Opmærksomheder vedr. vurderingspraksis i 0. kl.

Det er obligatorisk at gennemføre klassetesten fra Sprogvurdering 3-6 i uge 38-41 i 0. kl. Derudover er det kommunalt vedtaget, at det er obligatorisk at lave Risikotest for ordblindhed med alle elever i slutningen af 0. kl., og ikke kun med de elever, der er i skriftsproglige udfordringer, som er kravet fra det nationale evaluerings- og bedømmelsessystem. 

Sprogvurdering

Overført data fra dagtilbud: Det er vigtigt at anvende den data, der overgår fra dagtilbud. Der er en overgangsbeskrivelse for alle børn i Hjernen og hjertet, og for de elever, der er sprogvurderet, kan man se deres resultat herpå (hvis forældrene har givet samtykke til overførsel af data).
For de elever der landede i særlig eller fokuseret indsats på sprogvurdering i dagtilbud, er der udviklet en sproghandleplan ved overgang til skole. Dette bør børnehaveklasseleder og evt. også en ressourceperson og en ledelsesrepræsentant sætte sig ind i, inden eleverne starter i 0. kl. Man har adgang til denne data fra d. 15. maj, inden eleverne starter i 0. kl. Når sprogvurderingen i 0. kl. er gennemført, er det i analysen af elevernes resultater også relevant at skele til, om der blev lavet sprogvurderinger i dagtilbud, og i så fald hvordan eleven klarede sig der. Der skal holdes øje med elevernes progression.

Opfølgning på sprogvurderingsresultaterne på klasseniveau

Sprogvurderingsresultaterne på klasseniveau giver skoleleder, læsevejleder og børnehaveklasseleder et indblik i elevgruppens sproglige og skriftsproglige forudsætninger ved skolestart og danner grundlag for at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning af eleverne i løbet af 0. kl. De elever, der er udfordrede på Sprogvurderingen har brug for mere tid til og flere gentagelser af de skriftsproglige aktiviteter i 0. kl., og dette bør tænkes ind som et supplerende tiltag/holddeling til denne gruppe elever allerede fra efterårsferien i 0. kl. 

Ift. hver enkelt elevs resultat på klassetesten er det vigtigt at være opmærksom på, at sprogvurderingens klassetest er køns- og aldersnormeret. Dvs. at den er normeret på drenge og piger for sig, og i alderen 5,9 til 6,9 med månedsintervaller. Dvs. at resultatet for en dreng på 6,2 år, holdes op imod en norm for andre drenge på præcis 6,2 år. Og resultatet på en pige på 6,8 år holdes op imod en norm med andre piger på præcis 6,8 år. Det betyder også, at fx en dreng på 6,11 år sammenholdes med andre drenge på 6,9 år – da normeringen ikke går længere op. 

Efter sprogvurderingen bør skolen afholde en klassekonference med deltagelse af børnehaveklasseleder, læsevejleder, evt. pæd. leder, og her opfordres til også at invitere både skolens tale-hørekonsulent og evt. læsekonsulenten, da de kan kvalificere den kommende indsats samt understøtte overførsel af viden om elever, der har modtaget forløb ved talehørekonsulent i dagtilbud. Konferencen giver mulighed for en fælles drøftelse og planlægning af det videre arbejde med elevgruppen.

Opfølgning på sprogvurderingsresultaterne på elevniveau

Elever, der er udfordrede i klassetesten, bør undersøges yderligere for at sikre en målrettet indsats. Derfor anbefales det, at skolen afdækker de elever, der placerer sig i særlig og/eller fokuseret indsats yderligere med den individuelle del af Sprogvurdering 3-6. Det er især aktuelt for de elever, som er udfordret på mere end én af de fire deltest i klassetesten. Der er en stor opfordring til, at man sammen med tale-hørekonsulenten på den efterfølgende konference laver en individuel vurdering af, hvad der er den bedste opfølgning for den enkelte elev i særlig og fokuseret indsats. Den individuelle sprogvurdering finder sted efter klassetesten, men senest 1. december i 0. kl., hvis man ønsker at sammenligne resultatet med normen. 

