ikke forbinder med biblioteket. Et menukort til en bog kan indeholde titel, forfatter, genre og tre centrale ord fra bogen. Nederst på menukortet kan eleven sætte krydser/give stjerner efter, hvor gerne de vil “sætte tænderne” i bogen. Fx EMU har et forslag til et undervisningsforløb om booktasting: https://emu.dk/grundskole/dansk/laesning/booktasting
Bog-Bento vha. ThingLink på Skoletube:
En bog-Bento er en appetitvækker for kommende læsere, men er på samme tid en efter-læsningsaktivitet, hvor læseren skal overveje, hvilke fysiske ting der bedst illustrerer handlingen/plottet/temaet i bogen. De ca. 4-7 ting lægges omkring bogen, før læseren tager et billede af opstillingen. Baggrunden kan også være et element, der fortæller om bogen. På Skoletube kan app’en Thinglink være et praktisk værktøj, hvor der til hver ting kan knyttes en kort beskrivelse af dennes betydning for bogen. Beskrivelsen kan både skrives og indtales. Kommende læsere kan så fx på biblioteket vha. en QR-kode hængt op sammen med billedet af Bog-bentoen tilgå Thinglink og læse om tingenes betydning for bogen og derigennem få øget en måske allerede spirende nysgerrighed for bogen.
BogBento’er lavet af elever i 6.-7. klasse lavet med ThingLink, offentliggjort med tilladelse fra elever
Faglige anbefalinger – fra Børn og Unges læsning 2021:
Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning har på baggrund af resultaterne i Børn og unges læsning 2021 formuleret fem anbefalinger, der primært er henvendt til folkebiblioteksmedarbejdere, lærere, pædagoger og medarbejdere i skolernes pædagogiske læringscentre (PLC).
1.Vær opsøgende, og begynd selv dialogen om læsning, litteratur og bøger Undersøgelsen viser, at børn og unge sjældent selv opsøger voksne fagpersoner i folkebiblioteket eller på det pædagogiske læringscenter på skolen for at få inspiration og hjælp til læsning. Dette til trods for at de fleste opfatter dem som venlige personer, man kan spørge om alting. Halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket, og der er en tendens til, at de ældste elever kun bruger skolebiblioteket sporadisk. Derfor er der brug for en mere direkte formidlingstilgang med tydelig ledelsesopbakning og gode rammer for, at folke- og skolebibliotekarer selv kan opsøge og tage initiativ til dialog med børn og unge. Undersøgelsen præsenterer en oversigt over børn og unges foretrukne titler og genrer, der kan fungere som inspiration. |
2.Tilpas formidlingen til den enkelte Børn og unges læsevaner er differentierede, og deres læselyst er drevet af flere ting. Deres interesser for forskellige typer af tekster og genrer samt inspirationskilder til læsning varierer med køn, læsekultur i hjemmet og klassetrin. Nogle er meget motiverede for at læse, har fundet deres egen læsepraksis og opfatter læsning som underholdning og adspredelse. Andre er lavt motiverede, har svært ved at koncentrere sig og forbinder læsning med skole og pligt. Der er fortsat flere piger end drenge, der læser i deres fritid. Denne forskel gør sig gældende på alle klassetrin, og den øges med elevernes alder. Tilsammen kalder disse undersøgelsesresultater på indsatser, der fokuserer på mere skræddersyet formidling af litteratur og læsestof til den enkelte elev. Igen kan undersøgelsens resultater om titler og genrer inspirere, samtidig med at man selvfølgelig må tage højde for den enkelte elevs læseevne og -formål. |
3.Iscenesæt læsningen, og skab rammerne for den gode og fordybede læseoplevelse Vores kvalitative studier viser, at flere elever ikke selv har erfaringer med at skabe rammerne omkring den fordybede læsning. De har brug for hjælp til at komme ned i tempo, finde ro og sammensætte deres læseoplevelser uden digital distraktion. Disse udtalelser viser, hvor afgørende rammesætningen er. Derfor kan både grundskoler og folkebiblioteker med fordel fokusere på rammesætningen af læsningen for at understøtte flere børn og unges positive erfaringer med læsning, ikke mindst længere tekster. For jo ældre børn bliver, jo større tendens er der til, at de læser digitale, korte tekstformater på sociale medier, der kræver skimmelæsning frem for dybdelæsning. |
4.Brug et udvidet sprog om læselyst, læseglæde og læseinteresse Læselyst er et enkelt element blandt flere, når man kigger på børn og unges udvikling af læseglæde og interesse for læsning og litteratur, der varer ved over tid. Børn og unge har ikke altid lyst til at læse, eller de har mere lyst til noget andet. Især i de faglige sammenhænge er det vigtigt at have et sprog med flere nuancer. Det er stadig relevant at arbejde med læselyst. Men det er også vigtigt at fokusere på glæde, motivation og engagement og udvikling af læseinteresse, når målet er, at flere børn og unge på tværs af baggrund skal opleve, at de bliver en del af en læsekultur. |
