Et trygt og stimulerende hjemligt miljø udgør et af de vigtigste elementer i børn og unges trivsel og læring. Forældrenes viden og erfaring om barnets sprog og skriftsprog er vigtig i samarbejdet om sproglig og skriftsproglig udvikling mellem hjem og skole. 

Når børn bruger sproget i samvær med andre børn og voksne, øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist. Børn lærer sprog af de mennesker, de omgås, og indtil en vis alder er det i særdeleshed af de voksne. De lærer sig det sprog, de hører, de voksne anvende – det gælder både det ordforråd og de vendinger, der kendetegner den enkelte families sprog – og de lærer sig den måde de voksne anvender sproget på, når de taler sammen, og når de taler om hændelser og oplevelser i tilværelsen. Efterhånden som børn bliver ældre, lærer de også sprog af hinanden og gennem nutidens digitale muligheder såsom gaming, sociale medier, youtube osv. Det er ikke desto mindre vigtigt at være opmærksom på, at alle voksne er sproglige rollemodeller, og forældrene har en særlig vigtig position i forbindelse med barnets sproglige og kommunikative udvikling. 

Alle forældre kan bidrage til deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling, men forældrene skal gives mulighed for at spille en aktiv rolle heri ved tydelig og gennemsigtig kommunikation mellem skole og hjem. Gennemsigtighed betyder bl.a., at de fagprofessionelle viser/forklarer forældrene om skolens arbejde med sprog, læsning og tekster. Det betyder også, at de fagprofessionelle kan vejlede forældrene i, hvad der kan understøttes med hjemme, og hvordan det kan gøres på en god måde.

I skolens samarbejde med forældre kan der med stor fordel indtænkes følgende fem aspekter, som beskrives i et Vidensnotat fra Emu.dk om skole-hjem-samarbejde: 

1. Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem:
   Et godt skole-hjem-samarbejde bygger på ligeværdige og tillidsfulde relationer, hvor forældrene anskues som en ressource i barnets opvækst. Skolen og forældrene har forskellige roller, som må være klart definerede. 
2. Lær af forældrenes viden, og sæt en klar retning for samarbejdet:
   Det er vigtigt, at skolen inddrager forældrenes viden og perspektiver og samtidig forbliver en faglig autoritet i forhold til elevens læring. 
3. Konkretisér forældrenes rolle:
   Det har betydning, at skolen tydeligt formidler til forældrene, hvad de som forældre kan bidrage med og giver dem konkrete ideer til, hvordan de kan støtte barnets læring. 
4. Differentiér samarbejdet med forældrene:
   Forældrene skal tilbydes forskellige deltagelsesmuligheder. Det kan skolerne gøre ved at variere samarbejdsformerne og tilpasse dem til forældrenes forudsætninger og behov. 
5. Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen:
   Det er vigtigt, at skolen har en fælles strategi for samarbejdet, og at ledelsen signalerer klart til lærerne og pædagogerne, at samarbejdet har høj prioritet.

Kilde: Viden om skole-hjem-samarbejde

Interne drøftelser og procedurer på skolen

Mange af de områder der er beskrevet i denne handleplan, som hørende til et godt skole-hjem-samarbejde, kræver afklaring internt på skolen og allerhelst nogle fælles procedurer. Der er lavet et oplæg til interne drøftelser herom i slides, der ligger tilgængeligt for alle skoleledelser, lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen:
Online kurser fra VSL

Strategi for sproglig og skriftsproglig udvikling i Silkeborg Kommune

I den kommunale strategi for sproglig og skriftsproglig udvikling, fremgår det, at et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene er et af grebene til at lykkes med strategiens formål om at give alle børn og unge i Silkeborg Kommune mulighed for at udvikle stærke sproglige og skriftsproglige kompetencer.

Strategien dykker nærmere ned i det under elementet, samarbejde, hvor det tydeliggøres, at indsatser skal foregå i et tæt samarbejde og i dialog med forældrene.

Folkeskoleloven

Af folkeskoleloven fremgår det, at forældrene spiller en central rolle i forhold til elevernes skolegang. Skolen skal samarbejde med forældrene om elevens læring og udvikling, forældrene skal medvirke til, at eleven bliver undervist, de skal informeres om elevens udbytte bl.a. gennem en meddelelsesbog, og skolen skal samarbejde med forældrene om at indfri folkeskolens formål. Det fremgår bl.a. af følgende citater fra Folkeskoleloven:

• §1: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” 
• § 2, stk. 3: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.” 
• § 13: ”Eleverne og forældrene skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af (nationale) test.”
• § 13 b. “Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.”

