At være flersproget er et livsvilkår, som har betydning for en elevs skolegang og øvrige liv. Ca. 10 % af de børn og unge, der bor i Silkeborg Kommune, er flersprogede. En flersproget elev er en elev, der i sin dagligdag har brug for at kunne mere end ét sprog. Handleplanen anvender konsekvent betegnelsen flersproget, da elever i denne gruppe ofte har brug for og anvender mere end to sprog i deres dagligdag, og dansk kan være elevens tredje eller fjerde sprog.

Der er tale om elever med vidt forskellige baggrunde og udgangspunkter ved mødet med skolen. Børn af flygtninge, børn af forældre, der kommer til Danmark for at arbejde, børn med én udenlandsk forælder, eller børn, som er født i Danmark med et andet modersmål end dansk. Disse elevers dansksproglige kompetencer er også vidt forskellige; nogle elever er godt i gang med deres dansksproglige udvikling, når de møder skolen, mens andre elever først skal til at starte. 

Det er i udgangspunktet hverken en ulempe eller en udfordring at vokse op med flere sprog. 
Faktisk er der forskere som peger på, at flersprogethed har flere kognitive fordele. F.eks. har flersprogede elever større muligheder for at udvikle en metasproglig bevidsthed. Men vejen hen imod at en elev med et andet modersmål reelt kan udfolde sig fagligt og socialt på dansk, kræver, at eleven i skolen er omgivet af et læringsmiljø, der tager højde for, at sprog ikke kommer af sig selv. Det er komplekst at lære et nyt sprog, og den proces kræver understøttelse. En flersproget elev er på alle tidspunkter i gang med sin sprogtilegnelse samtidig med, at eleven skal lære indholdet i fagene. Derfor kan sproglig og faglig udvikling ikke skilles ad.

Det er også af stor betydning, at den enkelte elev møder et undervisningsmiljø, hvor det betragtes som en ressource at kunne flere sprog, og hvor klassens sproglige og kulturelle diversitet bringes aktivt i spil. Den måde, der tales om og arbejdes med sproglig og kulturel diversitet, har betydning for den enkelte elevs selvbillede og dermed for motivationen for at lære det sprog, der er knyttet til skolen. Ligeledes er gennemsigtigheden for forældrene og hjælpen til at forstå skolekulturen af afgørende karakter for elevens motivation for at påbegynde og holde fast i den komplekse proces, det er at gå i skole på et sprog, man er i gang med at lære.

Lovgivning og handlinger

Undervisning af flersprogede elever falder lovgivningsmæssigt under tre overskrifter: 

• Basisundervisning: Den første, grundlæggende og intensive undervisning i dansk som andetsprog for nyankomne elever (modtagelsesklasse eller modtagelseshold)
• Supplerende undervisning i dansk som andetsprog: For elever, der undervises i alment regi, men som har behov for dansksproglig støtte i fagene. Supplerende undervisning er for elever, som får behov for dansksproglig understøttelse på et hvilket som helst tidspunkt i deres skoleforløb. Det kan både være elever, som tidligere har modtaget basisundervisning, og andre flersprogede elever
• Sproglig udvikling: For alle elever i almen undervisning. Et obligatorisk tema på tværs af alle folkeskolens fag, der også skal sikre flersprogede elever udbytte af den almene undervisning

De tre felter skal ses som et kontinuum, der understøtter den enkelte flersprogede elevs dansksproglige udvikling igennem skolegangen. Flersprogede elever starter deres skolegang forskellige steder på dette kontinuum, afhængigt af deres baggrund og forudsætninger. 

Herudover har en kommune en lovgivningsmæssig forpligtelse til at tilbyde modersmålsundervisning til elever fra EU- og EØS-lande.
Læs nærmere om dette på VSLs hjemmeside: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-6-18-aar

Basisundervisning 

Basisundervisning foregår i Silkeborg Kommune på modtagerskoler. Der er tale om skoler med modtagelsesklasser, som er placeret i geografiske områder, hvor det er meningsfuldt ift. kommunens nyankomne familier.  Hvilke skoler der er tale om tilpasses løbende, afhængigt af opgavens omfang og karakter og de lokalområder, hvor eleverne og deres familier bor. Der er en forventning om, at modtagerskolerne prioriterer opgaven og at alle medarbejdere er klædt på til at møde de nyankomne familier åbent og nysgerrigt, både i modtagelsesklasser, almenklasser og SFO.

Modtagerskolerne underviser nyankomne elever på 0.-7. klassetrin, dog med undtagelse af Ungdomsskolen, som underviser alle de elever, der er 14 år eller ældre ved ankomsten (sent ankomne elever). Enkelte elever overgår til videre undervisning på Ungdomsskolen efter en periode på en af de øvrige modtagerskoler.

Basisundervisning er den første og grundlæggende undervisning i og på dansk, som er obligatorisk for elever, der ikke kan tilstrækkeligt dansk til at få udbytte af undervisningen i en almenklasse.  Lærerne i modtagelsesklassen underviser med udgangspunkt i fælles mål for basisundervisningen og følger løbende den enkelte elevs dansksproglige udvikling ved at forholde sig til de fire sproglige kompetenceområder; lytte, tale, læse og skrive.
Nyankomne elever visiteres af Videncenter for Sprog og Læsning (VSL) til det rette undervisningstilbud ved deres ankomst til Silkeborg Kommune. Såfremt eleven kan ganske lidt eller intet dansk, har eleven behov for basisundervisning i en modtagelsesklasse, jf. Børne- og ungeudvalgets beslutning af 3. maj 2016. Derfor skal der tages kontakt til VSL, hvis man har kendskab til eller bliver kontaktet af en nyankommet familie. VSL vil herefter indkalde familien en visitationssamtale, hvor der foretages en saglig vurdering af det rette undervisningstilbud. Her udleveres også forældrefolder om modtagelsesklasse, hvis dette bliver udfaldet af samtalen. Du kan læse mere her: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-6-18-aar/nyankomne-new-in-denmark

Når en elev går i en modtagelsesklasse, er det en midlertidig foranstaltning, der skal være af så kort varighed som muligt og i så tæt sammenhæng med en almenklasse som muligt. Eleven knyttes hurtigt til en almenklasse og har nogle af sine timer der, så der bliver tale om en gradvis overgang til almenklassen i takt med elevens dansksproglige udvikling. Formålet med at gå i modtagelsesklasse er at opnå grundlæggende færdigheder i dansk og dermed skabe et dansksprogligt fundament, der gør eleven i stand til at indgå i undervisningen i en almenklasse med forståelse og udbytte. Det vil sige, at undervisningen skal klæde eleven på til at kunne indgå i almenklassens læringsmiljø. F.eks. ved at eleven lærer bevidste strategier, der kan understøtte elevens sprogtilegnelse.
Ifølge lovgivningen må forløbet i en modtagelsesklasse maksimalt være af to års varighed. Dette gælder dog ikke, såfremt eleven optages i folkeskolen på mellemtrinnet eller senere, uden tidligere at have modtaget undervisning i at læse og skrive. Det er typisk sådan, at tilegnelsen af dansk forløber hurtigst for de yngste elever. Der er derfor en forventning om, at de yngste elever (6-7 år) kan udsluses fuldt til en almenklasse inden for det første år, med mindre særlige forhold gør sig gældende. 

