Når man taler om sproglig udvikling skelner man mellem disse tre: typisk, forsinket og atypisk sproglig udvikling.

Typisk sproglig udvikling er den, der forløber alderssvarende. Der kan godt forekomme sproglige fejl, men de er en naturlig del af den typiske sprogudvikling. Disse børn profiterer af den generelle sproglige stimuli, der er i miljøet omkring dem, herunder læringsmiljøet.

Børn med en forsinket sproglig udvikling laver de samme sproglige fejl, som børnene med en typisk sprogudvikling. De laver dog fejlene i længere tid. Der er tale om børn, der ikke har haft mulighed for et godt sprogligt input, og som ikke har haft mulighed for at danne de samme sproglige erfaringer med at anvende sprog, som børnene med den typiske sproglige udvikling. Det kan f.eks. være flersprogede børn, der har mødt dansk sent, eller børn, der er sent opdaget med mellemøre-/høreproblematikker. Det kan også være børn, der er født for tidligt, eller børn, der er vokset op i fattige sprogmiljøer. Disse børn med en forsinket sprogudvikling profiterer af gode sproglige læringsmiljøer. Såfremt børnene får adgang til disse gode sproglige læringsmiljøer rettidigt, har de gode prognoser for at indhente den sproglige forsinkelse.

Børn med en atypisk sprogudvikling (udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (Developmental Language Disorder)) laver de samme fejl som de to ovenstående, de laver dem bare hyppigere og over længere tid. Herudover laver de også andre, mere atypiske fejl, som ikke er en del af den typiske sprogudvikling. For mange af disse børn er vanskelighederne vedvarende. De profiterer af at være i et godt sprogligt læringsmiljø, men det er sjældent tilstrækkeligt. Udover et godt sprogligt læringsmiljø har disse børn behov for en specialiseret og målrettet indsats for at understøtte deres sproglige udvikling bedst muligt. Vanskelighederne kan transformere sig og medføre konsekvenser for barnets trivsel, indlæringsmuligheder, kommunikation og sociale liv. I takt med at barnets omgivelser ændrer sig, og at barnet tilegner sig nye sproglige færdigheder, kommer de sproglige vanskeligheder også til udtryk på forskellige måder. Løbende evaluering og eventuel justering af indsatser er derfor afgørende for disse børn for at værne om deres trivsel og læring.

Da det er vanskeligt at skelne mellem en forsinket og en atypisk sprogudvikling, er det nødvendigt at følge børnene over tid for på den måde at vurdere progressionen samt effekten af iværksatte tiltag.

Hvilke områder kan være ramt, når man taler om sproglige vanskeligheder? Ordforråd, grammatik, sprogforståelse, udtale. Herudover er der børn med stemmevanskeligheder, stammen eller hørenedsættelse, hvilket også kan have en betydning for barnets sproglige udvikling og generelle trivsel.

Typen og graden af sproglige vanskeligheder kan variere, men generelt er det, at børn med sproglige vanskeligheder har sværere ved at deltage ligeværdigt i sociale sammenhænge og læringsmæssige aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at man som fagprofessionelle omkring barnet har en forståelse for, at de sproglige vanskeligheder både er til stede i de strukturerede pædagogiske aktiviteter samt i den frie leg. Sproget er betydningsfuldt i et livsperspektiv, og sproglige vanskeligheder kan medføre negative følger i form af læse- og skrivevanskeligheder, lavt uddannelsesniveau og generel lav livskvalitet. Samtidig kan sproglige vanskeligheder udløse belastningsreaktioner, som kan komme til udtryk i barnets sociale adfærd.

De sproglige vanskeligheder kan placeres på et kontinuum, der viser, at både graden og typen og derfor også varigheden varierer.

Der kan som nævnt være forskellige årsager til, at et barn har sproglige vanskeligheder. Nogle børn vokser op i miljøer, som tilbyder et lavt sprogligt input, eller hvor de har haft ringe mulighed for at danne sig erfaringer med sproget. Herudover er der børn, der har særlige vanskeligheder med at indlære sprog (udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (developmental language disorder)). DLD er en længerevarende vanskelighed, som man ikke vokser fra. Børn med DLD har grundlæggende vanskeligheder med at forstå, anvende og/eller producere sprog i en sådan grad, at det kan forstyrre kommunikationen, det sociale samspil og indlæringen. Det er en vanskelighed, som over tid kan komme til udtryk forskelligt i takt med, at de sproglige krav stiger, og de sociale interaktioner ændres (fra f.eks. parallel-leg til rolleleg/fantasilege). Det anslås, at 7-8 % af alle børn har en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse.