Meddelelsesbog

Meddelelsesbogen er et værktøj, der fremmer dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel. Meddelelsesbogen har erstattet elevplanen fra skoleåret 2022/23.

Meddelelsesbogen indgår som en løbende kontakt mellem elev, forældre og skole i 0.-9. klasse. Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året

Læs mere om Silkeborg Kommunes forståelse af og retningslinjer for meddelelsesbogen her: 
Link til Pædagogisk praksis – Silkeborg Kommune

Anbefalingerne i denne handleplan er lidt mindre handleanvisende end i nogle af de andre handleplaner.
Det centrale er, hvordan de fagprofessionelle møder forældrene, og skolens strategiske tilgang til forældresamarbejdet som helhed.

Mindset og motivation i forældresamarbejdet

Et godt skole-hjem-samarbejde er bl.a. kendetegnet ved at ledere, lærere og pædagoger i skolen betragter alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling.
(Vidensnotat fra emu.dk om skole-hjem-samarbejde, 2017).

Vi som fagpersoner skal tro på, at forældre har viljen til at gøre det bedste, de kan. Vi skal arbejde med forældrene som i et partnerskab, hvor tillid og inddragelse er vigtige parametre. Ved at have et ressourcesyn på forældrene kan vi fremme deres motivation for samarbejde med skolen. 

Først og fremmest kan man som fagprofessionel gøre dette ved løbende at fremhæve barnets kvaliteter over for forældrene – og man kan fremhæve forældrenes opbakning og tilgang til skolens aktiviteter som en kvalitet. Nedenfor følger nogle anbefalinger inden for forskellige temaer, som herudover kan hjælpe skolens fagprofessionelle med ovenstående.

Differentiering og rammesætning

Forældre er forskellige, og skolen skal arbejde hen imod at få alle forældre til at føle sig set og anerkendt, som dem de er. Dette kræver til en vis grad, at man differentierer i forældresamarbejdet. Dertil hører at skolen, måske mere end tidligere, også skal være opmærksom på at lade forældre vide, hvornår de har gjort det godt nok. Med den ad åre stigende forældreinddragelse i folkeskolens aktiviteter, kan der være mere usikkerhed hos forældrene ift., hvad der forventes og kræves. 

Ofte har forældre brug for rammesætning i de forskellige skolekontekster, vi inddrager dem i. Man skal som skoleledelse og fagprofessionel (lærere og pædagoger) turde guide forældre i processerne. Forældrene er ikke nødvendigvis vant til de sammenhænge, de kommer i ifm. at have et barn i skole. Ligesom vi arbejder med at give eleverne deltagelsesmuligheder, skal vi også være opmærksomme på at give forældrene deltagelsesmuligheder. Det kan fx handle om rammesætning af skole-hjem-samtalerne og andre møder, man inviterer forældrene ind til. Ved at informere og rammesætte over for forældrene inden møder, kan man ofte komme usikkerhed og frustration i forkøbet. 

En tydelig ramme kan eksempelvis omhandle:

• En dagsorden for mødet
• Kan/skal forældrene forberede sig inden mødet? Hvordan?
• Husk at skabe plads til dialog og undgå envejskommunikation. Tydeliggør for forældrene på forhånd, hvornår på mødet de kan komme på banen med deres synspunkter, så de eksempelvis ikke sidder og gemmer det til sidst – hvor tiden egentligt er gået. 
• Vær tydelig i, hvornår I omtaler en god ide til, hvad man kan gøre hjemme med barnet, og hvornår I beskriver en forventning til, hvad der bør ske derhjemme. 
• Lav klare aftaler med forældrene om eventuel opfølgning. Hvornår og hvordan følger vi op på dette, og hvem skal tage initiativet til det?

Man kan desuden arbejde med at involvere forældrene mere på møder, fx via dialogkort i mindre grupper eller på anden vis at aktivere dem.
“Det er også en mulighed at ændre det traditionelle mødeformat til et format, hvor forældrene er aktivt deltagende, fx i form af en workshop om, hvordan forældre kan støtte elevernes læring derhjemme. Uanset formatet er det væsentligt, at det er tydeligt for forældrene, hvad deres rolle er, at de har indflydelse, og at de aftaler, der indgås, ikke kun forpligter forældrene, men også skolen.” (Skole-hjem-samarbejde, EVA, 2017)

Skolen skal give forældrene mulighed for at sætte ord på deres forventninger til skolen. Det er bl.a. på den baggrund, man bedre kan differentiere forældresamarbejdet – ved at spørge hvad de forskellige forældre forventer af de fagprofessionelle i skolen.