Den dansksproglige udvikling er individuel og påvirkes af en række faktorer. F.eks. har elevens og familiens livssituation og andre ikke-sproglige omstændigheder en væsentlig indflydelse på mulighederne for en sproglig udvikling hos den enkelte elev. Der kan således være tilfælde, hvor sprogtilegnelsen forløber anderledes end forventet og hvor der bliver behov for at strække opholdstiden i modtagelsesklassen. VSL holdes løbende orienteret om status for den enkelte modtagelsesklasse af hensyn til overblik og planlægning i forhold til modtagelse af nyankomne elever. Er der tvivl om forudsætningerne for sprogtilegnelsen eller den generelle faglige udvikling, trækkes på den support, der tilbydes af PPL.

Det er obligatorisk at registrere elevens start- og slutdato i basisundervisningen i TEA.

Basisundervisning er en midlertidig fratagelse af det frie skolevalg, som genindfinder sig ved fuld udslusning. Det er derfor obligatorisk, at forældrene i god tid kan tage beslutning om, hvilket skoletilbud der ønskes for barnet efter endt ophold i modtagelsesklasse.

Når nyankomne eleverne overgår fuldt til undervisning i almenklasse, bliver de en del af den generelle vurderingspraksis. Se nærmere om vurdering af flersprogede elever i den kommunale vurderingspraksis (link)

En samlet beskrivelse af de kommunale rammer for basisundervisningen samt praktiske oplysninger og inspiration til videre læsning findes i kommunens Håndbog for modtagerskoler. Denne håndbog kan downloades fra VSL’s hjemmeside: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-6-18-aar/flersprogede-elever-i-skolen/undervisning-af-flersprogede-elever/basis

Supplerende undervisning i dansk som andetsprog

Alle flersprogede elever kan i en periode have behov for støtte til deres dansksproglige udvikling, jf. Folkeskolelovens bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1053

Den supplerende undervisning kan ikke stå alene. En flersproget elev har i særdeleshed behov for at indgå i et alment undervisningsmiljø, hvor fokus på og arbejde med fagenes sprog er en integreret del af undervisningen. Den supplerende er et supplement og skal understøtte den generelle undervisning, som er tilrettelagt på en måde, der tager højde for de forskellige sproglige forudsætninger hos klassens elever. 

Det er den enkelte skoles ansvar løbende at vurdere, om en elev har behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og hvornår behovet evt. ophører. En elev kan sagtens få brug for supplerende undervisning flere gange i løbet af sin skoletid, f.eks. når de sproglige krav i undervisningen øges, eller et nyt fag introduceres. Det er den enkelte elevs behov, der afgør omfanget og varigheden af den supplerende undervisning. Den obligatoriske kommunale vurderingspraksis kan være med til at give viden om de flersprogede elevers dansksproglige kompetencer og et evt. behov for understøttelse til den videre tilegnelse af dansk.

Supplerende undervisning i dansk som andetsprog skal først og fremmest foregå som en integreret del af  klassens undervisning ved brug af undervisningsdifferentiering. Dette kan foregå i klassen, på mindre hold eller som enkeltmandsundervisning. Foregår undervisningen på mindre hold, skal de flersprogede elever med behov for supplerende undervisning undervises i det samme indhold som resten af klassen. 

I tilfælde hvor det på grund af behovets størrelse er absolut nødvendigt, kan den supplerende undervisning foregå uden for klassens undervisning. Dette skal ske i tiden til understøttende undervisning eller ligge i forlængelse af almindelig undervisningstid, således at eleverne ikke går glip af den undervisning i fagene, der foregår i klassen. 

Læs nærmere på s. 17-19 i ministeriets vejledning om organisering af undervisning af flersprogede elever og se nedenstående model, der viser at den supplerende undervisning som udgangspunkt er en integreret del af klassens undervisning.

Link til UVM: Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever 

Skolerne tildeles i Silkeborg Kommune særlige midler til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Midlerne skal anvendes til at styrke de flersprogede elevers udbytte af almenundervisningen. Midlerne bør primært anvendes til, at en lærer med kompetencer ift. dansk som andetsprog fungerer som medunderviser med et sprogligt formål, og som sparringspartner for kollegaer, der understøtter, at det sproglige fokus bliver en integreret del af den daglige undervisning. Timer til supplerende undervisning bør i alle tilfælde læses af lærere, der har formelle kompetencer ift. dansk som andetsprog.

Brug af tolk

Ifølge Forvaltningsloven har kommunen pligt til at sørge for, at borgeren i samarbejdet om en sag både kan forstå og gøre sig selv forståelig – sag skal her forstås bredt, som det der samarbejdes om, f.eks. i forbindelse med et barns skolegang.

I forældresamarbejdet med forældre, som ikke forstår og taler dansk, skal der bruges tolk. Tolke er med til at sikre, at budskabet bliver forstået. Det giver både forældre og de fagprofessionelle mulighed for at spørge dybere ind til sagen og for at kunne forklare sig uden begrænsninger. 

Hvis forældrene taler og forstår et rimeligt dansk sprog, kan det stadig være relevant at inddrage en tolk. Tolken kan her træde til, hvis og når der opstår et behov i løbet af samtalen. Ved samtaler med et forældrepar, hvor den ene taler dansk, mens den anden forælder ikke gør, er det lige så vigtigt at inddrage en tolk, således at den ene forælder ikke skal oversætte for den anden og dermed agere både forælder og tolk. Brug aldrig familiemedlemmer, venner eller søskende som tolke. Brug altid en professionel tolk.

Læs mere på VSL’s hjemmeside, hvor og hvordan man bestiller en tolk samt anbefalinger til god skik i tolkesituationer. 
Link: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-6-18-aar/brug-af-tolk

For at højne de flersprogede elevers faglige udvikling og trivsel er det vigtigt, at alle folkeskoler i Silkeborg Kommune arbejder med tiltag og indsatser som understøtter elevernes deltagelsesmuligheder og læringsudbytte. 

I udviklingen af dette skal man omkring forskellige niveauer og samarbejdsflader. 

• En flersprogsvenlig organisation
  • For alle skoler med flersprogede elever
  • For modtagerskoler
• Flersprogsvenlige fagprofessionelle
• Flersprogsvenlige læringsmiljøer
• Et flersprogsvenligt skole-hjemsamarbejde

En flersprogsvenlig organisation, for alle skoler med flersprogede elever

Dansk som andetsprog er et fag med egne fælles mål, men ikke et fag med egne timer på skoleskemaet. Dette stiller krav til skolen om at have et overblik over sine flersprogede elever og om at sikre sig, at der er en eller flere ansatte, som repræsenterer denne faglighed, så den kan integreres i fagundervisningen på tværs af fag. Endvidere kan flersprogede familier komme med andre erfaringer og forforståelser, som har betydning i det daglige samarbejde mellem skole og hjem. Skolen har brug for at forholde sig til, hvilket mindset disse familier skal mødes med af skolens ansatte.