Man kan ikke sammenligne resultater på klassetesten og den individuelle sprogvurdering direkte: 
Normeringen af den individuelle sprogvurdering adskiller sig fra normeringen af klassetesten, da den individuelle sprogvurdering ikke er køns- og aldersnormeret. Der er blot en norm for elever (uanset alder og køn) i september i 0. kl. Dette betyder, at resultaterne på henholdsvis klassetesten og den individuelle sprogvurdering ikke kan sammenlignes direkte, da de ikke vurderes på samme grundlag. Klassetesten fortæller, hvordan en elev klarer sig sammenlignet med andre elever med samme køn og alder. Den individuelle sprogvurdering fortæller, hvordan eleven klarer sig ift. andre elever i september i 0. kl. 

Men den individuelle sprogvurdering er god, fordi den tester elevens sproglige færdigheder og udfordringer på flere delområder, end klassetesten gør.

Læs mere om afvikling af Sprogvurdering i 0. kl. på VSL’s hjemmeside – ‘Sprogvurdering i 0. kl. – Procedurebeskrivelse’. 

Revurdering i foråret

Det kan være relevant at reteste hele klassen eller en gruppe af elever (dem, som placerede sig i særlig og/eller fokuseret indsats i klassetesten i begyndelsen af 0. kl.) for at undersøge effekten af en indsats. Til retestning anbefales det, at man anvender klassetesten, da den normering egner sig bedst til anvendelse i foråret. Dog skal man have for øje, at er eleverne man retester med klassetesten meget ældre end 6,9 år – så skal resultatet fortolkes forsigtigt. Har man lavet den individuelle sprogvurdering i efteråret med udvalgte elever, kan det også være den, man gentager som retest i foråret, man skal blot være opmærksom på primært at kigge på elevens egen progression og ikke tolke for meget på, at en placering i generel indsats betyder, at eleven er på alderssvarende niveau – da den norm er fra september i 0. kl. 

Risikotest for ordblindhed

Fra skoleåret 22/23 er det i det nationale evaluerings- og bedømmelsessystem blevet obligatorisk at gennemføre Risikotesten for ordblindhed med elever i 0. kl. eller 1. kl., der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder.
I Silkeborg Kommune er det blevet besluttet, at det er obligatorisk at gennemføre den indledende del af Risikotest for ordblindhed med alle elever i slutningen af 0. kl. Det anbefales desuden at gennemføre den igen i slutningen af 1. kl. med de elever, der gik videre til deltest 3 i 0. kl. eller man på baggrund af hverdagens undervisning og observationer er bekymret for elevens udvikling i afkodning.

Fordelene ved at gennemføre den med alle elever i slutningen af 0. kl. er:

• At vi med sikkerhed lever op til det nationale krav om at gennemføre Risikotest for ordblindhed med de elever, der er udfordrede.
• Det er et redskab til at evaluere alle elevers begyndende syntesedannelse og ved behov også deres bogstavkendskab. Ifølge opmærksomhedspunktet i Fælles Mål for børnehaveklassen, skal eleverne kunne genkende alle bogstavers navn, form og lyd i slutningen af 0. kl., hvilket er et rigtig godt pejlemærke. Er der elever, der er udfordrede i at tilegne sig bogstaverne, kan man bruge den sidste måned af skoleåret på at intensivere træningen, så de har bedre forudsætninger for den videre læseudvikling i 1. kl. Man kan nå at give de udfordrede elever et bogstavkursus inden sommerferien, samt sende særlige materialer til dette med hjem i sommerferien. Man kan fx anvende Bogstavkurset fra ”Sikker læsestart” af Pernille Frost, som tages med hjem til forældrene. Alternativt kan der startes op med dette bogstavkursus umiddelbart efter sommerferien.
• At indsamle data på elevernes kompetencer vedr. syntesedannelse – afkodning af enkeltord. Det giver både 0. klasses læreren noget feedback ift. elevernes skriftsproglige udvikling, ligesom det giver den overtagende 1. klasses lærer et overblik over spændet i klassen – hvem kan afkode de fleste enkeltord i testen og kan evt. gå i gang med læsetræningen med det samme, og hvem har brug for at blive mere sikker i bogstaverne og syntesedannelse, inden man går i gang med den individuelle læsetræning. Dette er årsagen til, at vi skal gennemføre alle 30 ord med de dygtige elever – dvs. selvom de læser 5 rigtige ord på side 1, skal man alligevel gennemføre hele deltest 1 med dem.