I denne forventningsafstemning kan det også være en pointe, at skolen bakker forældrene op i, at man som forældre er vedholdende og laver gode rutiner – at man som forælder forventer noget af sine børn. Det er naturligvis en balancegang, men det er en detalje, som kan have stor betydning eksempelvis for barnets vedvarende læsning og dermed barnets læseudvikling.  

Alle modersmål og kulturer skal værdsættes

Det er af stor betydning, at skolens fagprofessionelle har et positivt mindset rettet mod forældre og deres ressourcer – også når det gælder forskellige kulturer og modersmål. Uanset hvilket modersmål familien har, skal det tildeles værdi. 

Det flersprogsvenlige skole-hjem-samarbejde er kendetegnet ved en grundlæggende antagelse om, at alle forældre har ressourcer, som kan gøre en positiv forskel for deres barns læring og trivsel. Man kan som fagprofessionel måske forfalde til at fokusere på, at forældrene mangler dansk eller evt. mangler erfaringer med det danske skolesystem. Man kan også komme til at anvende en anden kulturel baggrund som forklaring på det, man måske undrer sig over. Går man i stedet til samarbejdet med nysgerrighed og med et ønske om at opdage forældrenes ressourcer og bringe dem i spil, vil det også have positivt afsmittende effekt på elevens sproglige og faglige udvikling. Hvis forældrene oplever samarbejdet meningsfuldt, præger det deres optagethed af skolen og får betydning for den motivation, eleverne møder skolen med. Det flersprogsvenlige skole-hjem-samarbejde har fokus på at give forældrene deltagelsesmuligheder ift. deres barns skolegang.

Denne korte video på knap 1,5 minut handler om samarbejdet med nyankomne forældre:
Link til video

Læs mere i Handleplan for flersprogethed i afsnittet om ‘Et flersprogsvenligt skole-hjem-samarbejde’:
Link til handleplanen

Nysgerrighed mod forældrenes erfaringer med skole og deres rolle ift. undervisningsparate børn

Alle forældre har egne erfaringer med skolegang, herunder egen skriftsproglig udvikling og eventuelle udfordringer hermed. Det skal vi interessere os for, da det har betydning for, hvordan forældrene indgår i forældresamarbejdet. Det kan eksempelvis have betydning for, hvordan de taler med deres børn om læse- og skriveopgaver og læring generelt. De fagprofessionelle kan være nysgerrige og lyttende i den daglige kontakt, og ellers eksempelvis ved at give forældrene taletid ved forældremøder, skole-hjem-samtaler osv. 

Samtidig med, at skolen bør interessere sig for forældrenes erfaringer med skole og undervisning og tage dette med i deres håndtering af familien, kan skolens fagprofessionelle tale med forældrene om deres påvirkning af deres børns undervisningsparathed. Forældrenes eventuelle negative erfaringer fra skoletiden kan få en negativ betydning for barnets forståelse af skoleaktiviteter og adfærd i skolen, uden forældrene er opmærksomme på det. En kommentar fra mor eller far som “jeg syntes det var kedeligt at læse”, eller “jeg kunne heller ikke finde ud af tysk”, betyder meget for barnets mindset ift. det at læse og indgå i tyskundervisningen. Skolen er afhængig af, at forældrene åbner døren til deres børn – at forældrenes påvirkning af barnets mindset ift. skolen og dens fag og aktiviteter er positiv og opbakkende. Hvis man som fagprofessionel går ind i denne dialog, kan man måske hjælpe forældrene til at have et growth mindset vedr. barnets skolegang frem for et fixed mindset, som kunne være baseret på forældrenes egne udfordringer eller negative erfaringer i skolen. 

Vejledning og forventningsafstemning ift. den skriftsproglige udvikling

Det er vigtigt, at skolen er tydelig i de forventninger, de har til forældrene ift., hvordan de understøtter og bakker op om barnets skolegang og -aktiviteter. Det er forældrene, der kender deres barn bedst, men det er skolen, der kender skoleaktiviteterne og udvikling i læring bedst.
“Skolens personale er de professionelle, der har indsigt i, hvilke kompetencer der arbejdes med i de forskellige fag, ligesom de har specifik viden om undervisningsmetoder, klassen og den enkelte elevs læring. Forældrene har til gengæld stor indsigt i deres eget barn og den familiekultur, det indgår i (Skole-hjem-samarbejde, EVA, 2017).
Forældrene har ofte brug for og tilmed også en forventning om vejledning fra skolens fagprofessionelle.

