Alle de sammenhænge, børn og unge befinder sig i, har potentiale til at tværesprogudviklende. Det kræver voksne, derved, hvordan sprog udvikler sig i hverdagen og i den faglige praksis, og som kender deres afgørende betydning for, at det faktisk kan ske.

I sproglige læringsmiljøer gives der rig mulighed for at høre, se og øve sig i det sprog, som er vigtigt at kunne i sammenhængen. Det kan være sproget som skal bruges omkring bordet og på legepladsen i dagtilbuddet, omkring bålet i SFO’en eller i matematik i 7. klasse. Sprog læres ved at bruge det.

Aktiviteter, der giver børn og ungemulighed for at være sprogligt aktive, eksempelvis ved at lytte, tale, læse og skrive, anses som nødvendige dele af et sprogligt udviklende miljø. Aktiviteterne indgår ikke i hverdagen kun for sprogets egen skyld, men fordi sprogets nuancer giver adgang til at lære og udvikle sig.

De sproglige læringsmiljøer er også kendetegnet ved, at de sammenhænge børn og unge bevæger sig i, bygger videre på de sproglige erfaringer, de allerede har. Dette gælder både i overgangene fra dagpleje/vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole, fra skole til videre uddannelse og ved skiftene mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Men også i hverdagens skift mellem undervisning og SFO eller mellem børnehus/skole og hjem. Den sproglige og fagsproglige udvikling er noget, som både de fagprofessionelle og forældre kan bidrage til, hvis de ved, hvad barnet eller den unge er i gang med at lære.

At skabe læringsmiljøer, der er sprogligt udviklende, er et anliggende for de voksne omkringbarnet og den unge hele vejen fra 0-18 år. Kun gennemsprogmiljøer, der har potentiale til at være sprogudviklende for alle, får alle de optimale muligheder for personlig, social og fagligudvikling.