Ressourcepersoner i dansk som andetsprog
Ressourcepersoner i dansk som andetsprog spiller en central rolle i den flersprogsvenlige organisation, og der er brug for tydelige rammer for DSA ressourcepersonens arbejde. Det drejer sig f.eks. om klare, gerne skriftlige, aftaler om, hvad formålet er med den tid, DSA ressourcepersonen har til rådighed. Almenkendte aftaler om, hvordan en faglærer eller pædagog henvender sig til vedkommende ved behov for support. Og et løbende samarbejde med ledelsen om, hvordan ressourcepersonens tid prioriteres, sådan at tiden anvendes der, hvor det strategisk giver bedst mening. Det kan f.eks. være en prioritering af, at vedkommende samarbejder med 0. årgang om at tilrettelægge undervisningen for klassens flersprogede elever med udgangspunkt i sprogvurderingsresultaterne før skolestart og igen efter afviklingen af sprogvurderingen i 0. klasse. Det kan også være en beslutning om, at der to eller tre gange årligt laves indsatser på forskellige trin eller årgange, defineret af behov hos enkeltelever, ønsker fra faglærere om support til bestemte forløb eller ved indførelsen af nye fag. Dette muliggør, at undervisningen kan planlægges i et samarbejde mellem ressourceperson og faglærer, og at dansk som andetsprog bliver tænkt ind i hele klassens undervisning.Der kan også være tale om en prioritering af, at vedkommende spiller en rolle i forbindelse med de flersprogede elevers overgang til hhv. mellemtrin og overbygning, således at aktuel viden om elevens dansksproglige udvikling følger med og det modtagende team klædes på til at understøtte elevernes fortsatte sproglige udvikling.

Ressourcepersoner i DSA har viden om og erfaring med, hvad der skal til for at sprog udvikler sig. Denne viden er nødvendig i forhold til skolens flersprogede elever, men kan komme flere elever til gode. Vedkommende kan derfor med fordel f.eks. inddrages i analyse og omsætning af data fra den obligatoriske vurderingspraksis, når det drejer sig om klasser eller årgange med flersprogede elever. Endvidere bør ledelsen sammen med ressourcepersonen interessere sig for, hvordan ressourcepersonens arbejde over tid kan føre til en kapacitetsopbygning, der giver øget viden hos skolens øvrige fagprofessionelle. Denne løbende faglige udvikling af DSA-området kan f.eks. placeres i PLC, da den naturligt hænger sammen med skolens øvrige faglige udvikling og kontinuerligt vil være under forandring i takt med at omstændighederne for opgaven ændrer sig. F.eks. ved ny forskningsbaseret viden, ændringer i elevgrundlag samt nye rammer for området, kommunalt såvel som lovgivningsmæssigt.  

Sproglig udvikling i alle fag
Det tværgående obligatoriske tema ‘Sproglig udvikling’ rummer i stort omfang det faglige grundlag, som er nødvendigt for at skabe og fastholde deltagelsesmuligheder for flersprogede elever i alle fag. Når didaktikken i fagene er tilrettelagt omkring, at fagets sprog er det, der giver adgang til at forstå det faglige indhold, kan flersprogede elever få udbytte af undervisningen på lige fod med andre elever. Temaet sproglig udvikling er derfor et strategisk godt sted at have opmærksomhed på organisatorisk niveau, da man således har fokus på at skabe læringsmiljøer, der giver udbytte til alle elever, uanset deres sproglige udgangspunkt eller udfordringer. Der arbejdes med det tværgående tema, når der i kommunal sammenhæng refereres til sprogbaseret eller sprogudviklende undervisning.   

Social og kulturel integration
En flersprogsvenlig organisation er kendetegnet ved at være anerkendende over for de sproglige og kulturelle forskelligheder, som eleverne og deres forældre repræsenterer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved måden, de flersprogede elever tales om og til.
Når dette har en plads i en handleplan tilhørende en sprogstrategi, er det fordi, der er tæt sammenhæng mellem sprog, kultur og identitet. Oplever en elev at være respekteret og anerkendt for netop det, der har central betydning i vedkommendes liv, er der større sandsynlighed for trivsel og en generel motivation for at lære. Der er megen forskning, der peger på, at det eller de sprog, et barn taler, kan bruges som en aktiv styrke i tilegnelsen af et nyt sprog. Det kræver voksne, der også i daglig tale udtrykker sig positivt om det at kunne flere sprog og giver plads til, at flere sprog kan spille en rolle i undervisningen. Dette lader sig bedst gøre, hvis det på organisatorisk niveau signaleres, at de sprog, der er repræsenteret blandt skolens elever, har værdi. På den måde bliver det ikke den enkeltes holdning eller viden, der bliver afgørende for, hvordan en flersproget elev bliver mødt i undervisnings- eller fritidssammenhæng.
Kultur er en dynamisk og uidentificerbar størrelse, som har rod i de værdier og opfattelser, som mennesker skaber i løbet af livet og i samspil med andre. Selv om man er vokset op det samme sted, bor i samme land eller taler samme sprog, kan der være store forskelle i ens opfattelser og værdier. Bare overvej forældregruppen i en klasse. De kan bo i samme område, men have vidt forskellige værdier og holdninger. Kultur kommer til udtryk i individers handlinger og strategier og er formet på baggrund af historiske, sociale, familiære og socioøkonomiske processer. Man kan ikke på forhånd vide, om mennesker, som deler nationale, religiøse eller etniske tilhørsforhold, har de samme værdier og perspektiver. Kultur  kan derfor ikke anvendes som forklaring på en gruppe menneskers handlinger. Netop dette er meget vigtigt, når det handler om flersprogede forældre. En skole bør forholde sig til, hvordan den skaber det gode samarbejde med forældre, der har brug for noget andet eller noget mere end majoriteten af forældrene, sådan at alle forældre får mulighed for at blive deltagende i skolefællesskabet. For nogle kræver det måske flere og mere kontinuerlige møder at stifte bekendtskab med skole-hjem samarbejde i en dansk kontekst, for andre kræver det måske undervisning i aula eller kommunikation gennem tolk og sms. Det er centralt, at forældre er vidt forskellige, også selvom de har samme ophavsland, og at de bør mødes med åbenhed og respekt af skolen som helhed.

En flersprogsvenlig organisation, for modtagerskoler

Skoler med modtagelsesklasser betegnes i Silkeborg Kommune ‘modtagerskoler’, da hele skolen har en opgave. De nyankomne elever i en modtagelsesklasse undervises midlertidigt i grundlæggende dansk, men skal hurtigst muligt tilknyttes en almenklasse og på anden vis være en del af skolens generelle miljø. Derfor må der hos alle skolens fagprofessionelle være en opmærksomhed på, at de elever, der for en periode undervises i modtagelsesklassen, er hele skolens elever. Et sådant mindset kan eksistere, når der er en tydelig ledelsesmæssig rammesætning.