Vejledning i, hvad forældrene kan gøre hjemme for at understøtte den skriftsproglige udvikling hos barnet, er mest udbredt i indskolingen, men skolens fagprofessionelle skal også vejlede og have forventninger til forældrenes understøttende rolle ift. den skriftsproglige udvikling på mellemtrinnet og i udskolingen. Der sker naturligvis en udvikling i, hvordan forældrene kan støtte op om den skriftsproglige udvikling derhjemme i takt med at barnet bliver ældre.
Orienteringen til forældrene kan eksempelvis omhandle:

• Vedvarende sproglig nysgerrighed derhjemme ift. ukendte ord, talemåder osv.
• Hvordan og hvornår man overgår fra, at barnet læser højt for forældrene, til at barnet læser stillelæsning – og hvordan forældrene kan tale med barnet om indholdet i bogen, stille spørgsmål, få barnet til at genfortælle osv. 
• At det er de voksnes ansvar at indbyde til samtale med børnene om nære og fjerne ting. Hvad er der sket for familiens medlemmer i dag, hvad sker der i verden osv. 
• Hvordan forældre kan forsøge at motivere deres barns fortsatte læselyst, som undersøgelser viser, er dalende fra omkring 6. kl. for både drenge og piger. (Børn og unges læsning, 2021)

Der er udviklet slides målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling med det formål at kvalificere og understøtte jeres samarbejde med forældre vedrørende deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling.
Materialet er tænkt som en vidensbank af slides til brug i jeres vejledning af forældre. Tanken er, at teamet kan klippe og tilpasse til konteksten og den målgruppe af forældre I mødes/samarbejder med. Det kan fx anvendes til et forældremøde.
Slides ligger tilgængeligt for alle lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen: VSL Materialer og Online kurser.
Link til mappen

Det ordblindevenlige skole-hjemsamarbejde

Efter en ordblindeudredning er det vigtigt at udvide skole-hjem-samarbejdet. Dialog og tæt samarbejde omkring eleven kan skabe de bedste betingelser for, at skolen og hjemmet kan kvalificere elevens fortsatte skriftsproglige udvikling, og tiltag der kan understøtte læringsmiljøet for den ordblinde elev.

Se mere i Handleplanen for ordblindhed under afsnittet: Det ordblindevenlige skole-hjem-samarbejde’.
Link til handleplanen

Kommunikation med forældrene

Det er hjælpsomt for de fagprofessionelle, at man som skole internt drøfter og fastlægger nogle procedurer for, hvordan kontakten til hjemmet skal foregå. Først og fremmest kan det handle om en fælles tilgang til forældremøder, skole-hjem-samtaler og fælles procedurer for meddelelsesbogen, men det handler i høj grad også om al den øvrige kommunikation.  

Meget kommunikation med forældre foregår skriftligt, men man kan gøre sig overvejelser om, om det altid er den bedste løsning. Eksempelvis kan forældre med egne skriftsproglige udfordringer have svært ved at læse det. Og så er der mængden af Aula-beskeder – kan der være fare for, at vigtige budskaber drukner? 

Måske kan en skriftlig besked af og til erstattes af en kort video, hvor man mundtligt forklarer eller endda viser sit budskab – fx hvordan man skal bruge bogstavernes lyde og ikke deres navne i den første læseudvikling, hvordan man laver lydglidning osv. Det kunne også være en skærmoptagelse, hvor man kort gennemgår den skriveskabelon, man skal arbejde med i den kommende tid på mellemtrinnet. Hvordan ser den ud, hvad er tanken med at bruge den, hvordan er det en hjælp for barnet i skrivning, og hvor længe har barnet brug for skabelonen?

Der kan også være interne overvejelser om, hvornår et telefonopkald er bedre end en skriftlig besked, og hvornår man i stedet inviterer til et møde. Måske skal samarbejdet med forældrene differentieres i denne sammenhæng. Der er behov for særlige overvejelser, hvis man har flersprogede forældre i klassen vedr. hvordan man giver dem de bedste forudsætninger for at modtage de beskeder, man har til dem.

Ligeledes kan man også overveje, om man kan vise forældrene det, man gerne vil forklare dem. Det kunne fx være ved at invitere dem med ind i danskundervisningen, så de kan se, hvordan man arbejder med bogstavernes lyde eller med den sproglige vidensopbygning om et emne – det kunne fx være via brug af sprogbarometeret. 

