At skabe sammenhæng i den sprogpædagogiske praksis i de overgange børnene møder fra hjem til dagpleje/ vuggestue, fra dagpleje/vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole, er vigtigt for børnenes sproglige udvikling, for deres følelse af mestring og for deres mulighed for at bygge videre på noget, de allerede kan.

Det er vigtigt, at vi som fagprofessionelle skaber og styrker denne sammenhæng. Man kan også sige, at der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets mulighed for og evne til at erobre ’det nye’. Det er således de voksnes ansvar – både ledere, dagplejere, pædagoger, børnehaveklasseledere og forældre – i fællesskab at skabe rammer og indhold, der sikrer, at alle overgange foregår mest hensigtsmæssigt.

Når det lykkes at skabe gode og trygge overgange i børnenes liv, er der større sandsynlighed for, at børnene vil opleve succes i den nye sammenhæng. Dette er især afgørende for de børn, der har mest brug for et systematisk, sprogligt fokus.

Handleplan for sprog

Hvis der på baggrund af Sprogtrappen 0-3 eller Sprogvurdering 3-6 har været behov for sprogindsats er der oprettet en handleplan for sprog (fokuspunkt i H&H) med beskrivelse af de sproglige indsatser, der har været fokuseret på i hjem og dagtilbud.

Handleplan for sprog (fokuspunkt i H&H) skal forblive aktiv i overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave samt fra børnehave til skole, hvis den vurderes at indeholde relevante oplysninger om barnets sproglige baggrund og progression.

Overgangsskema

Hvis familien har modtaget Sproggaven ved 8 måneders alderen af sundhedsplejersken, ved 2 års alderen i dagpleje/vuggestue eller ved 3 års alderen i børnehaven, skal det noteres i overgangsskemaet til barnets næste fase, så modtagende dagtilbud eller skole kan tage udgangspunkt i barnets sproglige ressourcer og bygge videre på den sproglige indsats.

Fra børnehave til skole

Ifølge Silkeborg Kommunes Flowchart for overgang fra børnehave til skole, samarbejder skoleledelse og institutionsledelse om overgangssamarbejdet – herunder også sprog.

Se flowchart her

• I april/maj afholdes et samlet overleveringsmøde mellem pædagoger (BH) og lærere/pædagoger (SFO/skole) med fokus på den samlede børnegruppe med henblik på klassedannelse. Den sprogansvarlige og læsevejlederen inddrages i overgangen. Institutionsleder/daglig leder indkalder.

Fokusområder i forhold til sprog kan være:

• samarbejdet omkring den sprogpædagogiske praksis i overgangen fra børnehave til skole for den samlede børnegruppe
• overlevering af viden og sprogdata i forhold til børn med behov for særlige indsatser
• overlevering af viden med henblik på klassedannelse

• I oktober/november afholder skoleledelse og institutionsledelse (primære overgangs-samarbejdspartnere møde vedrørende overgangssamarbejdet inklusive sprogvurderinger med henblik på strategiske drøftelser omkring fremtidige fælles indsatser mellem dagtilbud og skole.

(Se inspirationspunkter til drøftelser omkring sprog i overgangen fra dagtilbud til skole under overskriften Sprog i overgang fra børnehave til skole).

Sprog i overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue

Det er væsentligt at være opmærksom på, at forældrene har en særlig vigtig position i forbindelse med barnets sproglige og kommunikative udvikling og at de derfor får god mulighed for at dele deres overvejelser og evt. bekymringer i forbindelse med opstart i vuggestue/dagpleje.

Brug eventuelt Sprogtrappens første trin som udgangspunkt for en snak med forældrene om barnets sproglige og sociale udvikling.

• Er barnet begyndt på turtagning med ansigt, smil, mimik?
• Hvordan pludrer barnet?
• Udviser barnet interesse for genstande og personer?
• Gentager barnet egne og andres lyde eller ansigtsmimik?
• Er barnet begyndt at anvende kommunikativ gestik?
• Bruger barnet ansigt/hænder/krop som kommunikativt redskab til kontakt og samspil?

Hvis familien har modtaget Sproggaven fra sundhedsplejen er det også et godt udgangspunkt i snakken om barnets sproglige udvikling.

