Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med de fagprofessionelle i dagtilbuddet.

I dagtilbuddet er det centralt, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med de fagprofessionelle. Det er ligeledes centralt, at de fagprofessionelle er bevidste om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Kvaliteten af det sproglige miljø, barnet befinder sig i, er afgørende for, hvor hurtigt og hvor godt den sproglige udvikling forløber. Et sprogmiljø af høj kvalitet skabes omkring barnet og bliver muligt, når rammerne giver barnet rige muligheder for at lytte til og tale med mere kompetente sprogbrugere.

Tidligere forskningsprojekter som SPELL og Fart På Sproget peger på nogle bærende elementer, som er kendetegnende for sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet:

• Systematisk og eksplicit tilgang
• Faste læringsområder og mål
• Mange gentagelser
• Differentiering
• Evaluering af aktiviteter og løbende evaluering af børnenes udbytte

Sprogpakken, som er udarbejdet af Socialstyrelsen giver metoder og redskaber til arbejdet med at stimulere børnenes sprog, og følgende tre sprogindsatser fremhæves:

• Samtaler i hverdagen og De 10 understøttende sprogstrategier
• Struktureret tematisk sprogarbejde
• Dialogisk læsning
• Dialogisk læsning og skattekisterne
• Sprogudviklende pædagogik – før-under-efter forløb

Som en del af de ovennævnte sprogindsatser peges der også på, at en tidlig, legende og nysgerrig tilgang til omgivelsernes skriftsprog udgør de første skridt i retning mod barnets senere læse- og skriveudvikling. Når alle børn i dagtilbud møder et sprogmiljø, som indbyder til at tale om og eksperimentere med skriftsproget (Early Literacy) som en selvstændig sprogindsats – sammen med de øvrige indsatser – er det med til at understøtte det bedst mulige fundament hos alle børn.

Det er forskellige elementer, der skaber gode sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet:

• Det fysiske sprogmiljø
• Rammesætning for sprogindlæring
• Interaktioner i hverdagen – måden hvorpå den fagprofessionelle taler med børnene

Det fysiske sprogmiljø

Når man skal skabe gode fysiske sprogmiljøer, er der forskellige aspekter, man kan forholde sig til. Et inspirerende sprogmiljø skaber gode forudsætninger for udviklingen af børnenes tale- og skriftsprog, såfremt det bliver synligt og tilgængeligt for dem. Børnene skal have adgang til specifikke og relevante materialer i børnehøjde, som bidrager til at opnå de mål, den fagprofessionelle har opstillet for børnegruppen. Derudover har lysforhold, akustik, indretningen og indeklimaet også betydning for det fysiske sprogindlæringsmiljø.

Rammesætning for sprogindlæring

Den fagprofessionelle kan strukturere hverdagen således, at det skaber muligheder for alle børns sproglige deltagelse.  Herigennem får børnene erfaringer med at anvende sproget i forskellige læringskontekster (sprogpædagogiske aktiviteter, rutiner, samtaler i hverdagen).

Sprogindlæringen kan eksempelvis rammesættes på følgende måder: fx Mulighed for gentagelser, Mulighed for dialoger med mere kompetente sprogbrugere, Mulighed for deltagelse i mindre børnefællesskaber.

Interaktioner – måden hvorpå den fagprofessionelle taler med børnene

Det er den fagprofessionelles ansvar at bringe sig selv i spil, så det fordrer sprogunderstøttende interaktioner med børnene (se sprogunderstøttende strategier, Sprogpakken/Sprog i Samspil (Hanen)).

Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er essentielt i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen, fx ved at de fagprofessionelle i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. De fagprofessionelle kan samtidig anvende børnenes legeindhold som pejlemærke for mulige samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad der kan være en udfordring for det enkelte barns sprogudvikling. I relation til dette kan Sprogtrappen 0-3 medvirke til at pege på, hvilke specifikke indsatser der er behov for i læringsmiljøet i den enkelte børnegruppe.

Læreplanstema Kommunikation og sprog

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns kommunikation og sprog.

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 3, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I Silkeborg kommune gælder det at:

Netværk for kommunikation og sprog

Alle børnehuse har en sprogansvarlig pædagog, og dagplejen har 2 sprogvejledere, der deltager i læringsnetværket for Kommunikation og Sprog. Læringsnetværket bidrager til at understøtte etableringen af sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet i det lokale dagtilbud (læs mere under afsnittet sprogansvarlig pædagog).