Sproglige vanskeligheder kan forekomme sammen med andre vanskeligheder, herunder ordblindhed, autisme, ADHD, lav IQ og kognitive faktorer som vanskeligheder med arbejdshukommelse, opmærksomhed og nedsat forarbejdningshastighed.

Med den nuværende sproglige vurderingspraksis i Silkeborg Kommune, er der mulighed for rettidigt at få øje på børn med sproglige vanskeligheder. Da sproglige vanskeligheder kan placeres på et kontinuum, vil der være variationer af både typen, graden og dermed også varigheden af vanskeligheden. Der er dermed også forskel på, hvilken sprogindsats det enkelte barn har behov for. Der kan være børn, som i kortere eller længere perioder har behov for en fokuseret eller særlig og individualiseret sprogindsats.

Læs mere om under vurderingspraksis

Det gode sproglige læringsmiljø er rettet mod børn i dagtilbud. Børn med sproglige vanskeligheder har i særlig høj grad brug for disse understøttende miljøer. Alle børn profiterer af et godt sprogligt læringsmiljø for at blive så sprogligt dygtige som muligt. Børnene med en forsinket sproglig udvikling har særligt brug for dette rige sprogmiljø, mens børnene med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse udover et rigt sprogmiljø har brug for en specialiseret og individuelt tilrettelagt indsats, hvor de får mulighed for at øve sig i netop de strategier, de har svært ved. Dette kan vises i følgende model:

Læs mere under sproglige læringsmiljøer

Når der er bekymring for et barns tale-, sproglige eller kommunikative udvikling, er der mulighed for at få support fra en logopæd (PPL). Der er forskellige former for support afhængig af problematikken. Supporten fra logopæden vil foregå i et tæt samarbejde med de professionelle voksne, der er omkring barnet samt barnets forældre. Er barnet i kontakt med andre fagprofessionelle i eller uden for PPL, foregår indsatsen i et tværfagligt samarbejde, hvor det vurderes relevant.

Der er mulighed for at invitere en logopæd med på et fokusmøde samt en sprogvejledning.

• Sprogvejledning Målet er at give forældre og pædagoger mulighed for en fælles drøftelse med logopæden om en bekymring for et barns tale-, sproglige og kommunikative udvikling. Hvis det vurderes, at der er bekymringer, der rækker ud over det sproglige, så skal problematikken i stedet drøftes på et fokusmøde (Trivsel på tværs). Målet er at give sparring og vejledning, der kvalificerer forældre og pædagoger i forhold til håndtering af de sproglige udfordringer i hverdagen. Under sprogvejledningen indkredser forældrene, pædagogen og logopæden i fællesskab ressourcer og udfordringer i forhold til problematikken, og på baggrund af dette diskuteres og besluttes forskellige handlemuligheder. Sprogvejledning på småbørnsområdet: Til pædagogisk medarbejdere. Til forældre.
• Sproglig udredning I nogle tilfælde kan det være logopædens vurdering, at barnets sproglige forudsætninger afdækkes ved hjælp af en sproglig udredning blandt andet ved brug af forskellige logopædiske testredskaber. Disse foretages af logopæden. Dette forudsætter, at barnet er indstillet til PPL (logopæden). På baggrund af disse data udarbejder logopæden en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) med anbefalinger til dagtilbud og hjem.
• Stammen Det anbefales, at alle børn, der stammer, er indstillet til PPL (logopæd). Når der er en bekymring for, om et barn stammer, er der mulighed for at invitere en logopæd til en sprogvejledning. På baggrund af logopædens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  • Det vurderes af logopæden, om barnet kan indstilles til følgende kommunale tilbud:
    • Stammegruppetilbud for børn 3-6 år sammen med deres forældre Gruppen afholdes én gang årligt
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring
• Høretab Det anbefales, at alle børn, der har fået konstateret et høretab er indstillet til PPL (logopæd). logopæden kan indkaldes til en sprogvejledning med henblik på at indstille barnet til PPL (logopæd). Nogle gange vil der være en direkte henvendelse fra sygehuset til PPL, herefter vil PPL kontakte forældre og dagtilbud. På baggrund af logopædens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  • Hørekursus for lærere, pædagoger og dagplejer, der har et barn med høretab i praksis Kurset afholdes én gang årligt
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring
• Fonologi Hvis der er bekymring for, om et barn har fonologiske vanskeligheder, anbefales det, at logoæden inviteres til en sprogvejledning. På baggrund af logopædens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  • Lydopmærksomhedskursus for forældre og pædagoger Afholdes to gange årligt
  • Lydklubben (kommunal fonologigruppe) Afholdes to gange årligt
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Undervisningsforløb med deltagelse af elev, forældre og/eller lærere
• Sproglige vanskeligheder Hvis der er bekymring for, om et barn har forståelsesvanskeligheder og/eller har svært ved at udtrykke sig sprogligt, anbefales det, at logopæden inviteres til en sprogvejledning. På baggrund af logopædens faglige vurdering, vurderes det, hvilke af nedenstående indsatser, der tilbydes.
  • Taleboblen (kommunal sproggruppe) Afholdes to gange årligt
  • Vejledning til forældre og læringsmiljø
  • Undervisningsforløb med deltagelse af barn, forældre og evt. fagprofessionelle
  • Opfølgning med henblik på at sikre gode betingelser for trivsel og læring