En modtagerskole har brug for klare aftaler om samarbejdet mellem modtagelsesklasser og almenklasser, således at modtagelsesklasseelevernes tilknytning og senere overgang til en almenklasse, bliver et fælles ansvar for elevens to klasser. Aftal f.eks. hvem der tager stilling til klasseplacering, hvordan det understøttes at den nyankomne elev føler sig tryg og velkommen i almenklassen, og hvordan den løbende kommunikation mellem elevens to klasser foregår. Det er af stor vigtighed, at der i den forbindelse er tydelighed om forventningerne til den almenlærer/det team, som har en eller flere nyankomne elever i sin klasse. Det kan opleves krævende at have en elev i klassen, som kun så småt har taget hul på tilegnelsen af dansk. En evt. uklarhed om formålet med elevens deltagelse i enkelte timer eller fag, kan få negative konsekvenser for relationen mellem eleven og lærerne i almenklassen og dermed også for elevens mulighed for at få det tiltænkte udbytte af tilknytningen til almenklassen. 

Den kommunale rammesætning for DSA basis og anden relevant information på dette felt, findes i Silkeborg Kommunes Håndbog for modtagerskoler.
Find håndbogen her: https://skoleudvikling.silkeborg.dk/ppl/vsl/flersprogethed-6-18-aar/flersprogede-elever-i-skolen/undervisning-af-flersprogede-elever/basis

Flersprogsvenlige fagprofessionelle

Alle skoler i Silkeborg Kommune har flersprogede elever, og de fleste lærere eller pædagoger vil møde flersprogede elever i deres professionelle virke. Flersprogede elever vil altid stå forskellige steder i deres sproglige udvikling på dansk. Det har f.eks. betydning, hvad elevens modersmål er (er sproget tæt på dansk eller fra et ganske andet sted i verden?), er eleven født i Danmark, hvor meget er eleven blevet eksponeret for det danske sprog, har eleven mulighed for at øve sig i dansk uden for skolen, og hvordan er det sproglige miljø i hjemmet (læses der højt, samtales der om lektier). Som fagprofessionel skal man interessere sig for disse forudsætninger, da det er elevens vilkår at være flersproget. Man skal altid møde eleven med høje forventninger samt med en tro på, at de sproglige erfaringer eleven har på andre sprog, kan bruges aktivt og som en fordel i elevens tilegnelse af dansk, både i tilegnelsen af det danske hverdagssprog og af det fagsprog, eleven møder i fagene. 

Alle fagprofessionelle skal ikke være eksperter i flersprogede elever, men der skal på den enkelte skole være mulighed for sparring og udvikling, når eller hvis behovet opstår. Derfor er det vigtigt for den enkelte fagprofessionelle eller for et team at gå til sin DSA-ressourceperson, når man får øje på, at læringsmiljøet i højere grad skal tilgodese en eller flere flersprogede elever. Her er det en vigtig opmærksomhed for den fagprofessionelle, at en flersproget elev kan ‘gå under radaren’, fordi eleven har et fungerende hverdagssprog. En begrænset sproglig forståelse eller begrænset adgang til deltagelse kan både komme til udtryk som en stille elev eller en elev, der udviser uhensigtsmæssig adfærd. Derfor er det nødvendigt at se bag om elevens adfærd og interessere sig for, om der skal gøres mere for at sætte skub i elevens dansksproglige kompetencer. For flersprogede elever er undervisningen i fagsprog adgangsgivende til at forstå fagenes indhold, ligesom en sproglig gennemsigtighed via f.eks. billeder, samtaler og opmærksomhed på ordforråd er adgangsgivende til social deltagelse i klassen samt i SFO og klub. 

Som udgangspunkt er man godt på vej til at understøtte elevernes deltagelsesmuligheder i fagundervisningen, når man forholder sig til handleplanen for Sprog og skriftsprog i alle fag. Når det almene læringsmiljø aktivt underviser eleverne i fagenes sprog, kommer det alle elever til gode, herunder de flersprogede. De opmærksomheder og eksempler der er beskrevet under Flersprogsvenlige læringsmiljøer har til hensigt yderligere at understøtte de flersprogede elevers muligheder for at udvikle et nuanceret fagsprog, og dermed en nuanceret faglig forståelse, gennem den undervisning der foregår i klassen. Endvidere kan de data, der kommer ud af den obligatoriske vurderingspraksis, også i forhold til de flersprogede elever være et pejlemærke for, hvad undervisningen skal sigte mod at understøtte.

Den flersprogsvenlige fagprofessionelle er kendetegnet ved:

– at være bevidst om, at eleven er flersproget i alle fag og i alle situationer; det sprog eleven har brug for i skolen har eleven ikke allerede. Så hvilket sprog har eleven brug for, og hvordan får eleven adgang til det?

– at have en nysgerrig og ressourceorienteret tilgang til elevens baggrund – hvordan kan elevens modersmål og øvrige erfaringer inddrages og gives værdi? 

– at modellere – vise præcis hvad eleverne skal og hvordan

– at stilladsere – stille det sprog til rådighed, som eleven har brug for, hvis eleven skal kunne deltage og få udbytte

– at tænke undervisningen i tre faser, der bygger oven på hinanden; før, under og efter (f.eks. et emne, en tekst eller, en tur ud af huset)

Flersprogsvenlige læringsmiljøer

For flersprogede elever er det et vilkår, at de både er ved at lære et fagsprog og i gang med en sprogtilegnelse på andetsproget dansk. De har således en dobbelt opgave. Flersprogede elever er derfor afhængige af et læringsmiljø, hvor fagenes sprog er genstand for undervisningen, og hvor der er mulighed for at øve sig og gøre erfaringer med det sprog, eleverne er i gang med at lære. Med andre ord er en sprogudviklende tilgang til undervisningen i alle fag en nødvendighed, hvis flersprogede elever skal have deltagelsesmuligheder og kunne få et udbytte af undervisningen.
Den generelle sprogudviklende tilgang til undervisningen er beskrevet i handleplan for ‘sprog og skriftsprog i alle fag’.
Link til Handleplan for sprog og skriftsprog i alle fag

Som supplement følger her nogle særlige opmærksomhedspunkter, når man har med flersprogede elever at gøre.

Det centrale ordforråd
Når flersprogede elever skal udvikle og støttes i deres dansksprogtilegnelse, så er det vigtigt, at den fagprofessionelle skaber rammer, så eleverne får mulighed for at bruge og øve sproget. Dette gøres bl.a. ved at arbejde med elevernes forforståelse og det centrale ordforråd. Når eleven forstår de betydningsbærende ord i et emne/forløb, så giver man dem dermed muligheden for at være sprogligt opmærksomme og aktive.  