Sprog i overgang mellem stuer og dagtilbud

Ved overgang fra dagpleje/vuggestue til det nye læringsmiljø i børnehaven eller imellem stuer i dagtilbuddet kan det være en god idé at arbejde med genkendelighed i børnehøjde. Det kan være i form af de aktiviteter, som børnenes inviteres ind i, og det man er sammen om, fx konkrete sange og bøger, som bliver sunget og læst både før og efter overgangen.

Det kan også være ved, at barnet får en form for overgangsobjekt med sig, enten hjemmefra eller fra det læringsmiljø, det nu forlader. Det kan være en tryghedsskabende ting eller fotos m.m.

Sprog i overgang fra børnehave til skole

For at sikre, at det enkelte barn føler sig kompetent ved mødet med skolen, og at der videreudvikles på de kompetencer, barnet allerede har, anbefales det, at skole og børnehuse arbejder tæt sammen om at skabe læringskontinuitet og sammenhæng i det, der arbejdes med i børnehuse og skole. Dette indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis i børnehuse og skole drøftes.

Sammenhæng, genkendelighed og kontinuitet

I 2019 er der foretaget en undersøgelse af den sprogpædagogiske praksis i overgangen mellem børnehave og skole af Lene Bejer Damgaard og Line Tingholm i blandt andet Silkeborg Kommune. Her fremhæves bl.a. nedenstående punkter, som man med fordel kan arbejde med på samme måde på tværs af børnehave og skole: 

• Måden at arbejde med fortælling, fx ved at rammesætte børnenes fortællinger på samme måde med fortællekort.
• Måden at arbejde med højtlæsning.
• Måden at snakke om dagen i dag, gerne understøttet af noget visuelt, der er genkendeligt.
• Fokus på bogstavers navn, lyd og form i børnehaven er godt, men det er mindst lige så vigtigt at arbejde med opmærksomhed og nysgerrighed på sprog og skriftsprog ved at arbejde med dialogisk læsning, rim, remser og sange, at lytte efter lyde, opbygning af ordforråd osv. Når man taler om bogstaver, er det en fordel, at der er genkendelighed i måden, man taler om dem på i børnehave og skole. Dvs. at man snakker om L som i Løve begge steder og ikke L som i Løve det ene sted, og L som i Lagkage det andet sted.
• Det er en god ide med overgangsmarkører, dvs. ting der går igen. Det kan fx være udvalgte sange, spil og bøger, der anvendes både i børnehaven og 0. klasse.

Læs mere om projektet her:

• https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/107140308/0_14_artikel_om_overgangen_fra_b_rnehave_til_b_rnehaveklasse_2019.pdf 

• https://videnomlaesning.dk/media/3633/28_line-thingholm.pdf 

Som eksempel kan nævnes Sølystskolen, som i en længere årrække har haft et samskabende samarbejde med de 4 tilhørende daginstitutioner, hvor der arbejdes med fælles besluttede overgangsmarkører og læringskontinuitet (metoden til at arbejde med indholdet går igen fra børnehave til skole):

• Børnene har i slutningen af børnehaven udfyldt en resurseblomst med enten forældre eller pædagog, som de har med i skole, og som inddrages i skolen. 
• Der arbejdes med udvalgte rim og remser i slutningen af tiden i børnehaven, som der ligeledes arbejdes med i starten af 0. kl.  
• Dialogisk oplæsning af udvalgte børnebøger i slutningen af børnehaven, og de samme børnebøger anvendes til dialogisk oplæsning i de første uger i 0. kl.
• Udvalgte fortællekort anvendes både i børnehaven og i 0. kl. Titel og symbol på fortællekort går igen. Se billede nedenfor. 
• Troldeopera: Fælles aktivitet i samarbejde med Den kreative Skole i maj hvert år (for 0. kl. og førskolebørnene fra børnehaverne). Sølystskolen og institutionerne i Alderslyst har sammen udviklet nogle tilhørende materialer, der arbejdes med op til og bagefter.

En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at der i sådan et samskabende samarbejde er brug for en tovholder, ligesom der er brug for at aftalerne, deres formål og udførsel, skrives ned og fastholdes. Desuden er dette samarbejde dynamisk, og justeres hvert år en lille smule ved samarbejdsmøder. 