At få forældre og hjemmet i spil

Samtalelektier er en lektie, som lægger op til samtale mellem elev og andre i hjemmet. Ofte forældrene, men det kunne også være en bedsteforælder eller en søskende. Samtalelektier kan anvendes til at inddrage hjemmet og bygge bro ml. hjem og undervisning, da forældrene får indblik i, hvad der arbejdes med i skolen, og hvordan. Ligeledes er det en metode til at arbejde med elevens forforståelse/viden om et emne. Man kan bruge samtalelektier som metode til at aktivere elevers erfaringer ind i et emne hjemmefra. Et godt og aktiveret hverdagssprog om et emne er en god måde at gå ind i et faglig emne på – og de nye faglige ord og sammenhænge kan bedre læres. En vigtig pointe ift. flersprogede elever med et andet modersmål end dansk er, at samtalen derhjemme skal foregå på modersmålet. Herved gøres der brug af alle elevens sprog, når ny viden skal tilegnes, og det kan gøre, at elevens modersmål styrkes og nuanceres. Gennem samtalelektierne kan forældrene blive vigtige bidragsydere til den faglige undervisning, mens en sidegevinst kan være, at dialogen bidrager til at styrke relationerne mellem barn og forældre. Desuden kan det gøre vejen mellem skole og hjem kortere, når der bygges bro mellem elevens flere sprog.

Forældrene som sproglige rollemodeller

Forældre har betydning for deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling, og ved at lege, snakke og læse med deres barn, kan de gøre en stor forskel for deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling. Dette er uanset om de selv har udfordringer, fx har et andet modersmål, er ordblinde eller andet.

Derfor er det en god ide, at de fagprofessionelle i skolen sætter fokus på forældrene som sproglige rollemodeller. Hvordan forældrene er sproglige rollemodeller, kan belyses løbende, og det skal tales op som vigtigt og meget værdifuldt for barnet. Det kræver fagprofessionelle i skolen, som er tydelige ift. at vejlede forældrene inden for de fire områder; tale, lytte, læse og skrive.

Det kan omhandle nedenstående punkter, som alle tager udgangspunkt i hverdagssituationer:

• Læs, lyt, tal og skriv foran barnet og med barnet (for de flersprogede skal de gøre dette på familiens stærkeste sprog/fælles sprog)
  • Forældre kan involvere sig i børnenes interesser og samtale om det
  • Forældre kan indbyde sine børn i egne interesser, fx fortælle om hvad man har læst/hørt af nyheder i dag – hvad man oplever på arbejdet osv.
  • Forældre kan være opmærksomme på aktiv samtale fra alle i familien, fx ved middagsbordet
• Læs højt eller lyttelæs sammen 
• Læg op til samtaler om fælles oplevelser
• De voksne kan tænke højt
• Sproglig nysgerrighed: stop op ved ord, der kommer op i dagligdagen, tal om betydning, lyde mv. Hvad hedder det på andre sprog?
• Øv turtagning, fx ved spisebordet

Der er udviklet slides målrettet henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling med det formål at kvalificere og understøtte jeres samarbejde med forældre vedrørende deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling.
Materialet er tænkt som en vidensbank af slides til brug i jeres vejledning af forældre. Tanken er, at teamet kan klippe og tilpasse til konteksten og den målgruppe af forældre I mødes/samarbejder med. Det kan fx anvendes til et forældremøde. Slides ligger tilgængeligt for alle lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen: VSL materialer og Online kurser.
Link til mappen

Forældrenes samtale med børnene om bøger: 

Videoer fra READ-projektet er rigtig gode til at illustrere for forældre, hvordan de kan samtale med deres børn om læsningen af en bog. Det er bygget op efter den velkendte inddeling: før, under og efter. Der er en video målrettet børnehaveklassen, hvor udgangspunktet er at forældrene læser højt for barnet. Dernæst er der en video målrettet forældre til børn i 1. – 2. kl., hvor børnene i videoen læser højt for forældrene. Der er også en video målrettet 3.-6. kl., hvor der er meget fokus på forældrenes fortsatte interesse og samtale med børnene om læsning, skrivning og gode vaner i familien. Desuden findes videoerne også på mange forskellige sprog, og i alle videoerne fremhæves det, at samtalen om bøgerne skal foregå på familiens stærkeste sprog. 