Ordforrådsarbejdet kan gøres og se ud på mange forskellige måder. Oftest udvikles arbejdet i form af klassesamtaler, hvor man har mulighed for at aktivere den viden, som eleverne allerede har. Her er der mulighed for at udbygge deres forståelse, korrigere misforståelser og udvide deres bevidsthed, når man samstemmer forskellige erfaringer og oplevelser. 

Man kan også med fordel visualisere sit ordforrådarbejde, så eleverne har mulighed for at søge støtte og genbesøge ord, som klassen sammen har nedfældet under en klasserumssamtale. 

Når vi taler sammen, hører sproget, ser det blive omdannet til skrift og organiseret, får vi en dybere forståelse af ordenes sammenhæng og betydning.   

Følgende billeder er eksempler på forskellige typer af ordforrådarbejde på henholdsvis  0. årgang i dansk, 0. årgang i matematik og 8. årgang i idræt på Sølystskolen i Silkeborg. 

Billed 1: Dette ordforrådsarbejde er opstået i forbindelse med en nær forestående skolefest. Klassen er derfor optaget af dette emne og taler om det på daglig basis, hvor klassen skal producere ting til festen. Alle skal derfor arbejde med emnet. For at kvalificere de mange kommende samtaler i klassen og eleverne imellem, så har Line, børnehaveklasseleder, valgt at bruge tid på at samle deres nuværende forståelse af og individuelle erfaringer med  “fest”. 

Børnehaveklasselederen har valgt at starte ordforrådsarbejdet med at kategorisere ordet i over-og underbegreber. Overbegrebet “fest” er placeret øverst på paraplyen og underbegreber er placeret på paraplyens håndtag, ledsaget af elevernes mange illustrationer af egne erfaringer med “fest”. Til højre for paraplyen har Line nedskrevet egne samt elevers bud på fester: “Nytårsfest, fødselsdagsfest, vejfest, fastelavnsfest, halloweenfest, sommerfest, studentergilde, Eidfest, dåbsfest”.

Billed 2: Ordet skrives med fokus på, hvordan ordet ser ud, og er sammensat med vokaler og konsonanter. De taler om egne erfaringer og anbringer svarene visuelt i små talebobler. Ordets stavelser trampes, klappes og hoppes. På denne måde inddrages bevægelse i sprogtilegnelsen. De finder synonymer (i andre tilfælde kan man også inddrage antonymer). På baggrund af dette har eleverne nu et fælles fundament at stå på i det kommende emne.  

Med disse arbejdsmetoder kommer eleverne dybere ned i ordenes betydning og sammenhænge, og man får en mere nuanceret forståelse af begrebet. De mange gentagelser af ordet i de forskellige sammenhænge gavner hukommelsen og bidrager med en øget viden om verden. Line bemærkede f.eks. interessen for “studentergilde” som gav anledning til at tale om: hvad de larmende store børn lavede i lastbilerne?, om det mon var ballade?, hvad er en student? og dermed kom de også kort ind på uddannelsessystemet samt det gamle danske ord “gilde”.

Billed 3: 8.årgang på Sølystskolen skal arbejde med “Boldbasis og boldspil”. Lærerne har lavet en oversigt over boldspilsfamilien med forskellige typer af bolde øverst. Herefter kategoriseres de forskellige typer af boldspil i de gule kasser ledsaget af illustrative eksempler på kategorien. I de gule kasser er der angivet 1. hvordan organiseringen af spillet er, 2. krav til deltagerne samt 3. eksempler på spil i denne kategori.

 Billed 4: 0.årgang på Sølystskolen har arbejdet med kantede figurer i matematik. Her har eleverne udarbejdet forskellige typer og eksempler på kantede figurer i organiserede underkategorier. Her har man fokuseret på elevens mulighed for at producere og få materialet i hænderne.

Billed 5 + 6: Herudover kan man lave et sproghjørne, hvor man kan få et visuelt overblik over fokusord fra et udvalgt forløb. Under klassens sproghjørne kan man med fordel inddrage sprogbarometeret med strukturen: “Fra hverdagssprog til fagsprog”
Læs mere om sprogbarometere i ‘Handleplan for sprog og skriftsprog i alle fag.’

Ordforrådsarbejde, opmærksomhed på sproget og de ord vi øver i faglige sammenhænge skal vises og bruges i stilladseringen af flersprogede elever. Derfor skal det gøres inden starten på et forløb, løbende i forløbet og som en integreret del af evalueringen af et forløb. 

Den visuelle støtte i klasserummet giver først og fremmest eleven mulighed for at kategorisere og organisere nye fagord relateret til et bestemt emne, en proces eller et univers. Elevens selvstændighedsfølelse styrkes ved muligheden for selv at finde de betydningsbærende ord, sætninger og billeder, så eleven selvstændigt kan deltage i gruppe/klassesamtaler samt få mulighed for at hente støtte, når eleven skal producere egne tekster. 

Flersprogethed som en ressource (translanguaging)

Når læring finder sted i et klasserum, så er der ofte en summen af aktiviteter: der småsnakkes, eleverne søger hinanden, der tænkes, tales, skrives og computere/telefoner kan være aktive. Hver elev har deres individuelle måde at koble sig på undervisningen og være til stede i undervisningen på – og lære med de forudsætninger, som de har.  For flersprogede elever er der en underliggende strøm af tanker og samtaler i dette læringsrum, som foregår på flere og andre sprog end dansk. 

I situationer hvor man skal tilegne sig ny viden, vil man helt naturligt støtte sig til den viden om verden og viden om sprog, som man allerede er i besiddelse af. Man kan slet ikke lade være med at bruge de kompetencer, som man har. (Holmen & Thise, Flere sprog i læringen – translanguaging i praksis, 2022)

Som fagprofessionel skal vi styrke og anvende elevernes flersprogede ressourcer i stedet for at bruge tid og kræfter på at undertrykke dem. Her menes både elevens sprog og kultur.  Nogle kan møde et mindset med “her taler vi dansk”. Her tillægges ressourcerne ikke værdi og får ikke sin berettigelse i læringsrummet.  Hvis vi selv skulle tilegne os et nyt sprog, så ville vi til enhver tid læne os op ad vores tillærte erfaringer med at lære sprog, vores viden om hvordan sprog er bygget op i systemer etc. Vi har brug for at reflektere, oversætte og skabe meningsfulde broer fra kendt viden til ny viden. Styrker vi et mindset og en klassekultur, som skaber gode betingelser for at kunne favne alle de ressourcer en elev måtte komme med, så anerkender vi på samme tid elevens baggrund og identitet. At føle sig velkommen og værdifuld, som den man er, vil øge elevens trivsel og motivation for at deltage aktivt i undervisningen og dermed lære. Denne anerkendelse vil også trække tråde ind i det forældresamarbejde, som skal etableres med den flersprogede familie. Hvis en familie, flersproget eller ej, kan se sig selv som en værdifuld og ligestillet bidragyder til fællesskabet i skolen, så vil der også være en stigende tendens til at familien vil byde ind og engagere sig i elevens skolegang.
Se evt. hvordan translanguaging kan udfolde sig i en samtalelektie under afsnittet: ‘Et flersprogsvenligt skole-hjemsamarbejdet’.