Adgang til materialet og forældrebrev

Find materialerne til Risikotest for ordblindhed her – link til UVM.

Det er en analog testning, der laves individuelt med hver enkelt elev. 

Skoleledelserne har fået tilsendt brugernavn og adgangskode, men ved behov kan I kontakte læsekonsulent, Annemette Zimmermann Kristensen (azk@silkeborg.dk) eller Sprog- og skriftsprogsvejleder, Trine Munch Chapelle (tmc@silkeborg.dk) ved Videncenter for Sprog og Læsning, PPL.

Der er udviklet en kommunal skabelon til et forældrebrev til orientering inden afvikling af Risikotest for ordblindhed i 0. kl. med alle elever. Find brevet her – link til VSL’s hjemmeside

Afvikling af Risikotest for ordblindhed i 0. kl. 

Alle elever testes individuelt (tast resultater ind i H&H – i modulet: Risikotest for ordblindhed – i stedet for at anvende UVM’s excel-ark). 

De tre trin er kort beskrevet her – men den der skal gennemføre testningen rådes også til at læse Vejledningen til Risikotest for ordblindhed (særligt s. 11-15).
Find Vejledning til Risikotest for ordblindhed her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/specialundervisning/ordblinderisikotesten 

1. Alle elever: Højtlæsning af ordlister med rigtige ord. Hvis der læses under 5 ord* korrekt, går man videre til deltest 2 – bogstavbenævnelse (man går altså ikke videre til deltest 2, hvis eleven læser 5 eller flere testord korrekt). 

*Det er en kommunal anbefaling at sætte barren ved 5 ord. Fra national side er barren sat ved 1 ord (dvs. kun hvis eleven læser 0 ord korrekt, går man videre til bogstavbenævnelse). Men for at gøre nettet lidt mere finmasket, er det en kommunal anbefaling at gå videre og tjekke bogstavkendskabet, hvis eleven læser under 5 ord korrekt. 

Hvem: 0. klasses læreren eller den overtagende 1. klasses dansklærer kan afvikle trin 1 og i samme ombæring gå videre til trin 2, hos de elever der går videre hertil.    

1. De elever der går videre fra trin 1: Bogstavbenævnelse af både store og små bogstaver (benævnes gennemsnitligt 20 bogstaver eller færre, går man videre til den dynamiske test/trin 3. 

1. De elever der går videre fra trin 2: Dynamisk afkodningstest. 

1. Indlæring af et nyt alfabet
2. Læseindlæring med et nyt alfabet
3. Videre læsning med et nyt alfabet

Hvem: Læsevejlederen udfører denne test individuelt med de få elever i en klasse, der går videre til trin 3. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i testens afvikling – se bl.a. video med eksempel på afvikling af den dynamiske afkodningstest på siden med alle materialerne: https://www.uvm.dk/service/login?returnUrl=%2Ffolkeskolen%2Fviden-og-kompetencer%2Fordblinderisikotesten  

Til undervisning af elever i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder kan nævnes materialet Lyd til lyd af Pernille Olsen og Stine Torup Jensen, som er udviklet til de elever, der ved Risikotest for ordblindhed viser sig at være i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder. Lyd til lyd kan også anvendes til de elever, der på trods af et rimelig bogstavkendskab ikke har knækket det alfabetiske princip på et funktionelt lydsyntese-niveau.