READ: Gode måde at samtale med sit barn om læsning (videoer på forskellige sprog) 
Link til videoerne i READ-projektet

Overgange

Der er mange overgange for børnene startende med overgangen fra børnehave til skole, overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse, og derefter overgangene mellem trinene. Kan vi arbejde med at klæde forældrene på til at være hjælpere for deres børn i disse overgange? I så fald, hvordan gør vi det så bedst muligt, hvem har ansvaret, og hvad er det for en forståelse, vi gerne vil have, at de skal give videre til deres børn? 

Det første, man kan gøre, er at klæde forældrene på ift., hvad der venter forude. Forældrene skal kende præmisserne for det nye, der venter børnene, for at de kan hjælpe til. Det er ikke et mål, at der skal undervises på præcis samme måde med samme tilgang til læring på tværs af disse overgange, selvom genkendelighed altid er en fordel. Det kan godt være okay, at der sker en ændring i tilgangen til undervisning og læring, men her kan det være en fordel med gennemsigtighed og information om disse ændringer, til eleverne naturligvis, men også til forældrene. Hvis forældrene kan informeres om, at der nu vil blive undervist på en anden måde, hvordan de nye læringsformer er, hvad der bygges ovenpå fra tidligere osv., så kan de bedre tale med børnene om ændringerne derhjemme. Men forældrene har brug for orienteringen fra de fagprofessionelle, for at kunne have gode samtaler med deres børn om, hvorfor det er anderledes nu, og at det er okay, at det kan føles sværere. 

Hvis vi gerne vil gøre forældre til medspillere, kræver det drøftelser internt på tværs på skolen og gerne nogle procedurer for området med overgange. Hvis de fagprofessionelle skal kunne guide forældrene i, hvordan det er anderledes efter en overgang, kræver det, at de fagprofessionelle ved, hvordan der arbejdes på trinnet under eller over – det kræver en rød tråd. Der skal være enighed om på skolen, hvad forældrenes opgave er i disse overgange. Enighed om, hvor meget ansvar forældre har eller bør have. Læs mere i Handleplan for overgange. LINK

Interne drøftelser og procedurer på skolen

Mange af de områder, der er beskrevet i denne handleplan som hørende til et godt skole-hjem-samarbejde, kræver afklaring internt på skolen og allerhelst nogle fælles procedurer. Der er lavet et oplæg til interne drøftelser herom i slides, der ligger tilgængeligt for alle skoleledelser, lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen:
VSL materialer og Online kurser.
Link til mappen

Læs mere om skole-hjem-samarbejde i Silkeborg Kommunes skolehåndbog: https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/foraeldresamarbejde-og-skolebestyrelse 

og på Undervisningsministeriets hjemmeside: 
UVM’s materiale om skole-hjem-samarbejde

Kilder:

Vidensnotat fra emu.dk om skole-hjem-samarbejde, 2017: https://emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/trivsel-og-inkluderende-laeringsmiljoeer/viden-om-skole-hjem?b=t5-t24-t2331 

Børn og unges læsning 2021 af Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson, Aarhus Universitetsforlag.

Er der behov for support ift. forældresamarbejdet om sprog og skriftsprog kan ressourceperson/vejleder eller pædagogisk leder kontakte Videncenter for Sprog og Læsning (PPL) for support. Supporten kan omhandle sparring om proces til intern pædagogisk udvikling samt support til praksis.
Supporten til praksis kan eksempelvis omhandle mere fokus på sproglig udvikling på forældremøder, mere modellering af forældre ift. hvordan de kan læse med deres barn derhjemme og dannelse af forældrenetværk til ordblinde elever.  

Henvendelse kan ske til læsekonsulent, Annemette Zimmermann Kristensen azk@silkeborg.dk eller andre medarbejdere i VSL. 

Til dig som leder:

• Har vi som skole en tilgang til forældresamarbejdet, hvor vi signalerer, at alle forældre er en ressource, og gør det muligt for alle at bidrage til deres barns skolegang?
• Er der en klar retning ift. forældresamarbejdet, som alle medarbejdere følger og som skinner igennem i de kontekster, hvor vi møder forældrene?
• Har dansklærerne i både indskoling, mellemtrin og udskoling fokus på at vejlede forældrene vedr. sproglig og skriftsproglig udvikling – og forældrenes fortsatte rolle heri? Hvordan kan jeg som leder understøtte dette?
• Har skolens ressourcepersoner rammerne til at kunne hjælpe dansklærerne med ovenstående, fx via deltagelse på forældremøder på alle klassetrin?
• Er alle skolens relevante lærere og ressourcepersoner opmærksomme på, at VSL har lavet slides, som vi kan bruge som en vidensbank af slides til brug i vores vejledning af forældre? Vi kan klippe og tilpasse til konteksten og den målgruppe af forældre vi mødes/samarbejder med, således at vi kan anvende dem til forældremøder og i forældresamarbejdet løbende. 
  Slides ligger tilgængeligt for alle lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen: VSL Materialer og Online kurser.
  Link til mappen

Nedenfor er pointer fra de fem aspekter i vidensnotat fra EMU omskrevet til refleksionsspørgsmål. 

• Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem:

1. Betragter vi alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling? 
2. Arbejder vi med forskellige samarbejdsformer og giver vi forældrene mulighed for medindflydelse? 
3. Hvordan arbejder vi på at opbygge en tillidsfuld relation til forældrene?

• Lær af forældrenes viden, og sæt en klar retning for samarbejdet:

1. Betragter vi forældrene som eksperter med hensyn til deres eget barn?
2. Tager vi det professionelle ansvar samtidig med at vi inddrager forældrenes viden og perspektiver?
3. Lykkes vi med at samarbejdets aktiviteter er tydeligt rammesat og giver plads til dialog?

• Konkretisér forældrenes rolle:

1. Arbejder vi med at give forældre en støttende frem for en kontrollerende rolle i deres barns læring?
2. Giver vi forældrene indblik i, hvad eleverne skal lære, og hvilke metoder de arbejder med i skolen?
3. Tilbyder vi forældrene ideer til, hvordan de konkret kan understøtte barnets læring?

• Differentiér samarbejdet med forældrene:

1. Imødekommer vi forældres forskellige forventninger til og forståelse af skole-hjem-samarbejdet? 
2. Er vi bevidste om, at skole-hjem-samarbejdet kan forstærke social ulighed, og har vi strategier for at undgå det? 
3. Tilbyder vi fleksible samarbejdsformer, der skaber forskellige deltagelsesmuligheder for forældrene?

• Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen:

1. Signalerer skolens ledelse klart over for skolens medarbejdere, at forældresamarbejdet er højt prioriteret?
2. Er forældresamarbejdet forankret i en fælles strategi, der omfatter det værdimæssige grundlag, ansvarsfordelingen og de ressourcemæssige rammer?
3. Lykkes skolens ledelse med løbende at støtte og bakke lærerne og pædagogerne op i det daglige samarbejde med forældrene? 
4. Hvordan kan vi som skole holde øje med, om niveauet for samarbejde og samarbejdsformerne er tilpasset forældregruppen?

Link til Vidensnotatet

Til dig som ressourceperson:

• Hvad har dansklærerne brug for min opbakning til ift. at klæde forældrene på vedr. den skriftsproglige udvikling og forældrenes rolle i det?
• Har vi ressourcepersoner mulighed for at deltage på forældremøder på alle klassetrin på skolen?
• Hvordan kan jeg med størst effekt nå ud til alle forældre med den viden, som kommer fra mig som ressourceperson?

Er alle skolens relevante lærere og ressourcepersoner opmærksomme på, at VSL har lavet slides, som vi kan bruge som en vidensbank af slides til brug i vores vejledning af forældre? Vi kan klippe og tilpasse til konteksten og den målgruppe af forældre vi mødes/samarbejder med, således at vi kan anvende dem til forældremøder og i forældresamarbejdet løbende. 
Slides ligger tilgængeligt for alle lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen: VSL Materialer og Online kurser.
Link til mappen

Nedenfor er pointer fra de fem aspekter i vidensnotat fra EMU omskrevet til refleksionsspørgsmål. 

• Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem:

1. Betragter vi alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling? 
2. Arbejder vi med forskellige samarbejdsformer og giver vi forældrene mulighed for medindflydelse? 
3. Hvordan arbejder vi på at opbygge en tillidsfuld relation til forældrene?

• Lær af forældrenes viden, og sæt en klar retning for samarbejdet:

1. Betragter vi forældrene som eksperter med hensyn til deres eget barn?
2. Tager vi det professionelle ansvar samtidig med at vi inddrager forældrenes viden og perspektiver?
3. Lykkes vi med at samarbejdets aktiviteter er tydeligt rammesat og giver plads til dialog?

• Konkretisér forældrenes rolle:

1. Arbejder vi med at give forældre en støttende frem for en kontrollerende rolle i deres barns læring?
2. Giver vi forældrene indblik i, hvad eleverne skal lære, og hvilke metoder de arbejder med i skolen?
3. Tilbyder vi forældrene ideer til, hvordan de konkret kan understøtte barnets læring?