Nedenstående model er et af de greb der kan bruges for aktivt at bruge elevernes sprog som en ressource. Modellen bruges, når du som fagprofessionel vil stille spørgsmål eller åbne et nyt emne på klassen . Processen kan tage alt fra 10-30 min. afhængigt af form og indhold. De to øverste lag i pyramiden giver eleverne mulighed for at inddrage deres stærkeste sprog for at kunne være sprogligt deltagende. Her reflekteres, eleverne får mulighed for at undersøge, hvorvidt de er på rette vej i forståelsen af emnet og aktivere den viden de allerede har om emnet. Denne proces skal skabe gode forhold for elevernes deltagelse i det sidste lag af pyramiden, hvor tanker, idéer og holdninger skal sprogliggøres og præsenteres. Eleven kan på den måde bruge sin energi på at formulere sig, da emnets indhold er på plads.  

Tilpasset fra Holmen & Thise, Flere sprog i læringen – Translanguaging i praksis, 2022

Herudover kan eksempler være: 

• at lave et visuelt sproghjørne, hvor danske ord bliver suppleret med ord fra andre sprog 
• at aktivere elevernes viden og arbejdsproces ved at lade dem producere noget på eget sprog, inden de giver sig i kast med den danske version. Hvis eleverne f.eks. skal skrive et eventyr eller et resume på dansk, så kan man med fordel give tid og plads til, at eleverne kan lave et eksempel eller den overordnede struktur på deres stærkeste sprog først 

Giver vi eleverne muligheden for at se sig selv som et menneske med ressourcer og værdi, så har det også betydning for, hvordan eleverne ser sig selv og handler. 

Lyt gerne til podcasten fra Sprogforum, hvor Helene Thise og Anne Holmen taler om Translanguaging

Mundtlighed

Når flersprogede elever skal udvikle sit talte sprog, så er det essentielt, at den fagprofessionelle åbner døren til et læringsfællesskab med mulighed for at kunne deltage, forstå på det niveau, hvor man befinder sig fagligt og øve sig. Dette betyder, at der skal foreligge et grundigt ordforrådsarbejde, hvor den flersprogede elev har haft mulighed for at dykke ned i centrale ord gennem en kæde af sprogbrugssituationer, kender ordenes berettigelse i konteksten, er blevet understøttet visuelt, arbejdet med sproglige kategoriseringer mm.   

Samtalen giver os muligheden for at dele vores viden om verden. Denne vidensdeling danner grobund for, at vi kan spørge ind til ting, som vi ikke forstår eller kender til. Når vi undrer os og er nysgerrige i fællesskab, så udvikler vi os også i fællesskab. Herfra opnår vi også en fælles vidensopbygning, hvor den fagprofessionelle kan skabe rammerne for at kunne øve sprog og afprøve hypoteser.   

Som fagprofessionel er det vores ansvar at kvalificere samtalen, så det skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. 

I praksis betyder det, at:

• elevernes sproglige opmærksomhed skal rettes mod og kende til målet for undervisningen.

• eleverne klædes på med tilstrækkelig viden om den kontekst, som eleverne skal navigere i og samtale om (forforståelse og ordforrådsarbejde). 
• man skal bygge videre på de sproglige ressourcer som eleven allerede har og lade eleverne gøre brug af deres modersmål (og andre sproglige ressourcer) til at sikre, at eleven har forstået opgaven korrekt. Gerne i samspil med andre, som har samme modersmål. Dette giver dem mulighed for at korrigere deres forståelse af opgaven på en grundig og nuanceret måde. Brugen af modersmål kan med fordel indtænkes, når eleverne skal forstå emner, producere og formulere egne svar. Se f.eks. pyramidemodellen under “Flersprogethed som en ressource” i denne handleplan.  
• stilladser samtalen ved at skabe kæder af sprogbrugssituationer, fra det sprog som eleven allerede har til det fagsprog, som man ønsker, de skal kunne anvende. 
• den fagprofessionelle skal modellere hvordan en given opgave skal løses. Dette kræver høj grad af visuel støtte, højttænkning og plads til at eleverne kan stille spørgsmål undervejs.  

Giver vi eleverne de bedste muligheder for at deltage, så giver vi det også eleven mod til at turde deltage, øve sig og dermed lære. 

Se gerne følgende film som inspiration:
Den der taler lærer

Eksempler på øvelser til inspiration:

• Quiz & byt: kan bl.a. bruges til at evaluere det lærte
• Walk’n talk: kan bl.a. bruges til at aktivere elevernes forforståelse ifht et emne, interviewe en klassekammerat, berette om personlige historier og erfaringer
• Informationskløftsopgaver: eleverne sidder i par eller i grupper med forskellige eller ufuldstændige oplysninger, som skal samles i fællesskab gennem samtale.
• Screencastify: her kan tale og samtale blive optaget, hvorefter det kan gemmes til selvstændige noter fra et forløb eller til aflevering, hvor den fagprofessionelle bl.a. kan høre beskrivelser, forklaringer, udtale og intonation   
• Cooperative Learning øvelser – f.eks. dobbeltcirklen: her kan eleverne udveksle viden om et emne, egne synspunkter, fremlægge eller præsentere et produkt eller en holdning   

Lad også samtalen blive brugt i hjemmet, hvor eleven f.eks. kan få en samtalelektie, hvor der skal samles informationer fra familien. Familien bidrager med informationer på deres modersmål og bliver på denne måde involveret og engageret i lektien. Herudover får forældrene også indsigt i elevens læringsproces og skolens undervisning. Når emnet skal bearbejdes i hjemmet, så har forældrene mulighed for at forstærke og koble elevens nye ordforråd til den faglige viden, som eleven er blevet præsenteret for i skolen.

En samtalelektie kan udformes på mange måder og bruges på alle klassetrin. Et eksempel kunne være: 

• 8. klasse i samfundsfag: præsentér de fire opdragelsesformer for dine forældre.
  Tal om, hvordan de blev opdraget, og hvordan de selv opdrager.  

• 4. klasse i dansk: præsentér hvad eventyrtræk er for din familie og genfortæl et eventyr, som vi har arbejdet med i klassen.
  Lad dine forældre fortælle deres yndlingseventyr (evt. fra deres hjemland) og  identificer eventyrtrækkene sammen. Skriv forældrenes eventyr samt eventyrtrækkene ned i punktform, så den kan genfortælles og vises på klassen. 

• 0. klasse i matematik: find former i dit hjem: alle skal finde en cirkel, trekant, kvadrat og et rektangel. Tag et billede af det eller tegn det på det udleverede papir.  

