Opmærksomheder vedr. vurderingspraksis 8. kl.

I 8. kl. gennemføres Folkeskolens nationale færdighedstest i læsning i efteråret. Derudover er det obligatorisk at gennemføre en staveprøve i 8. kl., men skolen bestemmer, hvilken staveprøve man ønsker at anvende. 

De obligatoriske test ligger i efteråret, da testresultaterne hermed kan anvendes som et formativt værktøj, dvs. som afsæt for hvad klassen og den enkelte elev har brug for at arbejde med i løbet af skoleåret.

Det er ligeledes obligatorisk, at den enkelte skole har en lokal procedure for, hvordan man får analyseret, formidlet og anvendt data fra vurderingspraksissen tværfagligt. Den anbefalede praksis indeholder en danskfaglig tolkning af data mellem dansklærer og læsevejleder og derefter en sproglig og skriftsproglig konference med deltagelse af hele teamet. Det er vigtigt at have en procedure for dette arbejde, da der ellers er en risiko for, at vurderingspraksissen ikke udlever sit fulde potentiale. 

FNFT i læsning

FNFT i læsning består af to dele, der fokuserer på henholdsvis tekstforståelse og afkodning. Formålet med at teste i tekstforståelse er at give indsigt i elevers forståelse af tekster, de kan møde i skolen og i hverdagen. Afkodning af de enkelte ord er af afgørende betydning for elevernes tekstforståelse. Derfor testes afkodning også i Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning.

I afdækningen af tekstforståelse i 8. kl. stilles der en række multiple choice-spørgsmål til fiktionstekster og sagtekster, som eleverne skal læse. 

Testen i tekstforståelse afdækker følgende fire centrale delprocesser, som siger noget om den samlede tekstforståelse:

• At kunne identificere ideer og informationer udtrykt direkte i teksten (læse på linjerne)
• At kunne fortolke og/eller forstå ideer eller informationer i dele af teksten (læse mellem linjerne)
• At forstå det overordnede budskab eller den overordnede mening i teksten (læse bag linjerne)
• At kunne reflektere over og vurdere tekstens form og indhold (sammenhængen mellem en teksts indhold og dens form og udtryk)

I 8. kl. tager testen i tekstforståelse 55 min.

FNFT i 8. klasse afdækker afkodning ved, at eleverne skal vælge rigtige ord. I hver opgave er der 8 ord, hvoraf 5 ord er rigtige ord og 3 ord er nonord/vrøvleord. Opgaverne er udformet, så nonordene/vrøvleordene ligner rigtige, danske ord. På den måde vil det kræve en præcis afkodning kun at vælge de rigtige ord.

Eleverne skal løse så mange opgaver som muligt korrekt på 4 minutter. 

Læs mere om de færdigheder, der undersøges i FNFT bl.a. delprocesser i tekstforståelse her.

Staveprøve

At gennemføre en staveprøve giver et mere nuanceret billede af elevernes skriftsproglige udvikling, hvorfor det er et godt og vigtigt supplement til en læseprøve. En samlet bekymring for en elevs skriftsproglige udvikling kan blive mindre eller vokse, når man udover en læseprøve også har et øjebliksbillede af elevens kompetencer i stavning. Herudover skal naturligvis inddrages den øvrige viden, man har om den enkelte elev fra undervisningen. 

Det er vigtigt, at elevernes staveudvikling følges, og at staveprøvernes resultater anvendes til at kvalificere og målrette undervisningen. Man kan i staveprøverne få blik for, hvilke staveregler eleverne har brug for at arbejde mere med.  

Vedrørende valg af staveprøve til 8. kl. kan anbefales Hogrefes Staveprøve 4 fra Skriftsproglig Udvikling, som gennemføres digitalt og er selvrettende. Denne staveprøve bør foretages sep./okt., da det er her, normerne er indsamlet. Et andet godt bud er ST-prøverne, som er en lidt mere omfangsrig staveprøve, men som kan gennemføres digitalt, og som dermed er selvrettende. Fordelen ved ST-prøven er, at den er meget grundig og analyserer stavefejlene i flere fejltyper, end staveprøverne fra Skriftsproglig Udvikling gør. Det vil på 8. årgang være naturligt at vælge ST8, hvis man som skole ønsker at anvende en ST-prøve. Normerne til ST8 er indsamlet blandt elever i 8. klasse i hhv. efterår og forår. Man kan også vælge i 8. klasse om efteråret at tage ST7. Den prøve kan vise, om eleverne har lært det i de foregående år, som er en forudsætning for dette års undervisning til forskel fra ST8, der viser, hvad klassen og den enkelte skal arbejde med i det kommende skoleår.

Det er en stærk anbefaling, at valg af staveprøve tages på skoleniveau af ressourcepersoner og ledelse og at valget går igen fra år til år, således at det er lettere at følge progressionen.

Ordblinde elever

De ordblinde skal naturligvis anvende deres LST ved gennemførsel af vurderingspraksissen.

Test af flersprogede elever

Man skal basere sine forventninger til en flersproget elev på, hvordan eleven klarede sig på forudgående test. Man kan ikke nødvendigvis forvente, at de ligger på eller over normen. Det er vigtigt at kigge på elevens egen progression. Der er udviklet et værktøj, som indeholder en række udsagn, der kan hjælpe os til at få øje på og følge den flersprogede elevs udvikling på dansk.
Find skemaet her

Observationsredskab – sproglige kompetencer

Når skolen finder det nødvendigt at være undersøgende på en elevs sproglige kompetencer, kan de fagprofessionelle bruge et observationsredskab. Skemaet kan bidrage med nye forståelser af elevens sproglige kompetencer og dermed danne baggrund for tiltag og beskrivelse af disse i elevhandleplanen. Skemaet udfyldes af lærerteamet og er bygget op omkring udsagn inden for 7 forskellige sproglige delområder. Typen og graden af sproglige udfordringer kan variere og kan komme til udtryk i ét eller flere delområder. Observationsredskabet er også oprettet som skabelon i Aula og kan gemmes direkte i sikre filer.

Find skemaet her

Fokus på de sproglige læringsmiljøer

I forbindelse med analysen af klassens testresultater kan det være relevant at kigge på de sproglige læringsmiljøer klassens elever indgår i. Har eleverne gode muligheder for at udvikle sig sprogligt i fagene? Der er udviklet et Værktøj til dialog om stærke sproglige læringsmiljøer med udsagn, der omhandler det stærke sproglige læringsmiljø – som den enkelte lærer eller et team af fagprofessionelle kan arbejde med, lade sig inspirere af og tænke ind i de didaktiske strukturer i fagene. Udsagnene kan medføre, at man får øje på områder, hvor der kan skabes et stærkere sprogligt læringsmiljø. Laver man ændringer, er det interessant at holde øje med, hvordan eventuelle ændringer kommer eleverne til gavn.
Find værktøjet her.