Udviklings- og vurderingsredskaber

Sprogtrappen 0-3 og Sprogvurdering 3-6 anvendes som vigtige redskaber til at få øje på hvilke indsatser, der er nødvendige, for at det enkelte barn og børnegruppen kan udvikle sig i læringsmiljøet (læs mere i afsnittet vurderingspraksis).

Det anbefales årligt at følge op på dagtilbuddets arbejde med sproglige læringsmiljøer. Læs mere under vurderingspraksis – anbefalinger til opfølgning på sprogdata

Kompetenceudviklingsforløb

Ved kompetenceudviklingsforløb omkring sprog for fagprofessionelle lægges der i Silkeborg kommune vægt på aktionslæring, således at de fagprofessionelle arbejder målrettet og systematisk med læringsmål i relation til barnet/læringsmiljøet.

Sprog i samspil

Uddannelsesforløbet er målrettet alle fagprofessionelle og er tilrettelagt praksisnært med fokus på sproglig og social udvikling i børnegrupper. Den sprogpædagogiske praksis styrkes og udvikles gennem undervisning og løbende afprøvning af strategierne i sin egen praksis. Målet er at understøtte fagprofessionelle i at anvende strategier, der kan hjælpe børn til at kommunikere i hverdagsaktiviteter – også børn med en sproglig forsinkelse eller risiko for at udvikle sproglige vanskeligheder, for derigennem at styrke deres deltagelsesmuligheder i børnegruppen. Uddannelsesforløbet udbydes 1 gang årligt af PPL og er tilrettelagt som et aktionslæringsforløb.

Kompetenceudvikling ifht flersprogede børn

Kompetenceudviklingsforløbet er målrettet dagtilbud med mange flersprogede børn og udbydes én gang årligt af PPL. Målet er, at de fagprofessionelle opnår særlig viden om flersprogede børns sproglige udvikling, samarbejdet med forældrene og interkulturel pædagogik. Kompetenceudviklingsforløbet har form af workshops og i de mellemlæggende perioder er der afprøvning og praksisnær vejledning fra flersprogsvejlederne.

Find mere inspiration til arbejdet med at understøtte og udvikle sproglige læringsmiljøer her:

Aktivitetskatalog til sprogaktiviteter udendørs

Sprogsporet – indretning af sproglige læringsmiljøer

Kommunikation og sprog. Viden og inspiration til arbejde med lærerplanstemaet

Oslomet Billedtema (Digital ordbog med lyd – oversat til flere sprog)

EMU – indsatser og projekter

Mulighed for sparring omkring indsatser i det sproglige læringsmiljø ved PPL

Mulighed for fyraftensmøder om sprog og sproglige læringsmiljøer ved PPL

Logopæden udbyder som udgangspunkt 4 gange om året sprogvejledninger i det enkelte børnehus. Læs mere her

Der er mulighed for deltagelse af logopæden på fokusmøder, der afholdes i forbindelse Trivsel på Tværs. Læs mere her

Når du har fokus på at arbejde med og udvikling af sproglige læringsmiljøer, kan du lade dig inspirere af følgende opmærksomhedspunkter:

• Hvordan er den pædagogiske hverdag struktureret, således at der er mulighed for at arbejde med børnene i sproglige læringsmiljøer af høj kvalitet – herunder mindre børnegrupper?
• Hvordan prioriterer du kompetenceudviklingen hos det pædagogiske personale i arbejdet med at understøtte børnenes sproglige udvikling?
• Hvordan inddrager og vejleder I forældrene i, hvordan de gennem supplerende aktiviteter i hjemmet kan understøtte den sproglige udvikling hos deres barn?
• Hvilke systematikker anvender I for at omsætte sprogdata til praksis i det sproglige læringsmiljø?

Mulighed for sparring omkring indsatser i det sproglige læringsmiljø ved PPL.

Logopæden og flersprogsvejlederen fra PPL tilbyder sprogvejledning til dagtilbud og forældre.

Såfremt et barn i Silkeborg kommune er vurderet til at være omfattet af indsatsen Sproggaven, har du som fagprofessionel mulighed for at printe det materiale, som er i Sproggaven og inddrage det i den sprogpædagogiske praksis. Du finder materialet her