Et flersprogsvenligt skole-hjem samarbejde

Det flersprogsvenlige skole-hjemsamarbejde er kendetegnet ved en grundlæggende antagelse om, at alle forældre har ressourcer, som kan gøre en positiv forskel for deres barns læring og trivsel. Man kan som fagprofessionel måske forfalde til at fokusere på, at forældrene mangler dansk eller evt. mangler erfaringer med det danske skolesystem. Man kan også komme til at anvende en anden kulturel baggrund som forklaring på det, man måske undrer sig over. Går man i stedet til samarbejdet med nysgerrighed og med et ønske om at opdage forældrenes ressourcer og bringe dem i spil, vil det også have positivt afsmittende effekt på elevens sproglige og faglige udvikling. Hvis forældrene oplever samarbejdet meningsfuldt, præger det deres optagethed af skolen og får betydning for den motivation, eleverne møder skolen med. Det flersprogsvenlige skole-hjemsamarbejde har fokus på at give forældrene deltagelsesmuligheder ift. deres barns skolegang.

Deltagelsesmuligheder ift. elevens sproglige og faglige udvikling

Forældre kan bl.a. bakke op om deres barns sproglige og faglige udvikling gennem nysgerrige spørgsmål til det, klassen arbejder med. For at det er muligt, har man brug for indblik i både indhold og arbejdsformer. Én af vejene til det indblik er ‘samtalelektier’. Samtalelektier vil oftest være en del af førfasen/arbejdet med forforståelse, hvor elevernes eksisterende viden bringes i spil. Denne viden kan være til stede på flere sprog, og når man laver samtalelektier, får forældrene en rolle, hvor de er med til at aktivere den viden eleverne allerede har og samtidig bidrager med deres egne erfaringer inden for et emne. Det kan foregå sådan her, men kan gøres i mange varianter og med forskelligt indhold: 

• Eleverne præsenteres for det emne, der skal arbejdes med
• Som en del af introduktionen præsenteres de spørgsmål, som der skal samtales om hjemme, f.eks. Emnet’ Højde, længde og bredde’ og spørgsmålene: Hvem er højest i vores familie? Hvor højt er vores højeste møbel? Oversæt ordene ‘høj, lang, bred’ og ‘højde, længde og bredde’ til andre sprog I kender’ 
• Eleven klædes på til hvordan svarene bringes retur, f.eks. på et udleveret ark, og får måske et målebånd med hjem
• I klassen arbejdes med forforståelse med udgangspunkt i de svar, eleverne bringer med til undervisningen
• Eleverne har haft mulighed for at aktivere deres modersmål og er klædt på til at indgå i samtaler i klassesammenhæng
• Forældrene har fået indblik i hvordan der arbejdes i undervisningen og har en oplevelse af, at deres sprog og deres viden har relevans for undervisningen

Læs evt. mere i bogen ‘Nyankomne elever i skolen’ (Daugaard, Jensen og Søndergård Kristensen), Kvan 2018.

I forhold til forældrenes deltagelsesmuligheder, er det også væsentligt at være tydelig omkring skolens vurderingspraksis. I nogle skolekulturer er der karakterer på stort set alle klassetrin, og tests kan være noget, man består eller ikke består og kan f.eks. have betydning for, om man rykker videre til næste klassetrin. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre, at en sproglig eller faglig vurdering er et værktøj for læreren til at målrette sin undervisning.

Deltagelsesmuligheder ift. hverdag og praktik

Skolen har en række forventninger til forældrene, og det tillægges stor værdi, at forældrene lever op til disse forventninger. Nogle forventninger vil man automatisk være tydelige omkring, mens andre måske forbliver uudtalte. De typiske forventninger kunne f.eks. være, at forældrene bakker op om at deltage i skolens og klassens sociale miljø. Her forventer skolen sandsynligvis, at man understøtter initiativer såsom private børnefødselsdage, deltagelse i forældrerådet, at man inviterer legegruppen hjem efter tur, sørger for at eleverne får lavet individuelle legeaftaler i fritiden etc. Det kunne også dreje sig om mere praktiske ting, såsom at garderoben er forsynet med det rette skiftetøj efter sæsonen, eller at man læser med på AULA og handler på de beskeder, man får. Her bør man forholde sig til, om forventningerne til forældrene er tydelige og gennemsigtige, også for de forældre, der har gjort deres skoleerfaringer i en anden skolekultur. Beskriv tydeligt hvad der forventes, hvad det betyder for klassens og elevens hverdag at forældrene varetager disse ting – og overvej hvordan og hvornår informationen skal gives. Er det på skrift, mundtligt, i billeder? Har nogle familier brug for informationen via en tolk/oversættelse, eller finder de selv en vej hvis de modtager skriftlige informationer på dansk? Skal der være intro til AULA med deltagelse af tolk? Træder man ind i en ukendt skolekultur, kan der være overvældende mange informationer at forholde sig til, og det hele skal ikke nødvendigvis komme på én gang. 

Deltagelsesmuligheder ift. forældremøder og skole-hjem samtaler

Anvendelse af tolke er for mange flersprogede forældre en forudsætning for, at de kan være deltagende og få udbytte i mødesammenhæng. Møderne rummer dels en masse information fra skole til forældre, dels er de en mulighed for dialog mellem skole og hjem. Ikke mindst er det bl.a.. på forældremøder, at forældrene møder hinanden og får mulighed for at skabe et klassefællesskab. Derfor er der brug for, at alle forældre kan forstå og blive forstået. Læs mere om brug af tolke under ‘Obligatorisk’ i denne handleplan. 

Det er vigtigt at overveje, hvordan møderne tilrettelægges, og at være tydelig omkring mødets formål over for forældrene. 

Skole-hjem-samtale, overvej f.eks.: 

• Er det skole eller forældre, der skal starte med at tale? Det er værdifuldt at få indblik i, hvad forældrene er optagede af i forbindelse med deres barns skolegang. Det kunne også være eleven, der starter med at beskrive, hvad der er arbejdet med i et fag, og hvad eleven har fået ud af et givent forløb. 
• Sæt ekstra tid af til samtaler, hvor der bruges tolk; det tager længere tid, når samtalen skal tolkes. 
• I starten kan et samarbejde kalde på hyppigere møder, hvor man mødes om det der går godt, for at give forældrene erfaringer med en dialogisk samarbejdsform mellem skole og hjem.
•  Vær nysgerrig og spørg forældrene, hvis du undrer dig over noget eller er i tvivl om noget vedr. deres barn, familiens baggrund, kultur og religion, i stedet for selv at komme med svar.
•  Vær opmærksom på og respektér, at ikke alle forældre har lyst til at tale om de oplevelser, de har med sig. Denne viden er ikke en forudsætning for, at man kan hjælpe barnet i trivsel.