Gode råd i forhold til de forskellige sproglige vanskeligheder

• Indstillingsskemaet/skolehåndbogen
• Hørenedsættelse: Reparation af udstyr skal gå gennem logopæden, bestil selv batterier
• Hvordan prioriterer du opkvalificering af de fagprofessionelle på det sproglige område? Herunder de sprogansvarlige pædagoger.
• Hvilke muligheder har de fagprofessionelle for at videndele internt, når nogle har opbygget erfaring/kompetencer?
• Er du opmærksom på hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere, du kan trække på?
• Har du kendskab til den kommunale vurderingspraksis vedrørende Sprogvurderingen 3-6 år og Sprogtrappen 0-3. læs mere her

Refleksionsspørgsmål for dig som pædagogisk medarbejder

Der er mange forskellige former for sproglige vanskeligheder. Her finder du anbefalinger, hvis du har et barn med henholdsvis fonologiske vanskeligheder, høretab, stammen, sprogforståelses- eller ordforrådsvanskeligheder.

Anbefalinger – stammen:

• Hvad skal du være opmærksom på?
  • Historik og status:
    • Har du talt med forældrene om barnets stammen?
    • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
    • Har du talt med forældrene om, der tidligere har været tilknyttet en logopæd og/eller igangsat tiltag?
    • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen hjemme nu?
  • Virker barnet påvirket af sin stammen?
  • Hvordan italesætter barnet selv sin stammen?
  • Kommenterer de andre børn på barnets stammen?
  • Har du indtryk af, at barnet får sagt det, han/hun gerne vil?
  • Har du viden om stammen?
  • Hvordan taler du med barnet om stammen?
  • Hvem har ansvaret for at formidle viden om barnets stammen til resten af personalegruppen?
  • Har du eller forældrene behov for support?

• Hvad kan du gøre?
  • Skab gode sproglige læringsmiljøer
  • Skab tryghed i hverdagen med gode kommunikationsregler og -rutiner
  • Etabler et samarbejde med forældrene
  • Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en tale-hørekonsulent

Anbefalinger – fonologi/udtalevanskeligheder:

• Hvad skal du være opmærksom på?
  • Historik og status:
    • Har du talt med forældrene om barnets fonologiske udvikling?
    • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
    • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en logopæd og/eller igangsat tiltag?
    • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
  • Kan barnet udtrykke sig forståeligt? Hvis ikke, i hvilke situationer/omgivelser bliver barnet udfordret?
  • Er barnet bevidst om sine udtalefejl?
  • Kommenterer de andre børn på barnets udtalevanskeligheder?
  • Har du indtryk af, at barnet får sagt det, han/hun gerne vil?
  • Er du opmærksom på, hvad der er hjælpsomt for barnet?
  • Hvem har ansvaret for at formidle viden om barnets vanskeligheder til resten af personalegruppen?
  • Er du opmærksom på, at et barn kan have fonologiske vanskeligheder, selvom han/hun placerer sig i generel indsats i Sprogvurderingen?
  • Er du opmærksom på, at fonologiske vanskeligheder kan være et tegn på andre sproglige vanskeligheder (ordforråd, sprogforståelse, grammatik)?
  • Er du opmærksom på, at fonologiske vanskeligheder kan være et tegn på, at barnet har svært ved at bearbejde lyd (eksempelvis rime) og dermed er i risiko for udvikling af læsevanskeligheder?
  • Har du eller forældrene behov for support/vejledning fra en logopæd?

• Hvad kan du gøre?
  • Skab gode sproglige læringsmiljøer
  • Hav fokus på sprogets lydside i hverdagen
  • Etabler et samarbejde med forældrene
  • Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en logopæd

Anbefalinger – Høretab:

• Hvad skal du være opmærksom på?
  • Historik og status:
    • Har du talt med forældrene om barnets fonologiske udvikling?
    • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
    • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en logopæd og/eller igangsat tiltag?
    • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
  • Barnets placering til samling, spisning osv.
  • Lyttemiljø på stuen (baggrundsstøj, akustik, pædagogik)
  • Er der behov for høreteknisk udstyr (kontakt logopæd for vurdering)?
  • Hvis der anvendes høreteknisk udstyr – virker det? Hvem har ansvaret?
  • Anvender barnet sit høreudstyr?
  • Hvordan taler du med barnet om høretab?
  • Hvordan italesætter barnet selv sit høretab?
  • Hvilke hensigtsmæssige strategier anvender barnet?
  • Har barnet brug for pauser, så der er overskud til leg og læring både i dagtilbud og hjemme?
  • Er du opmærksom på barnets sproglige niveau (forståelse/produktion/udtale)?
  • Har du eller forældrene behov for support?

• Hvad kan du gøre?
  • Skab gode sproglige læringsmiljøer
  • Skab tryghed på stuen med gode kommunikationsregler
  • Etabler et samarbejde med forældrene
  • Du kan søge sparring hos logopæden
  • Sikre dig, at det høretekniske udstyr virker
  • Husk at formidle viden om barnets høretab til resten af personalegruppen
  • Deltag i det årlige kommunale Hørekursus afholdt af høreteamet i PPL

Anbefalinger – sprogforståelse, ordforråd og grammatik

• Hvad skal du være opmærksom på?
  • Historik og status:
    • Har du talt med forældrene om barnets sproglige udvikling?
    • Har du talt med forældrene om deres bekymringsgrad?
    • Har du talt med forældrene om, hvorvidt der tidligere har været tilknyttet en logopæd og/eller igangsat tiltag?
    • Hvordan har forældrene fokus på problemstillingen i hjemmet?
  • Er barnet bevidst om sine sproglige udfordringer?
  • Har du indtryk af, at barnet får sagt det, han/hun gerne vil?
  • Er du opmærksom på, hvad der er hjælpsomt for barnet?
  • Hvem har ansvaret for at formidle viden om barnets sproglige udfordringer til resten af personalegruppen samt notere i sproghandleplanen?
  • Hvordan følger du op på sproghandleplaner vedr. børn med sproglige vanskeligheder?
  • Er du opmærksom på, at et barn kan placere sig i en generel indsats i Sprogvurderingen, selvom barnet har sproglige vanskeligheder?
  • Har du eller forældrene behov for support?

• Hvad kan du gøre?
  • Skabe gode sproglige læringsmiljøer
  • Være opmærksom på at identificere barnets sproglige vanskeligheder for at kunne understøtte barnet bedst muligt
  • Etablere et samarbejde med hjemmet og overveje, om I har brug for tværprofessionel sparring
  • Hjælpe barnet til at anvende hjælpestrategier
  • Tilrettelægge systematiske sprogindsatser for barnet med sproglige vanskeligheder
  • Udarbejde en individuel sproghandleplan for barnet med sproglige vanskeligheder
  • Du kan søge sparring på en sprogvejledning med en logopæd