• Differentiér samarbejdet med forældrene:

1. Imødekommer vi forældres forskellige forventninger til og forståelse af skole-hjem-samarbejdet? 
2. Er vi bevidste om, at skole-hjem-samarbejdet kan forstærke social ulighed, og har vi strategier for at undgå det? 
3. Tilbyder vi fleksible samarbejdsformer, der skaber forskellige deltagelsesmuligheder for forældrene?

• Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen:

1. Signalerer skolens ledelse klart over for skolens medarbejdere, at forældresamarbejdet er højt prioriteret?
2. Er forældresamarbejdet forankret i en fælles strategi, der omfatter det værdimæssige grundlag, ansvarsfordelingen og de ressourcemæssige rammer?
3. Lykkes skolens ledelse med løbende at støtte og bakke lærerne og pædagogerne op i det daglige samarbejde med forældrene? 
4. Hvordan kan vi som skole holde øje med, om niveauet for samarbejde og samarbejdsformerne er tilpasset forældregruppen?

Link til Vidensnotatet

Målrettet dansklærere:

• Orienterer jeg forældrene tilpas om indhold og metode ift. læse- og skriveudvikling?
• Hvordan vejleder jeg bedst muligt forældrene ift. metoder og hvordan giver jeg dem en differentieret vejledning ved behov herfor?
• Vil det nogle gange være en fordel, at jeg optager en kort video med mit budskab til forældrene frem for at skriftliggøre det?
• Har jeg fokus på den sproglige udvikling – og det at vejlede forældrene som sproglige rollemodeller?
• Ved jeg hvordan jeg skal vejlede flersprogede elevers forældre? Hvis ikke, ved jeg så hvor jeg kan få hjælp?
• Er alle skolens relevante lærere og ressourcepersoner opmærksomme på, at VSL har lavet slides, som vi kan bruge som en vidensbank af slides til brug i vores vejledning af forældre? Vi kan klippe og tilpasse til konteksten og den målgruppe af forældre vi mødes/samarbejder med, således at vi kan anvende dem til forældremøder og i forældresamarbejdet løbende. 
  Slides ligger tilgængeligt for alle lærere og pædagoger i Silkeborg Kommunes folkeskoler på fællesdrevet i mappen: VSL Materialer og Online kurser.
  Link til mappen

Nedenfor er pointer fra de fem aspekter i vidensnotat fra EMU omskrevet til refleksionsspørgsmål. 

• Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem:

1. Betragter vi alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling? 
2. Arbejder vi med forskellige samarbejdsformer og giver vi forældrene mulighed for medindflydelse? 
3. Hvordan arbejder vi på at opbygge en tillidsfuld relation til forældrene?

• Lær af forældrenes viden, og sæt en klar retning for samarbejdet:

1. Betragter vi forældrene som eksperter med hensyn til deres eget barn?
2. Tager vi det professionelle ansvar samtidig med at vi inddrager forældrenes viden og perspektiver?
3. Lykkes vi med at samarbejdets aktiviteter er tydeligt rammesat og giver plads til dialog?

• Konkretisér forældrenes rolle:

1. Arbejder vi med at give forældre en støttende frem for en kontrollerende rolle i deres barns læring?
2. Giver vi forældrene indblik i, hvad eleverne skal lære, og hvilke metoder de arbejder med i skolen?
3. Tilbyder vi forældrene ideer til, hvordan de konkret kan understøtte barnets læring?

• Differentiér samarbejdet med forældrene:

1. Imødekommer vi forældres forskellige forventninger til og forståelse af skole-hjem-samarbejdet? 
2. Er vi bevidste om, at skole-hjem-samarbejdet kan forstærke social ulighed, og har vi strategier for at undgå det? 
3. Tilbyder vi fleksible samarbejdsformer, der skaber forskellige deltagelsesmuligheder for forældrene?

• Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen:

1. Signalerer skolens ledelse klart over for skolens medarbejdere, at forældresamarbejdet er højt prioriteret?
2. Er forældresamarbejdet forankret i en fælles strategi, der omfatter det værdimæssige grundlag, ansvarsfordelingen og de ressourcemæssige rammer?
3. Lykkes skolens ledelse med løbende at støtte og bakke lærerne og pædagogerne op i det daglige samarbejde med forældrene? 
4. Hvordan kan vi som skole holde øje med, om niveauet for samarbejde og samarbejdsformerne er tilpasset forældregruppen?

Link til Vidensnotatet