Forældremøder, overvej f.eks.:

• Hvordan bliver forældrene aktive i forældremøderne? Prøv f.eks. pyramiden (se afsnittet ‘Flersprogethed som en ressource’), så alle får mulighed for at tænke sig om på stærkeste sprog, før de taler i par og til sidst i plenum.
• Kan der arbejdes med et tema i mindre grupper? Måske kommer flere forældre til orde i en sådan sammenhæng end hvis der kun tales i plenum.
• Hvis der anvendes tolke, så italesæt det ved mødets start. Så er alle forældre klar over, at der skal gives tid til oversættelse, og at den ‘summen’ man hører undervejs i mødet ikke kommer fra forældre, der taler uden respekt for det der foregår fælles.

Se evt. filmen ‘Fra Hamids mor’, hvor flersprogede forældre sætter ord på det at være forældre i dansk skolesammenhæng. Filmen kan lånes på biblioteket.

Læs evt. ‘Guide til bedre skole-hjem samarbejde med nydanske forældre’. Guiden kan downloades her

PPL tilbyder support ift. flersprogede elever. Supporten defineres i et samspil mellem lovgivningsmæssige og kommunale rammer samt skolens ønsker og behov. Supporten kan f.eks. være: 

På skoleniveau (generel indsats):

Support ift. at styrke det organisatoriske og strategiske arbejde med dansk som andetsprog. F.eks. understøttelse til at styrke den lokale ressourcepersons rolle og skriftliggørelse af principper for vedkommendes samarbejde med kollegaer i alle fag, styrkelse af forældresamarbejde med flersprogede forældre eller overblik over skolens flersprogede elever og prioritering af tildelte ressourcer. 

På klasse-/teamniveau (fokuseret indsats):

Support ift. at styrke teamets viden om og arbejde med klassens flersprogede elever, således at eleverne møder et flersprogsvenligt læringsmiljø i alle fag.

På elevniveau (specialiseret indsats):

Inddragelse af PPL, f.eks. når den dansksproglige progression er langsom, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt eleven er ordblind eller har andre udfordringer, der påvirker den generelle faglige udvikling. Selvom der ønskes en indsats på elevniveau, vil samarbejdet ofte også involvere teamet omkring klassen, således at der arbejdes med det generelle læringsmiljø i klassen.

PPL kan også inviteres ind i en situation, hvor forældresamarbejdet er udfordrende.

Support gennem faglige netværk:

PPL varetager tre faglige netværk, som henvender sig til flersprogsområdet

• Netværk for lærere, der varetager basisundervisning i dansk som andetsprog – fire årlige møder.
• Netværk for ressourcepersoner ift. supplerende undervisning i dansk som andetsprog – fire årlige møder. Dette netværk henvender sig både til skoler med en stor og med en mindre andel af flersprogede elever.

Enkelte af netværksmøderne kan være fælles for begge netværk eller fælles med netværk for skriftsprog. Der afholdes endvidere en årlig Literacydag. Ved arrangementer på tværs af netværk foretages en vurdering af, hvad der er relevant for netværket for basisundervisning.

• Netværk for ledelse på modtagerskoler – tre til fire årlige møder, aftales med deltagerne. 
  

Henvendelse kan ske til flersprogskonsulent Maria Ellehus Nielsen mni@silkeborg.dk
eller flersprogsvejleder Mai Egeris Andersen mea@silkeborg.dk

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som leder

• Har du overblik over hvor mange flersprogede elever der er på skolen, og hvordan de fordeler sig på klasser og årgange?
• Har skolens ressourceperson(er) i dansk som andetsprog formelle kompetencer i dansk som andetsprog? Hvis ikke, hvad er så næste skridt for at opbygge kompetencer internt på skolen?
• Har du et løbende samarbejde med skolens ressourceperson(er) i dansk som andetsprog? Forholder I jer sammen strategisk til, hvordan ressourcer til dansk som andetsprog prioriteres og fordeles blandt skolens flersprogede elever? 
• Er der tydelige rammer for DSA-ressourcepersonens opgaver, herunder hvordan samarbejdet foregår mellem ressourceperson, faglærere og pædagoger? Er samarbejdet tilrettelagt, så det afføder øget viden og erfaringer hos skolens medarbejdere?
• Har skolens DSA-ressourceperson(er) en plads i PLC eller andre centrale udviklingsfora, hvor der arbejdes med sproglig udvikling i skolens fag/fritidssammenhæng? 
• Hvordan arbejder du for, at elever og forældre oplever, at kulturel og sproglig diversitet anerkendes og har værdi?
• Hvordan arbejder du for, at alle forældre kan blive deltagende i skole-fællesskabet, uanset baggrund og sproglige forudsætninger?
• Deltager skolens ressourceperson i det kommunale netværk for supplerende undervisning i dansk som andetsprog? I hvilken sammenhæng deles viden og erfaringer vedkommende får der?
•  For modtagerskoler: Deltager en repræsentant for modtagelsesklasserne i det kommunale netværk for basisundervisning i dansk som andetsprog? I hvilken sammenhæng deles viden og erfaringer vedkommende får der?

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som ressourceperson

• Samarbejder du løbende med din ledelse, f.eks. om status ift. skolens flersprogede elever og prioritering af din tid, så I er enige om, hvem der er indsatser omkring og hvordan?
• Har du et tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner på skolen ift. arbejdet med sprog?
• Hvordan tilrettelægger du samarbejdet med dine kollegaer, så du hjælper dem til at få flere kompetencer ift. flersprogede elever?
• Ved dine kollegaer hvornår og hvordan de kan bede dig om hjælp?
• Er du i dialog med dine kollegaer om hvordan I tilrettelægger det gode skole-hjemsamarbejde vedr. skolens flersprogede familier? 
• Hvordan arbejder du for at skabe sprogudviklende læringsmiljøer i almenundervisning/fritidssammenhæng?
• Hvordan bidrager du til, at alle forældre og elever mødes anerkendende og at sproglig og kulturel diversitet anses som noget værdifuldt?
• Deltager du eller en kollega i det kommunale netværk for supplerende undervisning i dansk som andetsprog?

Følgende spørgsmål kan være punkter til refleksion for dig som fagprofessionel

• Har du kendskab til, hvad der særligt kan udfordre flersprogede elever i netop dit fag? 
• Arbejder du bevidst med sproget i dit fag? 
• Samarbejder du med dine kollegaer for at skærpe arbejdet med sprog i dit fag? Hvornår og hvordan?
• Har du været i dialog med skolens dsa-ressourceperson i forbindelse med din undervisning?
• Hvilke didaktiske greb anvender du, for at klassens flersprogede elever får øgede deltagelsesmuligheder? 
• Hvordan anerkender og inddrager du flere sprog i undervisningen?

• Hvad har du særligt fokus på, når du skal tilrettelægge dine skole-hjemsamtaler med flersprogede familier?
• Hvordan strukturerer du dine forældremøder, så de flersprogede forældre har mulighed for at forstå og deltage aktivt?
•  
• Hvordan klæder du de flersprogede familier på til selv at opsøge og finde hjælp, når behovet opstår? Hvordan kommunikerer du med de flersprogede forældre? Er der behov for at differentiere mellem hvor og hvor ofte der kommunikeres? (f.eks. kontakt via AULA, sms, telefonopkald mv.)