5.Tal med børn og unge om fordele og ulemper ved sociale medier Sociale medier er vigtige inspirationskilder til læsning. Det kan være et argument for at skrue op for brugen af sociale medier i fagpersoners formidling til børn og unge. På den anden side rummer Børn og unges læsning 2021 indikationer på, at der kan være en negativ sammenhæng mellem børnene og unges brug af sociale medier, deres læsning og deres evne til at være opmærksomme. Jo mere tid de bruger på sociale medier, desto mindre tilbøjelige er de til at læse. Brug af sociale medier hænger også sammen med en svagere evne til at være opmærksom. Derfor kan der være god grund til at have en løbende dialog med børn og unge, der giver indblik i muligheder og faldgruber ved forskellige digitale aktiviteter såsom brug af sociale medier, digitale spil og streaming og skimning af webtekster. (Hansen 2022 s. 8-9) |
Beskrivelser af igangværende projekter:
National indsats for børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem de pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne:
Baggrunden for projektet: Børn og unges læseglæde og læsekultur er udfordret og står i et vadested. Både skoler, PLC’er og folkebiblioteker har arbejdet med denne samfundskritiske dagsorden i flere år. Men der er brug for et nationalt løft med nytænkning, nye samarbejdsformer og nye tilgange der i højere grad involverer børn og unge. I marts 2022 trådte den reviderede bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre (PLC) i kraft, som lægger op til et bredt samarbejde om udvikling og understøttelse af børns læsevaner og læsekultur i og uden for skolen. Kort efter blev undersøgelsen “Børn og unges læsning 2021” offentliggjort med kritiske opmærksomhedspunkter og fem anbefalinger, der peger på behov for netop nytænkning og nye samarbejder. |
Kilde: https://issuu.com/fremtidensbiblioteker/docs/startpakkefolder_digital_version_final_2_
I Silkeborg Kommune deltager tre skoler; Trekløverskolen, Grauballe skole og Resenbro skole. Under indsatsen undersøges det, hvordan personaleressourcer og materialebudgetter kan bruges bedst muligt med henblik på at skabe de bedste materialesamlinger for børnene uanset skolestørrelse og beliggenhed i forhold til nærmeste folkebibliotek. Desuden undersøges det, om et tværfagligt samarbejde kan frigive tid til mere/bedre litteraturformidling til børnene.
Projektet løber fra foråret 2023 til foråret 2025.
Referenceliste:
Aisinger, Pernille (2024): Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl, artikel i Folkeskolen, april 2024
Hansen, S. R. m.fl. (2022): Børn og unges læsning 2021, Aarhus Universitetsforlag
Hauer, Kristiane (2021): https://videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/forskerklummen/2021/fordybede-laesere-hvad-kan-de-laere-os/
Hjellerup, L. m.fl. (2018): Skolebiblioteket – Læring og leseglede i grunnskolen, Cappelen Damm Akademisk
Rahbek, H. og Jensen, L.F. (2023): Elever på mellemtrinnet gider ikke at læse artikel i Læsepædagogen nr. 7, august 2023
Vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre:
https://emu.dk/sites/default/files/2023-03/Vejledning%20til%20bekendtg%C3%B8relsen%20om%20folkeskolens%20p%C3%A6dagogiske%20l%C3%A6ringscentre%2002.03.2023.pdf
Support fra VSL:
Skolebibliotekarnetværket er udliciteret til Folkebiblioteket og varetages af Katrine Sivesgaard Hansen.
For dig som leder:
- Har jeres skolebibliotek en central nok rolle i skoleorganisationen som helhed?
- Er jeres skolebibliotek et dynamisk sted, der løbende har mulighed for at udvikle nye miljøer og/eller styrke allerede eksisterende miljøer?
- Drager vi nok nytte af vores skolebibliotek i forhold til at skabe rum for fordybet læsning?
- Er der en rammesætning, der gør det muligt for skolebibliotekaren at samarbejde med, sparre med og inspirere lærerne, herunder særligt dansklærerne?
- Har det potentiale, at bibliotekarerne kan afvikle deres tilsyn på biblioteket, så de elever, der er til et stille rum, kan søge derhen?
For dig som ressourceperson:
Nedenstående er målrettet skolebibliotekaren:
- Er jeres skolebibliotek det vurderingsfrie rum, hvor eleverne kan finde kroge med mulighed for fordybelse?
- Samarbejder/sparrer du med dansklærerne om læseglæde og fordybet læsning?
- Samarbejder/sparrer du med lærerne om læsning i fagene?
- Samarbejder/sparrer du med lærerne om anvendelse af skolebibliotekets faciliteter ind i fagundervisningen?
- Vejleder du løbende lærerne i, hvordan de kan undervise eleverne i at udnytte potentialet i skolebibliotekets materialer – og hvordan de gør det effektivt?
For dig som fagprofessionel:
- Har du samarbejde med skolebibliotekaren om fx litteratursøgning til konkrete forløb?
- Har du samarbejde med skolebibliotekaren om at lære at finde bøger til frilæsning?
- Anvender du skolebibliotekets faciliteter til højtlæsning i stil med det, bibliotekaren traditionelt gør eller til fordybet læsning?
- Udnytter du skolebibliotekets faciliteter ind i din fagundervisning?
- Er dine elever kompetente til at navigere i skolebibliotekets systemer?
Læs de andre handleplaner her