Billede af fortællekort, som bruges som stillads til at lave en personlig fortælling (lavet af Sølystskolen og institutionerne i Alderslyst)

Klik her for at se PDF med flere billeder på ovenstående samarbejde i overgangen mellem børnehave og skole i Alderslyst.

Hvad der konkret fokuseres på sprogligt, kan se forskelligt ud fra skoledistrikt til skoledistrikt. Samarbejdets indhold defineres lokalt. Her er det en væsentlig pointe, at samarbejdet bør rette sig mod begge læringsmiljøer. Der kan være en tendens til, at man fokuserer på det børnene skal til at igang med – skolen og det nye. Men for at man kan skabe en kontinuitet for børnene, er der også brug for at have kendskab til det læringsmiljø, de kommer fra, så man kan referere tilbage og børnene kan få en oplevelse af at kunne bruge de erfaringer, de allerede har. 

Nedenfor er nogle dialogspørgsmål som kan bruges i drøftelser mellem børnehave og skole i forbindelse med den videre udvikling af overgangssamarbejdet.

• I hvilke sammenhænge har børnene brug for kontinuitet i de sproglige læringsmiljøer fra børnehave til skole?
• I hvilke sammenhænge skaber det god udvikling for børnene at møde nye sproglige læringsmiljøer i skolen?
• Hvordan skaber vi mulighed for, at det børnene allerede kan og ved forbindes med det nye, de skal lære?
• Hvad forstår vi ved begrebet skoleparathed og den børneparate skole/den skoleparate børnehave?
• Hvordan kan vi tænke relevante konkrete overgangsobjekter ind i vores overgangspraksis?
• Hvordan inddrager vi børneperspektivet i samarbejdet omkring overgangen?
• Hvordan inddrager vi forældrene i samarbejdet om overgangen?
• Hvordan kan vi bruge den naturlige sammenhæng, der er imellem læreplanstemaet Kommunikation og Sprog fra børnehaven og de sproglige kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, i overgangssamarbejdet?
• Hvordan bruger vi data omkring børnene i overgangen fra børnehave til skole? (Silkeborg Kommunes Flowchart for overgang fra børnehave til skole)
• Hvordan kan vi dele viden om de sproglige erfaringer, børnene har med sig, og de betingelser, børnene har for at deltage i børnefællesskabet?

Læs mere om overgange: 

Fra børnehave til skole – med sproget i fokus

EMU Forskning g viden: Styrkede overgange

Talehørekonsulenten og flersprogsvejlederen fra PPL tilbyder support i forbindelse med overgangssamarbejdet og i forhold til at omsætte data fra børneprofilen til praksis i læringsmiljøerne.

Forældresamtykke

Opmærksomhed på, at forældrene skal anmodes om samtykke på barnets side i Hjernen og Hjertet i forbindelse med overgang fra sundhedspleje til dagpleje/vuggestue, fra dagpleje/vuggestue til børnehave, samt fra børnehave til skole. Samtykket sikrer, at børneprofilen, der indeholder overgangsskema og aktive fokuspunkter, følger med barnet ind i den næste fase.

I overgangen fra børnehave til skole skal samtykket fra forældrene indhentes senest 15.05. da skolen fra denne data kan kigge ind i børneprofiler for deres kommende skolestartere.

Opmærksomhed på at skabe rammer for at sprogdata og viden fra overgangsskemaer og øvrigt overgangssamarbejde omsættes i praksis i de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddet.

Vejledning til at trække en områderapport og en daginstitutionsrapport fra H&H findes her 

Se afsnittene Obligatorisk og Anbefalinger

Børneprofil

Orientere sig i barnets børneprofil i forbindelse med overgang til ny fase eller stue i dagtilbuddet.

Opmærksomhed på at sprogdata og overgangsskemaer fra børneprofilen omsættes i praksis i de nye sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddet.

Talehørekonsulenten og flersprogsvejlederen fra PPL tilbyder support i forbindelse med overgangssamarbejdet og i forhold til at omsætte data fra børneprofilen til praksis i læringsmiljøerne.